Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Beskeden stigning

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 2. april 2007 Værdiindeks (kroner) offentliggjort i Danmarks StatistikBank 2. april 2007 Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 2. april 2007.
Bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Beskeden stigning i butikkernes kasseapparater på 1% i februar i år i forhold til februar sidste år

Dansk detailhandel måtte samlet set nøjes med 1% fremgang i kroner kasseapparaterne i februar i år i forhold til februar sidste år. Det viser beregninger over de nyeste indekstal for værdi (kroner) fra Danmarks StatistikBank. I mængder en tilbagegang på 0,3%, som det fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik i dag den 2. april. Gennemsnittet for årets første 2 måneder blev i kroner en fremgang på 2,3% og i mængder på 0,8%. Og dermed en opbremsning i forhold til hele sidste år med en vækst på +3,9% i kroner i forhold til 2005. Og dermed en yderligere opbremsning efter andet halvår sidste år med et månedsgennemsnit på +3,2%. I året 2005 opnåede den samlede detailhandel en flot vækst på +5,6%.

Det bliver nu samlet igen hverdag for detailhandelen med en mulig vækst i år på henved 3% i kroner.

                                                   Kroner                    Mængder
                                             februar  jan-feb*)       februar   jan-feb*)
 
Føde- og dagligvarer             + 1,6%  + 1,7%          -  2,2%    -  2,4%
Beklædning, sko m.v.            + 0,2%  + 1,3%          + 4,2%    + 5,5%
Andre forbrugsvarer              + 0,5%  + 3,2%         + 1,2%     + 3,7%
 
Detailhandel  i alt                   + 1,0%   + 2,3%          - 0,3%     + 0,8%
*)månedsgennemsnit

"Føde- og dagligvarer" skiller sig markant ud i januar og februar med en tilbagegang i mængder men samtidig en fremgang i kroner i kasseapparaterne. En forskel i februar på (-2,2 /+1,6) = 3,8%. I januar var forskellen (-2,5/+1,8)= 4,3%. For årets første 2 måneder (-2,4/+1,7) = 4,1%.

Det er i bemærkelsesværdig høj grad lykkedes føde- og dagligvaresektoren at konkurrere om og øge salget i økologi og bedre produkter i et pænt højere prisleje.

For "Beklædning, sko m.v." har der været en pænt højere salg i mængder, men til lavere priser end sidste år i januar og februar.

For "Andre forbrugsvarer" ses der nu mere i år en sidste år en større fremgang i mængder end i kroner

Det bliver nu igen gammeldags hverdag i detailhandelen

For den samlede detailhandel tegner der sig et barskere konkurrenceklima, hvor de store varehus-, dagligvare- og discountkæder kommer ud i en knivskarp konkurrencekamp om fortsat at kunne øge salget i økologi og stadig bedre kvaliteter og dermed holde skruen i vandet med fremgang i kroner i butikkernes kasseapparater, samtidig med at en stigende overkapacitet og kampen om / besværligheder med tilgang af nye medarbejdere bliver stadig mere og mere synlig. Foruden at dagligvaresektorens stadig mere sultent jagter øget salg i udvalgsvarer med mange lokketilbud på udvalgsvarer i de ugentlige kataloger og tilbudsaviser.

Det bliver nu samlet set igen gammeldags hverdag i detailhandelen med en vækst på henved 3% i kroner, forudsat føde- og dagligvaresektoren kan holde skruen i vandet med et øget salg i økologi og i bedre kvaliteter, således at udviklingen i kroner i kasseapparaterne i dagligvaresektoren fortsat vil være større end udviklingen i mængder.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16