Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

3,9% vækst i 2006

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Aveddørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk


NOTAT 27.02.07
baseret på de nyeste tal fra Danmarks Statistik for detailhandelen for december og for hele året 2006 fordelt på brancher bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

3,9% vækst i 2006 i butikkernes kasseapparater mod 5,6% i 2005.
Med kun +3% en svagere vækst i december end nok ventet af mange, også økonomer.

Den samlede detailhandel opnåede i december en fremgang på 3% i butikkernes kasseapparater viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik. En svagere vækst i december end nok ventet af mange, også økonomer. For hele året 2006 en vækst på 3,9% mod 2005 med en vækst på 5,6%. I andet halvår 2006 blev det til en gennemsnitlig månedsvækst på 3,2% mod andet halvår 2005 på +5,5%.

December: Fiskehandlere igen vækstvinder

I december opnåede supermarkeder +5%. Varehuse og stormagasiner kun +1%. Discount gik tilbage med 3% i december. 6 brancher opnåede 15% eller mere i vækst i december. De 6 var:

1. Fiskehandlere +32%
2. Parfumerier +26%
3. Optikere +17%
4. Urmager & guldsmede +16%
5. Lædervareforrtninger +16%
6. Herretøjsforretninger +15%

9 brancher oplevede tilbagegang i december. De 3 med størst tilbagegang var:

1. Tobaksforretninger -15%
2. Farve- og tapetforretninger -9%
3. Forretninger med stoffer, garn, broderier m.v. -5%

Den gennemsnitlige branchevækst blev i december for

9 specialbrancher med fødevarer +5,9%
7 specialbrancher med beklædning/sko m.v. +7,3%
25 øvrige specialbrancher med udvalgsvarer +5,2%

Året 2006: Årets vækstvinder blev fiskehandlere

5 brancher oplevede 15% eller mere i vækst i året 2006. De 5 var:

1. Fiskehandlere +34,1%
2. Babyudstyr og børnetøj +20,4%
3. Chokolade og konfekture +18,8%
4. Parfumerier +17,5%
5. Lædervareforretninger +15,1%

7 brancher oplevede tilbagegang. De 3 med størst tilbagegang var:

1. Farve- og tapethandlere -11,3%
2. Frugt og grønthandlere -8,1%
3. Bog- og papirhandlere -5,5%

Den gennemsnitlige branchervækst blev i året 2006 for:

9 specialbrancher med fødevarer +6,9%
7 specialbrancher med beklædning/sko m.v. +9,0%%
25 specialbrancher med udvalgsvarer +5,7%

34,1% i fremgang for fiskehandlere i 2006 skal ses ud fra, at fiskehandlere i 2005 oplevede en tilbagegang på 26,4% mod en fremgang i 2004 på 24,7%. For i 2006 at indhente det tabte i 2005, skulle væksten i 2006 have været på 32,8%. Den blev på 34,1% og dermed til en omsætning lidt over niveauet i 2004. I året 2004 havde specialbrancherne med fødevarer en gennemsnitlig branchevækst på 5,5%, men oplevede i 2005 en tilbagegang på 3,0% for igen i 2006 at opleve en gennemsnlitlig branchevækst på 6,9%

Økologi og bedre kvaliteter i 2007

Det bliver langt sværere at skabe vækst nok i 2007 end i de foregående forbrugsfestår. Kampen om kunderne vil blive skærpet markant. Især indenfor føde- og dagligvarermarkedet. Der vil hos alle være en stor interesse i og indsats for øget salg i økologi, i bedre kvaliteter også i etniske produkter i samtidig et stadig højere prisleje end ellers. Båret frem allerede nu af en intens mediedebat. Og med meldinger om flotte væksttal for økologiske produkter.

Næsten alle de store dagligvarekæder (supermarkeds- og discountkæder) har de senere år satset hårdt på et øget salg i udvalgsvarer gennem ret så mange lokketilbud bragt i de ugentlige tilbudsreklamer/aviser. Tilbud i udvalgsvarer, hvor medarbejderne især i discountkæderne ofte kommer på glatis, når forbrugerne spørger til kvalitet og brugen af produkterne. Det er ikke holdbart i længden, giver let utilfredse kunder. Der er en grænse for fortsat øget vækst heri også for pladsmuligheder i butikkerne. Det giver ofte lidt for meget rod og "komme omkring besvær" i butikslokalerne.

P.S.
Et notat med væksttal over udviklingen i føde- og dagligvarer i 7 års perioden 2000-2006 fordelt på hovedbrancher og specialbrancher (som frugt/grønt, slagtere, fiskehandlere, bagere og ostehandlere) kan rekvireres på telefon 36 47 01 28 eller på mail: aarrebo@adr.dk mod oplysning om modtagerens mailadresse.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16