Offentliggjort 5. december 2006
Nørrebrogade er Danmarks længste basar. Der findes ikke en mere farverig indkøbsgade. Men der foregår stadig ulovligheder. Og myndighedernes måde at tackle det på, kan gøres bedre. Læs også om Nørrebro Handelsforenings initiativer for at få ændret dette. Et øget kendskab til markedsudvikling kan også ændre butikssammensætningen på Nørrebrogade.
Hvordan går det med grønthandlere, pizzeriaer og de billige restauranter? Hyppigere kontrolbesøg og ændring af lovgivningen skulle give mere lov og orden i disse brancher. Særlig butikkerne på Nørrebrogade var i søgelyset. Er det blevet bedre?
På Nørrebro og Vesterbro har cirka 60 % af kiosker, grønthandlere og minimarkeder rod i deres regnskab. Bøder betragter de som en driftsudgift. Skat oplyser, at gennemsnittet for rod i regnskabet for disse typer handlende på landsgennemsnit er 30 %.
Konkurrencen inden for denne gruppe er ekstrem, ofte må de ty til sort økonomi for at overleve. Ofte konkurrerer man kun på prisen, ikke på serviceydelsen.
Gør Nørrebro Handelsforening noget?
Nørrebro Handelsforening har ved flere lejligheder forsøgt at hjælpe denne gruppe. Foreningen var også medinitiativtager til at butikskonsulent – ordningen blev indført. For en del år siden lavede man en række kurser specielt designet til denne gruppe. Man kaldte det for Etnisk regelintegration. Også møder i forbindelse med Næringsbasen har foreningen forsøgt sig med. Desuden er man med i forskellige netværksgrupper.
Når foreningen taler om Nørrebro, tager man disse typer butikker med. Det Farverige Nørrebro, Nørrebrogade, Danmarks længste basar. Foreningen mener, disse butikker er med til at gøre Nørrebro til det mest spændene sted at handle.
Nørrebro Handelsforening mener ikke, at de etniske virksomhedsejere skal gemme sig i egne kommunal og statsstøttede handelsforeninger. Det gavner integrationen meget bedre, hvis de for eksempel melder sig ind i eksisterende handelsforeninger. De kan i Nørrebro Handelsforening for eksempel få anvist professionel hjælp inden for jura, revision og markedsføring.
Det har været anført at kontingentet er for højt for denne gruppe. Hertil mener Nørrebro Handelsforening, at man ikke kan lave særregler. Det skal som i lovmæssig forstand også gælde samme regler for alle. Samtidig erkender foreningen, at man rent kontingentmæssig ikke kan konkurrere med offentligt støttede foreninger.
Ukendskab til den danske lovgivning, spiller også ind, når man taler om ulovligheder inden for den type virksomheder.
For mange sælger det samme.
Problemet med de etniske selvstændige er, at for mange satser på det samme. De presser priserne i bund. De ved ikke, hvor de skal få hjælp, for at omdanne deres butik og satse på andre ting. De har ofte en arbejdstid på 50 timer, mens kinesere og eksjugoslaver i snit er oppe på en 60 timers arbejdsuge.
Bedre indretning og markedsføring kan måske medvirke til en større indtjening.
EVUs butikskonsulenter kan hjælpe med rådgivning og ideer. De seks butikskonsulenter som efterhånden opererer i Københavns – området taler faktisk 14 sprog.
Grønthandlere
Der bliver stadig uddelt bøder på stribe, sure smileys og advarsler. I Januar ville Fødevarekontrollen indføre en hårdere kurs, men det har åbenbart ikke hjulpet. Nogle grønthandlere har endog fået 4 sure smileys i træk.
Skimmel, og fryser med gammelt snavs kan man læse om i rapporterne, og påbud hjælper åbenbart ikke.
Holdningsskift
Måske var det en ide at oprette et sted, hvor man kan købe sushi eller thai – mad. Danskernes fastfoodvaner har ændret sig. Sundere livsstil har bevirket, at danskerne dropper pizzaer og burgere. Fra 1997 til 2005 har 16 % færre besøgt pizzeriaer. Det viser en undersøgelse som Gallup har foretaget for Horesta.
Den generelle kunde spiser flere måltider uden for hjemmet. Og det betyder højere krav både til måltid og betjening. Cafe og restaurationsmiljøet trænger til forandring. Måske var det en ide for de etniske iværksættere. Det skal mere til i dag, før at gæsterne holder ved.
Rene økologiske cafeer, sundhedscafeer og et anderledes menukort er efterspurgt.
Ulovligt slik
Staten gå hvert år glip af 71 millioner kroner i afgifter ved indførelse af ulovligt slik. Dette slik stammer som regel fra Tyskland eller Sverige, og købes hos mobile forhandlere. Det kan godt betale sig at købe smuglervarer, da afgiften på slik er væsentlig højere end på sodavand. Afgiften på slik er 14,20 kr./kg, mens den på sodavand er 1,15 kr. pr. liter.
Er bruttoprisen under 9 kr. pr. 100 gram, så er der noget galt. Ved en stikprøve fandt den ”udsatte” medarbejder fra www.norrebro.dk en pris på 6,90 kr. to steder på Nørrebro.
Læg lige mærke til om det er Brunetter og Supersalte Sjosrjärner, du køber. Det er den svenske udgave af Labre Larver og Søstjerner.
