Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Familier mangler babyudstyr

Offentliggjort 2. oktober 2006

På årsbasis er der 60 – 70 familier på Nørrebro, der står uden det mest almindelige babyudstyr, når de vender hjem fra fødegangen. Man tror ikke, at dette kan ske i dagens velfærdssamfund, men nu beder Mødrehjælpen på Nørrebro, butikkerne om hjælp.

Butiksindehavere på Nørrebro bedes nu om, at hjælpe betrængte familier. Der er brug for hygiejneartikler, plakater, rangler babybøger o.s.v. Det må gerne være vareprøver eller varer med småfejl. Dog skal hygiejneartiklerne være allergitestet, meddeler sundhedsplejen.

På ydre Nørrebro, er der forældre, der ikke magter, at de skal have et lille nyt familiemedlem. Det kan være på grund af psykisk sygdom, misbrug, sprogvanskeligheder eller simpelthen fattigdom.

Derfor har Mødrehjælpen på Nørrebro lovet sundhedsplejerskerne på Ydre Nørrebro at pakke 5 startpakker pr. måned., til familier, som behøver dem. Det bliver sundhedsplejerskerne, der deler pakkerne ud. Mødrehjælpen organiserer selv tøj fra deres genbrugsforretning i Jægersborggade. Men der er stadig brug for tasker, hygiejneartikler og legetøj til de nyfødte.

Forældre, der hjælpes, er ressourcesvage. Det vil sige, at de ikke skaffer sig billigt genbrugsudstyr gennem Nettet eller Den Blå Avis. De har ikke et netværk, der kan hjælpe. På årsbasis vil der være 60 – 70 familier på Nørrebro, der står uden det mest almindelige babyudstyr, når de vender hjem fra fødegangen. Med almindeligt babyudstyr tænkes der på tøj, sutteflasker, bleer, vaskeklude, salve m.m.

Mødrehjælpen på Nørrebro håber at lokale butikker vil være behjælpelige. De mener også, at det vil være et godt signal, at sende, at Nørrebro har overskud til at hjælpe kvarterets dårligst stillede.

www.norrebro.dk Nørrebro Handelsforening videresender hermed appellen. Vi ved også, at mange private læser denne side. Så har du/I babyudstyr til overs så henvend dig til den lokale Mødrehjælp:

Børnestafetten, Jægersborggade 44, Kælderen, 2200 København N


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16