Offentliggjort 1. maj 2006
Jamen det står, der ikke noget om i Koranen, er der mange, der har sagt i debatten. Nej men så står det nok ihadith, tafsir eller sira. Læs her, hvad det er. De Kristne har Bibelen, Jøderne har Toraen og Muslimerne har Koranen. Dette skrift er guddommelig, uden indgreb fra menneskehånd.
Her er femte del i vores lille Islam – føljeton. Vi har tidligere beskæftiget os med Hvad er Sharia?, Hvad er Kalifatet, Hvad er Ramadan og Hvad er Halal og Haram?
Mange muslimer betragter Koranen som facitliste. Men er den nu også det?
Imamer, mullaher, der kan Koranen udenad, udlægger teksten og kan hvis de vil, bremse en udvikling under henvisning til Koranen.
Ingen steder i verden er troen og manifester så stærke som i den muslimske verden. Islam har den højeste autoritet, og alt andet skal indordne sig.
Koranen indeholder alle de åbenbaringer, der blev givet til Muhammed. Den består af 114 kapitler, eller suraer og 30 djuz. Disse er ordnet efter længde, med de længste forrest. Eneste undtagelse er den første sura. De længste kapitler blev åbenbaret for Muhammed af ærkeenglen Gabriel, mens han var i Medina. De kortere stammer fra hans tid i Mekka, før han blev fordrevet. Sura betyder egentlig trin. Hver sura, undtagen den niende indledes med I Gud, den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste navn.
Suraerne er poetisk skrevet. De omhandler skildringer af paradis og helvede, samt fortællinger om profeterne. Moralske bud og love, samt anvisninger om, hvordan man skal leve som rettroende muslim findes også her. Vigtige begivenheder, såsom betydningsfulde slag mellem arabiske og jødiske slægter finder vi også
Det kan være lidt svært for ukyndige, at finde ud af en kronologisk orden i Koranen. Sura 98 hører til de allerførste åbenbaringer. Sura 110 hører til blandt de sidste åbenbaringer, profeten Muhammad modtog før sin død – dagen efter, at han havde holdt sin kendte afskedstale på Arafat – sletten under sin sidste pilgrimsfærd.
De første åbenbaringer var korte, klare og præcise. De var tilsat lokal kolorit og blev underbygget med argumenter og eksempler fra tilhørernes egen velkendte dagligdag.
Åbenbaringerne fra årene i Mekka gør hovedsagelig op med generationers uvidenhed, overtro, og afgiftsdyrkelse. Dette bevirkede, at muslimerne blev udsat for regulær forfølgelse og tortur.
Det centrale tema er Guds enhed, tawhid, og at Gud skal dømme os på den yderste dag og afgøre vores skæbne og livet efter dette.
Koranen er så fuldkomment værk, at kun Gud var i stand til fuldt ud, at forstå den.
Kristne opfatter Jesus som en inkarnation af Guds ord, hvor muslimer føler, at de besidder Guds ord i form af Koranen. Med andre ord, Koranen fremstår som det eneste værk, der ikke er omredigeret af mennesket. Men kan dog have mistanke om, at Muhammed har talt med Kristne og Jøder på sin færd, Det kan ganske givet have haft indflydelse på de åbenbaringer, han fik.
93 vers i Koranen handler om Jesus, og hans fødsel af Jomfru Maria, hans mirakler og lidelse
Samlingen af Koranen blev samlet af den tredje kalif (644 – 656) på baggrund af nedskrevne notater samt mundtlige overleveringer.
Selve ordet koran viser tilbage til det arabiske ord qara´a, hvilket betyder ”at læse”, ”at recitere”
Koranen indeholder en skabelseshistorie uden begreber som syndefald eller arvesynd. Listen af profeter blev afsluttet med Muhammed. Før ham var der Adam, Abraham, Moses m.fl.
Islam anerkender ikke, at Jesus var Guds søn, og at han blev korsfæstet.
Koranens budskab er universelt. Det angår alle mennesker overalt i verden og til alle tider. Som en rød tråd gennem hele Koranen går budskabet om menneskers absolutte ligeværd for Gud – uanset religion, køn, race, sprog og social stilling. Det, der tæller i Guds øjne, er den enkelte gudsfrygt og den måde, hvorpå vi udnytter vore gudgivne evner og muligheder og forvalter de rigdomme, Gud har betroet os.
Se det var en fortolkning. For ifølge Koranen er det kun en religion, og det er den rigtige. De vantro skal bekæmpes.
Stræb og kæmp (Djihad,dj-h-d) for Guds Sag imod dem, der bekæmper jer; men vær ikke de første til at gribe til våben, for Gud elsker ikke angriberne (mu´tadin)
Og dræb dem, hvor I (end) støder på dem og fordriv dem (fra de steder), de fordrev jer fra. Forfølgelse og undertrykkelse (fitna) er værre end drab (i forsvar for trosfriheden). Men kæmp ikke imod dem ved den Hellige Moske – med mindre de kæmper imod jer der. Men hvis de bekriger jer der, da dræb dem. Det er lønnen for de vantro (kafirun,k-f-r)(der søger, at udrydde gudhengivelsen) og Gud alene tilbedes. Hvis de nedlægger våbnene, må ingen fortsætte kampen – undtagen imod de uretfærdige (zalimun), der (fortsat) undertrykker andre (Koranen 2:190 – 193)
Tolkningen af dette, opfattes af flere som selvforsvar. Hvis muslimer er udsat for forfølgelse, skal muslimer kæmpe helhjertet. Andre mener igen, at kampen skal bestå af citater fra Koranen
Det er tilladt dem, imod hvem der kæmpes, at kæmpe, fordi der er øvet uret imod dem.
