Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det vrimler

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 38 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 16. oktober 2007
baseret på Post Danmarks seneste opgørelse pr. 01.10.07 over antallet af butikker, der modtager adresseløse forsendelser bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger, for Hvidovre Erhverv og for Hvidovre Erhvervskontaktudvalg


Det vrimler mest med flere butikker især i Vestdanmark - Det er i høj grad bymidterne, der blomstrer.

2.364 flere butikker i Danmark på 2 år heraf 64% vest for Storebælt.
8,0% flere i Østjylland, 7,0% flere i Syd-Sydvestjylland og 6,4% flere i Nordjylland
53 husstande pr. butik i Danmark.


Mange nye også anderledes butikker myldrer frem

Den nyeste opgørelse fra Post Danmark pr. 1. oktober 2007 over antallet af butikker, der modtager adresseløse forsendelser, viser, at antallet af butikker i Danmark siden 1. oktober 2005 - på to år - er steget med med 5,2% - med 2.464 butikker. Der har været en afgang men samtidig en større tilgang end ventet af mange. Bymidteoptimismen blomstrer og mange nye spændende ofte anderledes butikker "myldrer frem".

Størst stigning Vest for Storebælt på 6,4% mod Øst for Storebælt på 4,0%. I Danmark er der i dag 2.619.970 husstande og dertil 49.572 butikker med en butiksdør i gadebilledet, som modtager adresseløse forsendelser. Det vil sige een butik for hver 53 husstande.

Fordelt på hovedpostområder ser det således ud:

Hovedpostområde                  Antal butikker   Antal butikker        Ændring            
                                               01.10.05          01.10.07        antal    procent     
 
1+ 2 Stor-København                13.864            14.257           + 393   + 2,8%
3.  Nord-Sjælland, Bornholm       3.077             3.238            + 161   + 5,2%    
4.  Sjælland, Lolland-F. + Møn    5.722             6.066            + 344   + 6,0%     
 
Øst for Storebælt                     22.663            23.561           + 898   + 4,0%
 
5.  Fyn med omliggende øer        3.909             4.123           + 214   + 5,5%   
6.  Syd-Sydvestjylland                4.557             4.878           + 321   + 7,0%   
7.  Midt-Nordvestjylland              4.605             4.801           + 196    + 4,3%  
8.  Østjylland, Samsø                6.734              7.271           + 537   + 8,0%     
9.  Nordjylland, Læsø                4.640              4.938           + 298    + 6,4%    
 
Vest for Storebælt                   24.435            26.011         + 1.576   + 6,4%
 
Hele landet                             47.108            49.572         + 2.464   + 5,2% 


Det er i høj grad bymidterne, der blomstrer.
I Hovedstadsområdet er det centrene, især storcentrene, der i stigende grad regerer og udvider. Det er dog "kun" blevet til 2,8% flere butikker i Storkøbenhavn men til gengæld 4,0% i hele "Øst for Storebælt "de sidste par år med +6,0% på Sjælland (+ øerne) syd for Storkøbenhavn.

Milliardinvesteringer i spændende bymidter

Vest for Storebælt er det blevet til hele 6,4% flere. Og det skyldes ikke mindst, at der de senere år kommunalt og erhvervsmæssigt er investeret milliarder i at udvikle spændende bymidter med mange nye spændende butikker og for flere byers vedkommende med bymidtecentre. Ofte også en satsning for at tiltrække flere turister.

Centerudviklere satser på bymidter

Bymidtecentre er blevet det store investeringsprojekt for centerudviklere. En udvikling, vi i Danmarks Handelsstandsforeninger forudså for 10 år siden og siden har fokuseret stærkt på modsat nogle detailhandelsguroer, der med nye udenbys storcentre og forventelig afskaffelse af planlov og lukkelov, proklamerede, at bymidterne var på vej ud og de udenbys storcentre var det evigt saliggørende.

Der er nu sadlet om og mange roser helt fortjent udviklingen i bymidterne. De fleste storcentre i Storkøbenhavn er jo også at betragte som bymidter, som f.eks. centrene i Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Albertslund.

Den positive udvikling i bymidterne har smittet af på tilgangen af og lysten til nye spændende butikker med fødevarer og udvalgsvarer og anden form for forbrugertilbud, som har fået en god medstart af de senere års forbrugsfest og den senere tids stærkere opmærksomhed på økologi og bedre kvaliteter.

I de kommende år med et fortsat højt forbrugsniveau men trods alt en nok svækket forbrugsfest , fortsat større butikker, øget generationsskift med bl.a. omdannelse af frivillige kæder til kapitalkæder og mindre tilgang af discountbutikker må det forventes, men måske nok først fra 2009, at antallet af butikker både fødevarebutikker og specialbutikker med udvalgsvarer samlet set vil blive lidt færre og detailomsætningen dermed koncentrere sig mere og mere i eller tæt på bymidterne ud over landet og omkring centrene i Storkøbenhavn.

Unikke bymidter/provinsbyer et stærkt visitkort

Danmark står i dag med en unik bymidtestruktur og provinsbykultur som stærke visitkort for de enkelte kommuner og som en attraktion især også for udenlandske turister.

Mange erhvervsfolk og politikere besøger Danmark for at tage ved lære af en bymidteudvikling, som ikke mange i Danmark turde tro på for et par årtier siden.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16