Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nye varehuse på vej

Offentliggjort 12. februar 2006

Ikea kan glæde sig. De får deres ønske opfyldt m.h.t. revision af planloven. Regeringens udspil til planloven er, at der må etableres store varehuse i byer over 40.000 indbyggere. Det vil sige et antal på 12 i stedet for de 5 som regeringens egen ekspertudvalg havde foreslået. Detailhandelsekspert mener, at det udelukkende er kommunerne selv, der bør bestemme detailhandelens størrelse.

Ikea har fået deres ønske opfyldt. Regeringen har nemlig valgt at gå deres egne veje i forbindelse med den igangværende revision af planloven.

Varehuse i landets 12 største byer

Regeringens egen ekspertudvalg havde ellers anbefalet, at der kun skulle etableres varehuse i landets fem største byer og kun i bymidten. Men meget overraskende kan Connie Hedegaard nu tilbyde varehuse i landets 12 største byer (Byer med over 40.000 indbyggere). Med dette udspil, er der så samtidig mulighed for Ikea, at etablere omstridte varehuse i trekantområdet. Og Aalborg.

Miljøministeriet i samråd med Ikea

Ikea har faktisk samarbejdet med Miljøministeriet i udarbejdelse af det endelige udspil Et Ikea varehus er på cirka 23.000 kvadratmeter.

Danskeren bruger årligt 1,6 milliarder kroner i Ikea

Butikker må være 500 kvadratmeter større

Nu er der så mulighed for etablering af varehuse i København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Vejle, Horsens, Roskilde og Greve Strand.

Butikker, der sælger dagligvarer og specialvarer må blive 500 kvadratmeter større. I dag er grænsen:

  • Specialvarebutikker 1.500 kvadratmeter

  • Dagligvarebutikker 3.000 kvadratmeter

  • Byggemarkeder 5.000 kvadratmeter

Uenighed i Detailhandelsudvalget

Tre af Detailhandelsudvalgets medlemmer var uenige med flertallet. De kunne ikke skrive under på betænkningen. Det drejer sig om Dansk Supermarkeds direktør, Henrik Kirketerp, lektor Mogens Bjerre fra Copenhagen Buisiness School og udviklingsdirektør Preben Thomsen, Nordicom.

Per Pres: Lad kommunerne selv bestemme

Den navnkundige konsulent i detailhandel Per Press mener, at forhøjelsen af kvadratmeterne er alt for lille. Han mener, at frygten for butikscentre og store butikker uden for byerne er en misforståelse. Han mener, at det er kommunerne helt alene, der skal træffe bestemmelser om byens detailhandel.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16