Gud har visselig magt til at hjælpe dem, der uretmæssig bliver fordrevet fra deres hjem, blot fordi de siger ”Gud er vor Herre!” Hvis Gud ikke holdt nogle mennesker i skak ved hjælp af andre, ville både klostre, kirker, synagoger og moskeer, hvori Guds han ihukkomes uafladeligt, være blevet ødelagt. Gud hjælper visselig dem, der – hvis vi giver dem magt og myndighed på jorden – forretter bøn, giver almisse, påbyder det gode og forhindrer det onde. Den endelig dom er hos Gud (Koranen 22: 39-41)
Dette vers giver muslimer lov til at forsvare sig fysisk. Andre tolker det som, at leve op til et ansvar som menneske, som Guds stedfortræder på jorden.
Gud forbyder jer ikke på venlig og retfærdigvis at omgås dem, der ikke bekæmper jeres tro og ikke fordriver jer fra jeres hjem. Gud elsker de retfærdige.
Gud forbyder jer derimod, at omgås dem, der bekæmper jeres tro, der fordriver jer fra jeres hjem og hjælper andre med at fordrive jer. Der er sådanne, der begår uret (Koranen 60: 8-9)
Det kan være svært, at oversætte Koranen korrekt. Det arabiske sprog er kort og korrekt. Meget ofte er ord og hele sætningsled underforstået, og det er ikke nok at kende et ords bogstaveligste mening. Ingen oversættelse kan være korrekt. Enhver oversættelse indeholder elementer af oversætterens egen fortolkning, det er uundgåeligt. To nye oversættelser af Koranen er på vej til det danske marked.
Koranen var oprindelig skrevet på arabisk. Langt fra alle muslimer taler arabisk. Meninger kan også være gået tabt i oversættelser til for eksempel urdu. Mange har også været afhængige af Imamernes fortolkning. Når børn sendes på Koran – skoler har de bagefter pligt til at udbrede Koranen
Koranen gør krav på at træde i stedet for Bibelen, ligesom Muhammed gjorde krav at være den som efterfulgte og overskyggede Kristus. Muhammed kom for at genoprette den religion, som Gud egentlig havde skabt. Islam accepterer Moseloven og evangelierne, men disse blev forvansket af de kristne. Derfor blev Koranen til, genoprettet af Gud.
Jøder og kristne underminerer den islamiske teologi. Derfor må den israelske stat udryddes.
Koranen tillader kun fire hustruer ved siden af et vist antal medhustruer. Da Muhammed døde havde han ni hustruer.
Da Muhammed var Guds profet, måtte det han sagde og gjorde nødvendigvis være et direkte udtryk for ”det gode eksempel”. Man taler i denne forbindelse om ”det profetiske eksempel”. Beretninger om ”profetens sædvane” eller som man også kalder profetens sunnafinder vi nedskrevet i de såkaldte hadith (flertal ahadith). Der eksisterer tusinder og atter tusinder af ahadith, som stort set kortlægger alle livets gøremål og begivenheder.
Mange ”kloge” siger ofte i debatten. Jamen det står der ikke noget om i Koranen. Men for den troende muslim, er hver enkelt handling og tankesæt typisk nedfældet i en hadith.
Hvis man vil have fuldt udbytte af Koranen skal man have et minimum kendskab til Muhammeds historie, dette kaldes sira. Vi kan nævne en forfatter som Ibn Ashaq
Vi kan også nævne de såkaldte Korankommentarer, også kaldet tafsir
Det er mærkelig at forstå, at man skal rette sig efter et skrift, der er så gammel. Man skal huske datidens kultur, historie og retorik. Men mange tager Koranen bogstavelig.
Kun få beboere i Mekka var parate til at opgive deres forfædres traditioner og afgudsdyrkelse. Quraysh – stammens ledere frygtede nye tider og nye traditioner. Det kunne holde pilgrimme og handelsfolk væk fra deres by, og true deres position som Arabiens førende stamme. Så de forsøgte at skræmme en stadig voksende skare af muslimer tilbage i afgudsdyrkelsens vold.
Da Profeten og hans tilhængere udvandrede til Medina var situationen en ganske anden. Menigheden voksede konstant, men en del mennesker blev af forskellige årsager kun muslimer af navn. De bevarede den indre modstand mod Islam. Det er hyklere, som ifølge Koranen er de værste af alle skabninger.
Nogle af de omkringboende stammer overholdt ikke deres fredspagter, som de indgik med muslimerne.
Midt i alt dette skulle et retssamfund bygges op. Derfor indeholdt åbenbaringerne fra Medina naturligvis regler for handel, arv, ægteskab og skilsmisse, foruden regler om omsorg for samfundets svage., såsom enker, pigebørn, forældreløse, fattige, slaver og dyr. Også regler for den sociale adfærd mennesker imellem var det brug for: Druk, hor, tyveri, vold, mord, fanatisme, hasardspil. Og det åndelige og sociale fællesskab blev styrket med rammeregler for bøn, faste, almisse og pilgrimsfærd. |
