Offentliggjort 2. oktober 2006
Første del af artikelserien har været meget læst. I denne artikel beskrives Nørrebro Handelsforenings holdning, samt Ungdomshusets og Politiets version af urolighederne.
Men berøringsangsten for løsningen af problemet er påfaldende. Hvad sker der med de seriøse unge, der arbejder for et alternativt ungdomsmiljø? Hvad sker der med naboerne, der ikke mere vil finde sig i uroligheder. Og hvad sker der med detailhandelen, der skal lægge facader og ruder til urolighederne?
En af de mest besøgte artikler de seneste uger på vores hjemmeside har været Ungdomshuset – en oase på Nørrebro vol. 1.
Den har også været besøgt og citeret af medierne. På grund af de aktuelle begivenheder følger vi nu op med enVol. 2. Første artikel var skrevet inden de nyeste uroligheder.
Kommentar fra redaktøren.
En ting er sikkert urolighederne skader både Ungdomshuset og detailhandelen på Nørrebro.
Men også begrebet om, at mangfoldigheden har plads på Nørrebro har lidt et knæk.
Det skal en kæmpe markedsføringsindsats til for at trække nye kunder til Nørrebro.
Man spørger sig selv, hvornår bliver en demonstrant kørt ned af en politibil, eller hvornår får en politibetjent en brosten i hovedet?
Tænk hvad de mange års konfrontationer har kostet samfundet og detailhandelen på Nørrebro. Ligger man disse tal sammen, kunne man have bygget et par ungdomshuse.
Vej og Park har også brugt adskillige penge på oprydning.
Havde Ungdomshuset været påpasseligt med at lave sjove og kreative aktioner for at fremme deres mål, kunne man godt støtte dem.
Kære Nørrebro hed en folder, der blev proppet ind af 40.000 brevsprækker på Nørrebro. Men aktionen denne søndag er det rene selvmord. Opbakningen fra lokalbefolkningen har lidt alvorlig skade.
De unge havde brugt mange kræfter til at vinde lokalbefolkningens gunst.
Efter et par års pause, har Ungdomshuset igen været arnested for optøjer. En skam, at der åbenbart ikke er plads og mulighed for at dyrke et alternativt ungdomsmiljø i København.
Berøringsangsten fra politikerne er voldsom. Hvad sker der med de unge, der virkelig arbejder med kunst og kultur i Ungdomshuset? Hvad sker der med naboerne? Hvad sker der med detailhandelen?
Har Johnny Beyer et horn i siden på Ungdomshuset?
I en artikel i Jyllands Posten oplyser pressetalsmand Maja, fra Ungdomshusets Pressegruppe:
Johnny Beyer har hele tiden haft et horn i siden på os. Hvis han oplever problemer, må han gerne henvende sig til os.
Baggrunden for den aktuelle udtalelse var, at Johnny Beyer (formand for Nørrebro Handelsforening) i Jyllands Posten sagde:
Det er godt, at folk kan komme ud med politiske følelse, men jeg fatter ikke logikken i, at der skal stå på slagterens eller tøjbutikkens vinduer. Når man laver en fejl, er det stort at huske, at sige undskyld. Jeg husker dog ikke, at nogle af vore medlemmer har fået en undskyldning fra Ungdomshuset, når butiksvinduer er blevet smadret eller ”tagget” under en demonstration.
Under en høring efter de forrige uroligheder valgte Politiet at beskytte formanden, efter trusler. Og som vi beskrev i sidste artikel blev hans forretning smadret. Kort før de seneste uroligheder blev hans forretning overmalet med tallet 69. Ungdomshuset er hjemmehørende Jagtvejen 69.
Da Johnny Beyer havde optrådt i Københavns radio indløb der en mail:
Jeg hørte dig i radioen i morges. Frygtede hvad du ville sige vedrørende urolighederne på Nørrebro, men blev glædelig overrasket over, at du havde din hjerne og dit sind med i dine udtalelser. Tak skal du have.
Efter urolighederne udtalte Johnny Beyer i Jyllands Posten:
De unge skal til at respektere de demokratiske spilleregler. Hvis de ryger ud af deres hus, fordi det er solgt til anden side, er det bare ærgerligt. Det kan ikke være rimeligt, at vores medlemmer skal bøde med knuste ruder og graffiti, fordi de er frustrerede.
Men vi vil godt sende det signal, at vi har hidtil bakket op om, at de skulle have vide rammer, men kan de ikke opføre sig ordentligt over for det øvrige Nørrebro, er de ikke velkommen.
Vi er ikke en del af denne konflikt. Vi vil ikke finde os i ødelagte butikker. De unge må vende deres fanatisme mod politikerne.
