Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Tilbagegang i november 2007

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, Avedørelejren, 2650 Hvidovre
telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 fax. 36 48 02 18 aarrebo@adr.dk  

NOTAT
vedr. faktisk erklærede konkurser baseret på nyeste tal fra Danmarks Statistik
for december bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen,
formand for Danmarks Handelsstandsforeninger,
for Hvidovre Erhverv og Hvidovre Erhvervskontaktudvalg.


Konkursopbremsning i december:

12 måneder 2007: 21% flere konkurser i 2007 end i 2006. - Dec.: 1%, nov.: 34% og okt.: 40% flere konkurser i 2007 end i 2006.
Dec. i detailhandel: 58%, nov. 33% og okt. 87% flere konkurser i 2007 end i 2006 i de samme måneder.

Region: Hovedstaden tegnede sig nu for 52% af samtlige konkurser i 2007. Startende med 71% i januar, i november 62% og nu i december 53%. For resten af landet
udenfor Hovedstaden en stigning i andelen fra januar 29% til i december 47%

I året 2007 steg antallet af faktisk erklærede konkurser med 21% (fra 1987 til 2401) set i forhold til året 2006. Det blev kun til 1% flere konkurser i december 2007 på 219 i år end i december 2006 på 217. 219 i december 2007 blev et fald på 24% i forhold til årets største måned: november på 288. Det viser beregninger over de nyeste tal for december og for hele året 2007 over faktisk erklærede konkurser fra Danmarks Statistik foretaget af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

I januar 2007 toppede region: Hovedstaden med en andel af samtlige erklærede konkurser på 71%. (127 ud af 180). "Dykket" i oktober til 46% (106 ud af 228) mod en stigning i november til 62% (178 ud af 288) og igen "dykket" i december til 53% (116 ud af 219). Samlet set for året 2007 sidder region: Hovedstaden på en pæn andel på 52% (1239 ud af 2401) . Det er en ret høj andel for den ene af de fem regioner, også selv om det befolkningsmæssigt set er den største region.

I december lå det samlede antal af erklærede konkurser på 219 og dermed 24% lavere end i november på 288.

Detailhandel:
I året 2006 var der i detailhandelen 190 faktisk erklærede konkurser, i 2007 blev det til 214 og dermed 13% flere (9% af samtlige på 2401) med baggrund i en stigning på 56% i årets sidste kvartal 2007 til 75 fra sidste kvartal i 2006 på 48.

Det kan skyldes, at forbrugerne bremser mere op for køb af udvalgsvarer bl.a. også, fordi hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" nu måned for måned sætter sig på en stadig større andel af forbrugernes forbrugsmuligheder gennem øget salg af økologi og bedre kvaliteter i et højere prisleje og produkter i det hele taget i et højere prisleje.

Det kan blive langt mere udtalt her i 2008, hvor det forventes , at mange føde- og dagligvarer vil stige yderligere i pris og dermed tappe mulighederne for omsætning i udvalgsvarebrancherne.

Konkurserne må komme yderligere nu i 2008 efter en ellers glædelig konkursopbremsning i december. Men ellers trods alt et glædeligt lavt niveau i 2007 for faktisk erklærede konkurser i det hele taget i Danmark.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16