Første overtrædelse koster typisk 5.000 kr., næste gang 10.000 kr. derefter skal bøden være markant højere end en fordobling, siger lovgivningen.
Ulovlige sodavand
Salget af læskedrikke til kiosker er faldet med 29 % meddeler Bryggeriforeningen. Man mener, at det skyldes salg af ulovlige sodavand.. Kunderne nøjes ikke med at købe en enkelt flaske men en hel ramme.
Ifølge Bryggeriforeningen er den illegale handel med læskedrikke stadig ude af kontrol. Kioskerne har et uændret stort salg af illegale sodavand i et velorganiseret netværk.
Men Skat er ikke enige i den konklusion. Skatteministeren fortæller, at indtægterne fra sodavandsafgiften steg med 6,4 % i den første halvdel af 2006 i forhold til samme periode sidste år.
I øvrigt mener De Samvirkende Købmænd at sodavandsafgiften skal endnu længere ned, inden det batter noget. Som bekendt blev afgiften nedsat med 30 øre.
Selv om det er dansk etiket på en to liters cola, ja så kan den godt være ulovlig. Den kan være købt i Tyskland, hvor danske bryggerier som bekendt eksporterer til. Den kan så være hjemtaget til videresalg uden skyggen af afgift.
Carlsberg har i en periode sat hvide skruelåg på de Colaflasker, der sælges ved grænsen. Herhjemme er det som bekendt røde skruelåg på. Bemærkelsesværdig er det, at salget ved grænsen er faldet med 80 % efter at låget skiftede farve.
Er smiley god nok?
En sur smiley kan være misvisende, og koste kunder. Det mener især Brancheforeningen Bager – og Konditormestre i Danmark. Her mener, man at der er forket, at man skal gå rettens vej for at protestere over en sur smiley. Det går alt for lang tid, på den måde..
45.000 fødevareforretninger bliver kontrolleret mindst en gang om året. Omkring tre ud af fire får en glad smiley. Bagerforretninger bliver typisk kontrolleret to gange om året.
Ny fødevarelovgivning
Fødevarekontrollanterne får i fremtiden meget store beføjelser. De kan give endda meget høje bøder, og yderste konsekvens kan de fratage virksomheden retten til at drive virksomhed. Men det kræver at kvaliteten af denne kontrol bliver bedre. I 2005 var der fejl i 25 – 35 % af rapporterne.
Nogle partier i Folketinget mener, at beføjelserne i den nye lov er for store. De mener, at når et næringsbrev skal fratages en virksomhed, skal spørgsmålet rejses for en dommer. Den samme opfattelse deler en række erhvervsorganisationer.
Det kan undre
Det kan undre, at ikke en eneste virksomhed er kommet i næringsbasen for brug af sort arbejdskraft. Hvert år arbejdes der i Danmark for 46 milliarder kroner. En del af dette arbejde foregår i kiosk, grønthandler, pizzeria og restaurationsmiljøet.
Skat fortæller, at beslaglæggelserne er blevet mindre, og dermed også svindel og snyd. Men det tror hverken De Samvirkende Købmænd (DSK), Bryggeriforeningen eller erhvervsorganisationen HTS – i på. De mener, at Skat er flere skridt efter svindlerne.
Hundredvis af bøder for madsvineri samler støv i Fødevarestyrelsen, kunne Politiken.dk berette den 3. november. Det er som om, at det at kradse bøder ind, er blevet nedprioriteret. 730 udbetalte bøder ligger i arkivet. Særlig slemt er det i København, her ligger 347 ubetalte bøder, og 107 af disse er fra 2005. Det virker ikke særlig smart. De ulovlige forhold kan fortsætte ufortrødent. Når så virksomhederne skifter ejere, ja så går det først rigtig administration i sagen.
Hver anden dag finder Fødevaremyndigheder varer, der bliver trukket tilbage. Men Forbrugerrådet mener, at det burde være endnu flere varer. De ser gerne at kontrollen bliver endnu bedre.
Discount – kontrol
Forbrugerministeren havde bebudet bedre kontrol, men kontrollanterne sjusker på grund af tidspres. Dette giver et fejlagtigt billede af hygiejnen hos slagtere, bagere, grønthandler og andre virksomheder. Omkring 400 virksomheder har ikke haft et besøg siden 2004. Hvis man finder for mange fejl, ja så går tiden med sagsbehandling i stedet for endnu mere kontrol.
Medarbejderne har protesteret mod den såkaldte resultatkontrakt. De vil ikke halse af sted og slække på kvaliteten.
Hvad skal man gøre?
De nuværende kontrol – love står i mere end 50 forskellige love. Kunne man ikke gøre det lettere?
En øget indsats (kontrolbesøg har været nedadgående siden 2004) vil være på sin plads. Hurtige respons tid fra myndighederne kunne også gavne. Der er eksempel på en reaktionstid på ¾ år på en anmeldelse.
Næringsbrevet burde klippes ved gentagende tilfælde af lovovertrædelse.
Og så må Skat have adgang til det såkaldte svindler – register. I øjeblikket må de kun lave manuelle opslag. De må ikke sammenkøre. Dette svindlerregister indeholder en fortegnelse over dem, der har været involveret i moms – og skattesvindel |