Efter offentliggørelsen af første artikel og inden de seneste uroligheder, udtalte formanden sig til www.paagaden.dk
Ungdomshuset er en del af Nørrebro, og det er netop de mange forskellige grupper, der gør bydelen til et levende og spændene sted.
Vi har egentlig ikke ændret holdning. Forskellen er bare, at der ikke har været ballade i nogen år nu.
Men ungdomshuset skal selvfølgelig følge de demokratiske spilleregler. De har jo de her mandagsmøder, som de sætter højere end rettens ord, og det er et problem.
Der foregår en væsentlig del af Københavns kulturliv i huset, og kommunen har en helt klar forpligtigelse til at komme med et alternativt sted.
Johnny Beyer opfordrer de unge, til at være mere fleksible og eventuelt acceptere at skulle flytte til en alternativ adresse.
Det er en sag mellem Ungdomshuset, Faderhuset, Københavns Kommune og politiet.
Det vækker bekymring, at to fundamentalistiske grupper stirrer hinanden i øjnene.
Johnny Beyer udtrykker igen, at Nørrebro Handelsforening vil søge kompensation for ødelæggelser og igen appellerer han til parterne, at forholde sig i ro. Denne appel har åbenbart ikke virket. Han gentager i artikler at de handlende på Nørrebro igen er blevet ufrivillig part i konflikten.
Det er ikke rigtig, når man I ungdomshuset påstår, at Nørrebro Handelsforening først går til medierne inden man henvender sig. Handelsforeningen har et udmærket forhold til nogle personer i Ungdomshuset. Det sker ikke så sjældent, at både formand og redaktøren taler med brugere af Ungdomshuset.
Men kære læser vurder selv.
Har Johnny Beyer (Nørrebro Handelsforening) et specielt horn i siden på Ungdomshuset?
Naboer i kamp mod ungdomshuset
Naboer til Ungdomshuset har fået nok af hærværk, smadrede flasker og graffiti. En nabogruppe uddeler flyers, hvor de beskriver, at de er trætte af larmen i weekenderne og stanken af affald.
Martin Stahl fra Nabogruppen siger til Urban, at naboerne ønsker mangfoldighed og et alternativt ungdomsmiljø på Nørrebro, men man er ved at drukne i formålsløs vold.
De er blevet enevældige og hensynsløse. Og så forsvinder det konstruktive.
I Ungdomshuset er man skuffede over den heftige udmelding.
Lokalvisen for Nørrebro og Nordvest fortæller, at de modtager mange læserbreve fra utilfredse naboer. De er trætte af optøjer, hærværk, smadrede biler, ødelagte vinduer, larm, støj og graffiti. En enkelt nævner også personlig chikane.
Ungdomshuset fralægger sig ansvaret
Ifølge www.modkraft.dk har Ungdomshusets aktivister fralagt sig ansvaret for, hvad husets sympatisører foretager sig.
Til Jyllands Posten siger Maja fra Ungdomshuset:
Vi vil gerne respektere de naboer, vi bor sammen med. Vi sætter pris på, at folk gerne vil udtrykke deres støtte til Ungdomshuset. Vi er ikke interesseret i at smadre andre folks ting, hverken ruder eller kunst.
Der er måske 500 graffiti crews i denne by, og de er ikke sendt ud af os.
Daniel fra Ungdomshuset siger til Lokalavisen for Nørrebro og Nordvest:
Vi kan ikke stå 100 procent til ansvar for, hvad alle brugere af huset foretager sig Vi opfordrer alle til at lade være med at genere nærområdet.
Kampen på Nørrebro
Om lørdag deltog 3.000 i en fredelig demonstration, uden problemer. Men om søndagen udviklede demonstrationen sig negativt. Den startede på Sankt Hans Plads og skulle gå videre til Nørreport station. Men på Dronning Louises Bro stoppede demonstrationen. Så vidt er parterne enige.
Politiets version
Vores folk blev bombarderet med flasker, fyrværkeri, æg, æbler etc., og da vores kontaktperson i demonstrationsoptoget trods to opfordringer ikke fik styr på sine tropper og fik styr på sine tropper og fik dem til at holde op med at sende kasteskyts mod politiet, bad vi dem vende om, siger vicepolitiinspektør Michael Agerbeck til Ekstra Bladet.
Demonstranterne vendte om, og gik tilbage af Nørrebrogade, men spredte sig derpå i området på Indre Nørrebro blandt andet Stengade, ved Folkets Park, på Blågårds Plads og i Griffenfeldtsgade.
