Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Flere butikker i Vestdanmark

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 38 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 26. juni 2007
baseret på Post Danmarks seneste opgørelse pr. 01.06.07over antallet af butikker, der modtager adresseløse forsendelser bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen

Det vrimler fortsat mest med flere butikker i VestDanmark

  • Det er i høj grad bymidterne, der blomstrer.
  • 2.006 flere butikker i Danmark på 1 år heraf 64% vest for Storebælt.
  • 7,7% flere i Syd-Sydvestjylland og 6,0% flere i Nordjylland
  • 53 husstande pr. butik i Danmark.

 Den nyeste opgørelse fra Post Danmark 1. juni 2007 over antallet af butikker, der modtager adresseløse forsendelser, viser, at antallet af butikker i Danmark siden 1. juni 2006 - på et år - er steget med med 4,2% - med 2.006 butikker. Der har været en afgang men samtidig en større tilgang end ventet af mange.
Bymidteoptimismen blomstrer og mange nye spændende ofte anderledes butikker "myldrer frem"


Størst stigning Vest for Storebælt på 5,2% mod Øst for Storebælt på 3,2%. I Danmark er der i dag 2.616.658 husstande og dertil 49.617 butikker med en butiksdør i gadebilledet, som modtager adresseløse forsendelser. Det vil sige een butik for hver 53 husstande.

Fordelt på hovedpostområder ser det således ud:

Hovedpostområde                  Antal butikker   Antal butikker        Ændring            
                                               01.06.06          01.06.07        antal    procent     
1+ 2 Stor-København                13.903            14.454           + 451   + 3,2%
3.  Nord-Sjælland, Bornholm       3.113              3.240           + 127   + 4,1%    
4.  Sjælland, Lolland-F. + Møn    5.900              6.044           + 144   + 2,4%     
 
Øst for Storebælt                     22.916            23.638           + 722   + 3,2%
 
5.  Fyn med omliggende øer       3.944              4.077           + 133   + 3,4%   
6.  Syd-Sydvestjylland               4.520              4.870           + 350    + 7,7%   
7.  Midt-Nordvestjylland              4.569              4.807           + 238   + 5,2%  
8.  Østjylland, Samsø                6.950              7.231           + 281   + 4,0%     
9.  Nordjylland, Læsø                4.712              4.994           + 282    + 6,0%    
 
Vest for Storebælt                   24.695            25.979         + 1.284   + 5,2%
 
Hele landet                             47.611            49.617         + 2006     + 4,2% 


Det er i høj grad bymidterne, der blomstrer.

I Hovedstadsområdet er det centrene, især storcentrene, der i stigende grad regerer og udvider. Det er blevet til 3,2% flere butikker i Stor-København og Øst for Storebælt det sidste års tid.

Vest for Storebælt er det blevet til hele 5,2% flere. Og det skyldes ikke mindst, at der de senere år kommunalt og erhvervsmæssigt er investeret milliarder i at udvikle spændende bymidter med mange nye spændende butikker og for de større byers vedkommende med bymidtecentre. Ofte også en satsning for at tiltrække flere turister.

Bymidtecentre er blevet det store investeringsprojekt for centerudviklere. En udvikling, vi i Danmarks Handelsstandsforeninger forudså for 10 år siden og siden har fokokuseret stærkt på modsat nogle detailhandelsguroer, der med nye udenbys storcentre og forventelig afskaffelse af planlov og lukkelov, proklamerede, at bymidterne var på vej ud og de udenbys storcentre var det evigt saliggørende.

Der er nu sadlet om og mange roser helt fortjent til udviklingen i bymidterne. De fleste storcentre i Stor-København er jo også at betragte som bymidter, som f.eks. centrene i Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Albertslund.

Den positive udvikling i bymidterne har smittet af på tilgangen af og lysten til nye spændende butikker med fødevarer og udvalgsvarer og anden form for forbrugertilbud, som har fået en god medstart af de senere års forbrugsfest og den senere tids stærkere opmærksomhed på økologi og bedre kvaliteter.

De kommende år med et fortsat højt forbrugsniveau men trods alt en svækket forbrugsfest , fortsat større butikker, øget generationsskift og mindre tilgang af discountbutikker må det forventes, men måske nok først fra 2009, at antallet af butikker samlet set vil blive lidt færre og detailomsætningen koncentrere sig mere og mere i eller tæt på bymidterne ud over landet og omkring centrene i Stor-København.

Danmark står i dag med en unik bymidtestruktur og provinsbykultur som stærke visitkort for de enkelte kommuner og som en attraktion især også for udenlandske turister. Mange erhvervsfolk og politikere besøger Danmark for at tage ved lære af en bymidteudvikling, som ikke mange i Danmark turde tro på for et par årtier siden. Mange tager til eller peger på Sverige for at se, hvor galt det kan gå.

Med den nye planlov og bevarelse af den nuværende lukkelov er der fortsat gode muligheder for sikring af de danske bymidter med spændende specialbutikker, spisesteder og andre oplevelser som gode visitkort for Danmark både for borgerne som for de mange turister, der føler sig godt modtaget i det danske bymidtemiljø.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16