Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Praktikpladskampagne 2006: Invester i fremtiden invester i en elev

Uddannelsesfonden for Kontor og Lagerområdet

Uddannelsesfonden for Detailområdet

Til Handelsstandsforeningen

Ved jeres medlemmer, at elever er en investering i fremtiden?

Dansk Handel & Service og HK Handel & HK/Privat er gået sammen om en praktikpladskampagne målrettet virksomheder inden for detail, handel og kontor. Kampagnen synliggør de positive gevinster ved at have elever, og giver samtidig virksomhederne en række værktøjer, der gør det nemt og overskueligt at ansætte elever.

Elever er en fremtidsrettet investering for jeres medlemmer!

Elever bidrager med opdateret viden, frisk inspiration, gå-på-mod, nye relationer, og er med til at sikre, at virksomhederne har de kompetencer, der gør dem parat til morgendagens udfordringer. Ofte er det blandt tidligere elever, der rekrutteres fremtidige ledere. Eleverne kender nemlig virksomheden og branchen indefra. Derfor er de en investering der betaler sig fra dag ét!På www.tag-en-elev.nu har jeres medlemmer også mulighed for at læse om andre virksomheders positive erfaringer med at have elever.

Nye korte elevuddannelser er et godt supplement til de hidtidige elevuddannelser

De merkantile uddannelser er i løbet af det sidste års tid suppleret medsyv nye korte elevuddan­nelser. Sammen med de hidtidige elevuddannelser, er det nu lettere for en virksomhed at få en elev med præcis den faglige profil, der matcher dens behov. De nye erhvervsuddannelser har en kort praktikperiode og stiller færre krav til de arbejdsområder, eleven skal oplæres i. Se oversigten over elevuddannelser inden for detail-, handels- og kontorområdet i ElevInvest-folderen, som jeres medlemmer kan finde på www.tag-en-elev.nu

Behov for 3000 nye pratikpladser om året i de kommende år inden for det merkantile område

Fra 2005 til 2012 vokser antallet af unge mellem 15 og19 år med 60.000. Det betyder, at der inden for kontor, handel og detail er behov for at etablere omkring 3.000 ekstra uddannelsesaftaler om året. Vil jeres medlemmer være med til at løfte denne opgave?

Handelsskolernes LOP-konsulenter hjælper i spørgsmål omkring ansættelse af elever

Lære- og praktikpladskonsulenter fra landets handelsskoler er de lokale rådgivere, der kan hjælpe jeres medlemmer med spørgsmål omkring ansættelse, godkendelse af virksomhed som uddan-nelsessted, uddannelsesaftaler osv.

Vi håber, at I vil være med til at formidle budskabet til jeres medlemmer, og fortælle dem, at de kan finde al information og blanketter til og omkring elevansættelse på www.tag-en-elev.nu

Med venlig hilsenDansk Handel & Service og HK Handel & HK/Privat

Svend Berg

Uddannelseschef


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16