Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Hvad sker der med Posten?

Offentliggjort 28. maj 2006

4 dage for at få fragtet en pakke fra Skovlunde til Nørrebro. Dette er sket to gange inden for kort tid siden. 5 dage var et brev på vej fra Valby til Nørrebro. Dette skete også to gange. Men vi kan være glade for, at forsendelserne nåede frem. Det gør kun 92,6 % af forsendelserne til dagen efter. Der forsvinder stadig pakker og forsendelser hos Post Danmark. Og i Nordsjælland er Jydekompagniet trådt i aktion for at hjælpe det betrængte postvæsen.

Antallet af breve, der ryger i postkassen mindskes år for år., så det er jo utroligt at Post Danmark har klaret sig 40 % bedre end i samme tidspunkt sidste år. I årets første tre måneder hentede øgede Post Danmark sit overskud med 447 millioner kroner. Det er 130 millioner kroner bedre end sidste år.

Utroligt, at de klarer sig så godt, for det kniber med troværdigheden. Sidste år forsvandt ikke mindre end 70.000 forsendelse i Post Danmark’s varetægt. Og antallet er kun det, der er blevet oplyst. Mange firmaer og private orker ikke, at reagere over for tabte forsendelser. Så problemet kan reelt være meget større.

For et stykke tid siden, da medierne også var fremme med lange fingre i etaten, lovede man bod og bedring. Sammenligner vi med de skandinaviske postvæsner, ja så forsvinder der dobbelt så meget hos det danske postvæsen end hos vores broderfolk.

13 – 14 millioner kroner måtte Post Danmark af med i erstatning for forsvundne forsendelser sidste år. I en meningsmåling siger 38 %, at de har mistet breve eller pakker hos postvæsnet. Mange postordrefirmaer mærker en uvilje til at gøre noget ved problemet.

Post Danmark siger til Søndagsavisen, at budene ofte får stjålet deres cykler, ligesom forsendelser stjæles fra postkasserne.

Post Danmark har ingen erstatningsansvar, hvis det drejer sig om et almindeligt brev. Man kan kun spore forsendelser ved hjælp af stregkoder, og det har den billigste forsendelsesform ikke.

Moralen er: Firmaerne bør betale noget mere for forsendelserne, og lægge den forøgede fragtudgift over på kunderne

I øvrigt er antallet af forsinkede breve så stort i år, at Post Danmark overtræder postloven, skriver Jyllands Posten. Man læner sig op af en politianmeldelse. Kravet er, at 93 % af alle forsendelser skal være fremme dagen efter.

Man kunne måske også vælge en alternativ løsning med hensyn til sende pakker. Post Danmark har endnu monopol på brevforsendelse. GLS er klar med en landsdækkende pakkeservice. 515 pakkeshops vil blive etableret i samarbejde med COOPs og Blockbuster.

Tiden er inde til at bryde monopolet, så private og mindre erhvervsvirksomheder har et alternativ, siger man fra GLS.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16