Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nye veje i trafikken

Offentliggjort 19. Marts 2006
www.norrebro.dk

Nye veje i trafikken

Nørrebro Handelsforening kommer med et spændende forslag til løsning af den stigende trafikmængde i København. Samtidig opfordrer foreningen til, at man lytter mere til erhvervslivet, når man planlægger trafikreguleringer

Den svenske model

I Stockholm er trafikken reduceret med 25 – 30 % efter, at bompenge er indført. Overborgmester Ritt Bjerregaard er begejstret, og vi have samme ordning til København.

Den svenske regering har brugt tre milliarder kroner på forsøget. Der er investeret i 200 nye busser, og den øvrige kollektive trafik er øget med 7 %. Den svenske stat har yderligere investeret i 18 bomstationer til en værdi af halvanden milliard kroner. 15 % af bilisterne er undtaget af reglerne, herunder miljøvenlige biler, taxaer m.m.

Arbejdspladserne er bevaret

Der skal tænkes anderledes., også i København. Trafikken de sidste fem år er steget mærkbart. Godt nok er befolkningstallet i Indre by og brokvartererne faldet, men arbejdspladserne er bevaret. Hver morgen og hver eftermiddag holder tusindvis af bilister i kø. Mange ressourcer går tabt.

Den kollektive trafik er for langsom

Fra Indre By til Tårnby tager det i myldretiden cirka 50 minutter, om aftenen cirka 12 minutter. Med bussen ikke under en time. Den kollektive trafik må forbedres væsentlig.

Den gode ide

En ide vil være at indføre en zone omkring København. For at køre ind i den skal man have et multikort. Dette kort gælder en måned af gangen, og skal koste 4 – 500 kroner. Kortet giver adgang til gratis parkering på p – pladser eller i p- kældre i udgangen af zonen. Disse p – anlæg skal selvfølgelig være overvåget. Desuden kan kortet bruges til gratis transport ind til byen, en såkaldt Park and Ride Service.

Hvert år modtager HUR 1,2 milliarder kroner i billetindtægter. Den foreslåede ordning vil yderligere give 1,2 milliarder kroner, idet det er HUR, der skal administrere multikortet. HUR modtager desuden årlig 1,4 milliarder i tilskud fra det offentlige.

Det er så HUR, der skal stå for driften af p- husene i zonens yderpunkter. Forventes må det, at Staten træder med milliardtilskud til etablering. I Sverige har Staten også trådt til med væsentlige tilskud, som overstående tal, viser.

Den nødvendige trafik

Den nødvendige trafik, det vil sige låsesmede, vvs – folk må have visse rettigheder, når man skal køre igennem en ”lukket” vej, eventuelt i form af en chip, der kan åbne en bom. Ligesom man formode, at den kollektive trafik også bliver udstyret med denne chip.

Det ville selvfølgelig værre meget nemmere, hvis vi kun havde et trafikselskab i hovedstaden til at løse disse problemer.

Infrastrukturen må gøres bedre

Infrastrukturen i den københavnske trafik må også gøres bedre. Engang var det tanken at føre Lyngby vejen videre under søerne. Denne tanke opgav, man desværre. Havnetunnellen bør man også arbejde videre med. Det er vigtigt, at trafikforskere arbejder videre med at forbedre Københavns infrastruktur.

En helhedsorienteret plan

Planen, son Nørrebro Handelsforening kommer med, er helhedsorienteret. Det handler ikke om, at bilisterne får opkrævet mere skat. De får efter denne plan noget for pengene. Planen tager også miljømæssige hensyn og sikrer fremkommeligheden. Beløbsstørrelsen er noget trafikforskere skal arbejde på.

Denne plan er bedre end de såkaldte bompenge, da den giver et reelt alternativ. Man kunne også tænke sig specielle fordele for dem, der har mere end en passager i bilen.

Hvis planen kan realiseres inden for en overskuelig fremtid vil pengene i form af vunden spildtid komme mange gange igen. Luftforeningen i København vil være væsentlig forbedret. Københavns Kommunes pengetank med den ny p- ordning vil nok værre lækket en smule, da pendler – bilerne holder parkeret i yderzonerne.

Husk erhvervslivet

I Vej og Park er man i gang med at fredeliggøre Nørrebrogade. Man vil

1. Forbedre forholdene for den kollektive trafik

2. Forbedre cyklisternes forhold, hvor der er problemer

3. Forskønnelse af byrummet på udvalgte steder.

Strategien er, at udforme en trafikal helhedsplan. Det lyder alt sammen meget flot. Men hvorfor er erhvervslivet, som bliver berørt ikke blevet spurgt.

Man har set skræmmende eksempler, hvor by - og trafikplanlægning har ført til omfattende omsætningsnedgang, med virksomhedslukning til følge.

Projektet på Nørrebrogade forventes udviklet i løbet af 2006. Detailprojekteringen udføres i foråret 2007, og endelig udførelse forventes i 2008.

Ritt Bjerregaard har tidligere givet udtryk for, at erhvervslivet skulle mere på banen med hensyn til udviklingen af byen. Her var måske et oplagt emne til samarbejde.

Nørrebro Handelsforening vil nu selv tage initiativ til at få den nødvendige information.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16