Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Status på Ydre Nørrebro

Offentliggjort 1. maj 2006

Status på Ydre Nørrebro

Vi har i tidligere artikler beskrevet situationen på ydre Nørrebro. I øjeblikket er offentlige instanser skyld i at udviklingen ikke går hurtigere.

DSB – grunden, ja her er hele tre offentlige instanser ved at spænde ben for hinanden.

Det er Trafikministeriet (DSB), der ikke vil sælge til underpris til Københavns Kommune, der til gengæld hævder, at grunden er stærk forurenet. De vil ikke give den fulde pris. Og hvis Københavns Kommune skal give sig, ja så kan det gå ud over, det grønne område. Bebyggelsesprocenten kan blive større, end det Områdefornyelsen forventer. Det vil sige mindre grønne områder til områdets beboere.

Kulturministeriet skal i sidste ende afgøre om fredeliggørelsen af fragtmandshallerne skal stå ved magt. Dette kan resultere i forringelser af prisen på DSB – grunden. Men hvad vil man bruge bygningerne til, når fedningen står ved magt? For når en fredeliggørelse står ved magt, bliver det tale om en ”kold” bygning, der ikke må isoleres. Så kan den ikke bruges til det formål, som lokale kulturaktivister, vil bruge bygningerne til.

Områdefornyelse Mimersgade og Partnerskabet (Real Dania og Københavns Kommune) kan altså ikke rigtig komme videre, før tingene er afgjort, og hvornår bliver det?

Superkilen bliver det store projekt i Områdefornyelsen. Også alle de tilstødende lokaliteter op mod Kilen skal renoveres. Herunder Nørrebrohallen, der netop har fået bevilliget 8 millioner kroner fra Københavns Kommune til renovering. Men er det nok. Kilder fortæller, at der faktisk mangler yderligere 11 millioner kroner, for at vedligeholdelsen er optimal. Real Dania vil næppe gå ind for at dække noget, der er misligholdt.

Det bliver også spændene at følge om der kommer et Elite kampsportscenter til området. Det nyeste er, at Team Danmark forventer, at Københavns Kommune skal dække 75 % af en kommende leje. Elite trænere og fysioterapeuter kunne måske have en gavnlig effekt på det lokale område. Men investeringen i et nyt center beløber sig til 30 millioner kroner.

Påfaldende er, at politikere og medier misinformerer omkring Mjølnerparkens brud med Områdefornyelsen. Som man har kunnet læse her på siden, så er styregruppen og Mjølnerparken blevet enige om et fremtidigt samarbejde. I den forbindelse, er det påfaldende, at det er Styregruppen, der har måttet betale 70.000 kroner af deres egne midler til et sekretariat i Mjølnerparken. Disse penge burde være fundet et andet sted. Og hvorfor er politikerne ikke gået ud og sagt rent ud, at Mjølnerparken skal have positiv særbehandling?

Situationen har ført til, at Områdefornyelsen har måttet lave nye vedtægter.

I øvrigt er Områdefornyelsen kommet i gang, 25 projekter er gået i gang. Blandt andet foreslår den lokale trafikgruppe bussluser og ensretning og lukning af gader og veje. Utroligt, at et område kan få lov til dette. Fordi, at sorteper i disse tilfælde altid bliver nabo – områderne. Her vil trafikken sive hen.

Der er intet nyt om planerne foran Nørrebro Station. Butikker i området er fortsat i vildrede med hensyn til deres fremtid. Allerede for fire år siden var Nørrebro Handelsforening med i en gruppe, der kom med ideer og visioner. Ved denne lejlighed fremkom beboerne i Mjølnerparken med et meget konstruktivt forslag omkring en aktivitetspark. Hvad er der i grunden blevet af disse planer?

Men vi ved dog, at der kommer en Metro – Station i nærheden af Nørrebro Station. Har man nu husket p – pladser? Metro- Stationen vil blive ført videre til Runddelen. Her bliver den sikkert placeret ved indgangen til Assitens Kirkegården. Det kan sikkert føre til nogle hede debatter til den tid. Assitens Kirkegård er nemlig også fredet. Hvad værre er, at detailhandelen til den tid vil løbe ind i store trafikale problemer.

Når vi nu er ved trafikken, så har Vej og Park store planer med at fredeliggøre Nørrebrogade.

Nørrebro Handelsforening har forgæves forsøgt at få kommentarer og planer fra Kommunen læs mere. Endnu er dette dog ikke lykkedes.

Nørrebro Park Kvarter ophører næste år. Et forankringsudvalg skal viderefører alle de positive ideer, der er skabt de sidste seks år.

En af dem er Kulturelle Markedsdage. Desværre kan Nørrebro Handelsforening ikke deltage i denne aktivitet i år. Siden starten har foreningen sponseret dette positive initiativ, og været aktiv i arrangørgruppen. Men grundet eftervirkninger fra afviklingen af Handelsstandens Indkøbsordning på grund af Københavns Kommunes kontraktbrud, er det ikke muligt, at deltage i år.

En af de store projekter er i gang, nemlig renovering af Nørrebroparken. Vi har løbede her på siden berettet om dette.

Cykelrutens forlængelse får konsekvenser for en stor arbejdsplads, nemlig Engstrøm. Firmaet mente, at de havde en aftale med Kommunen, men det har de åbenbart ikke. Bygningerne skal jævnes med jorden, for at give plads for cykelruten.

Om området får sit kulturhus ved siden af Hillerødgades Skole er endnu ikke afgjort. Men projektet er desværre heller ikke kommet videre.

Den 21. juni 2006 skal politikere og embedsmænd på en gåtur langs den grønne kile, og de skal også kigge på arealet under Bispeengbuen. Her var der planer om at åbne Lygteåen.

Følg med her på siden. Det er altid rart, hvis politikere vil lytte til de lokale interesseorganisationer. Men desværre er det ikke altid, det man oplever i praksis.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16