Fra positioner disse steder, begyndte man at bombardere os med sten, brosten ligesom der blev bygget barrikader, som blev sat i brand. Vi skred derfor ind med et stort opbrud af kampklædte betjente.
Ungdomshusets version
Til Ekstra Bladet siger Ungdomshusets talspersoner, Adam og Anja:
Det er ikke korrekt, at demonstranter har kastet noget som helst mod politiet før demonstrationen blev angrebet af politiet.
De mener, at politiet ikke var til stede før demonstranterne nåede til Dronning Louises Bro.
Politiet kører helt umotiveret deres hollændervogne ind i fredelige demonstranter.
Til Jyllands Poster siger Adam:
Politiet spærrede demonstranternes vej og skabte panik ved at rykke frem mod de unge, der som forsvar tændte bål. I Folkets Park begyndte de at hive brosten op. Politiet siger, at vi kastede sten mod dem. Det er direkte løgn, og de har ingen billeder af det. Politiet pressede folk både forfra og bagfra, og så forsvarede folk sig.
På Ungdomshusets hjemmeside indrømmer man, at folk er frustrerede, man har slidt og slæbt for at skabe huset..
I en pressemeddelelse siger Anja fra Ungdomshuset blandt andet:
Politiet siger, at det mindede om 18. maj. Det eneste i går havde tilfældes med 18. maj 1993 var at politiet igen i går var ledet af indsatsleder Bjarne Christiansen. Han er manden, der kan ændre selv en barnedåb til gadeoptøjer (Urolighederne ved Knippelsbro for 2 måneder siden). Endvidere så var han også manden, der kunne anholde 200 i Hillerød og på Amnesty til at klage over forholdene og manden måtte undskylde for politiets ballade på Christiania. Det var også ham, der førte an, da politiet uden varsel angreb en anmeldt Ungdomshus demonstration ved Nytorv.
Politiet bærer hovedansvaret for, at urolighederne på Nørrebro udviklede sig, sådan som de gjorde, mener www.paagaden.dk
En bydel i krig
Efter demonstrationen lignede Nørrebro en bydel i krig. Overalt var der knuste flasker, brosten, brændende containere, knuste butiksruder. Barrikader var opstillede, og nogle steder sat i brand. Hylende politibiler overalt.
Hvis de rører vores hus – så tager vi fucking byen, advarede Ungdomshuset inden demonstrationen, der var varslet til medierne, men ikke til politiet.
Forældre stifter forening mod politivold
En gruppe forældre har dannet foreningen mod Politibrutalitet, for at sætte fokus på den politivold, de mente, at deres børn var udsat for, efter de mange anholdelser på Nørrebro. Man vil fokusere på, hvordan man klager, og hvad man skal gøre, når man bliver uretfærdig behandlet. Man ønsker også, at give en anden version af hændelsesforløbet. Man vil også sætte grænser for, hvad man kan acceptere fra politiets side.
250 af de 268, der blev anholdt, har klaget over anholdelserne. Ifølge Ungdomshuset er en del desuden kommet til skade under anholdelserne.
Brækkede arme, brækkede håndled, forstuvninger og synsforstyrrelser er nogle af de skader, som klagerne kan dokumentere med henblik på en retssag.
I øjeblikke indsamles der papirer fra forskellige skadestuer. Det er ABC Retsgruppen, der hjælper de unge.
Hverken forældre eller sociale myndigheder blev kontaktet, selvom flere af de unge, der blev anholdt under urolighederne på Nørrebro var under 18 år gamle. Der var godt nok tre socialrådgivere til stede på politistationen på Bellahøj. Cirka 100 af de anholdte var under 18 år.
Enhedslisten kræver en redegørelse over for politimetoderne. Man mener, at politiet har brudt reglerne, hvis der er blevet slået mod en person, der ligger eller sidder ned.
Ungdomshuset beskylder også politiet for at have brugt ulovlige benlåse mod flere af de anholdte. Politiet afviser, og siger, at de ikke har brugt ulovlige benlåse, men at det ikke er forbudt at bøje benene på folk, hvis det er nødvendigt.
Fond vil købe huset
Bagmændene bag Fonden Jagtvej 69 trådte frem kort før urolighederne. Den består blandt andet af Domprovst, Anders Gadegård, Manden fra Roskilde Festivalen, Leif Skov, og formand for Socialistisk Forening, Per Schultz Jørgensen.
Lulla Forchammer, advokat og med i Fonden fastslår at lovgivningen er skyld i, at demonstrationen udviklede sig lovligt, fordi deltagerne ikke fik lov til at bære masker.
Fonden støtter stadig huset efter urolighederne.
For de unge, der dyrker det alternative miljø, er Ungdomshuset stadig en oase på Nørrebro. |
