Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En anderledes information fra Nørrebro

Offentliggjort 7. januar 2007

Besøgstallet på www.norrebro.dk er i gennemsnit 21.000 om måneden. Det er ikke en almindelig forenings – hjemmeside. En hitliste vidner om, at der er mange faste besøgende. I december måned blev der ”besøgt” 213 artikler. Men der skal flere penge til at udvikle siden. Læs her om den gamle redaktørs filosofiske betragtninger.

Kigger man på Lokalavisen www.norrebro.dk .

Her bliver siden betragtet som almindelig hjemmeside for Nørrebro Handelsforening. Det var egentlig også formålet med siden, da den blev oprettet for 6 år siden.

Formålet var at opdatere erhvervslivet på Nørrebro med informationer inden for samfund, trafik, uddannelse, detailhandel, integration og lokale forhold.

Mere end foreningens hjemmeside

Sideløbende sendte man medlemsinformation ud på papir. Men udviklingen fulgte også hjemmesiden. Nu er det ikke kun medlemmerne, der læser denne hjemmeside. Den bliver gennemsnitlig besøgt af 21.000 hver måned. Og det er selvsagt ikke kun medlemmerne, der besøger den. Et paradoks er måske, at mange medlemmer af handelsforeningen egentlig ikke ved, hvad der sker på siden. Forleden henvendte en butiksejer sig til redaktøren af denne side:

  • Hvad mener I egentlig om Ungdomshuset. Hvorfor sender I ikke noget ud, om hvordan man skal forholde sig?

Siden har i mindst 10 artikler beskæftiget sig med Ungdomshuset, og løbende holdt læserne orienteret om den aktuelle situation. Samtidig har Nørrebro Handelsforening været næsten i samtlige medier for at berette om deres holdning. Takket være gode søgesystemer på Nettet, har det også betydet mange gæster fra de nordiske lande, der ville vide noget mere om Ungdomshuset.

Naboernes blogspot har henvist til artikler på vores side. Dette har også bevirket rekordstort besøgstal

213 forskellige artikler læst på en måned

Medierne benytter sig også af siden til at finde baggrundsstof for artikler om Nørrebro eller andre emner. Det, der overrasker den gamle redaktør er, hvor mange ældre artikler, der bliver læst fra arkiverne. På en måned bliver der læst cirka 200 forskellige artikler fra siden. I december blev der kigget på 213 forskellige artikler. Dertil kommer vores korte udmeldinger som ligger højt på listen. Det gælder både for de lokale nyheder samt sidste nyt.

Nu er det ikke sådan, at artikler skrives for at behage læserne. Vi har heller ikke nogen succeskriterier, som for eksempel dagbladene, hvor besøgstal eller oplag er afgørende.

Vi laver artiklerne ud fra den bydel og den by, medlemmerne befinder sig i. Det er glædeligt, at så mange nu har fundet vejen forbi siden. Siden må åbenbart udfylde et tomrum m.h.t. informationer. Og det er bestemt ikke alle, der er enige i de synspunkter, der figurer på siden. Det ses på de reaktioner, der modtages.

Lokal identitet

Vi skriver blandt også om den måde, mange beboere på Nørrebro omgås deres religion. Hvad er sharia? Hvad er ramadan? Hvad er haram? Det er også nogle af de mest besøgte artikler. Vi fortsætter med at skrive om disse traditioner.

Muhammeds tegninger er også meget anvendt søgekriterium, der fører til denne hjemmeside. Vi fulgte selvfølgelig med i udviklingen.

Handelsstandens Indkøbsordning

Overraskende er også, hvor mange der læser om Handelsstandens Indkøbsordning. En ordning, mange ældre var glade for, men som Nørrebro Handelsforening måtte lukke på grund af kontraktbrud fra Københavns Kommunes side. Det betød et tab på 6 – 7 millioner kroner.

Siden bliver brugt som indkøbsguide

Mange bruger vores hjemmeside som guide. De får ind på vore medlemmers hjemmesider. Tænk hvis vi man kunne lave en fortegnelse over samtlige butikker på Nørrebro. Men det forudsætter jo medlemskab.

Hvad laver foreningen egentlig?

Da vi udvidede siden med referater, blev vi advaret. Man mente ikke, det var interesse for dette, men det er der tilsyneladende. Mange interesserer sig for foreningens arbejde. Nu er det ikke det et fuldstændigt, der ligger her. De personfølsomme oplysninger er fjernet.

Skal den positive udvikling fortsætte – må der tænkes kreativt.

Vi burde egentlig have flere sponsorer og annoncører til siden. For vi kan jo se, at vore få annoncører på siden har ret høje besøgstal. Og for at udvikle en hjemmeside må der nødvendigvis tilføjes penge, selv om driften af siden mere eller mindre sker på frivillig basis.

Skal den positive udvikling fortsætte er det meget nødvendig, at tænke kreativt. Hvis der kom flere nye medlemmer til foreningen, var økonomien intet problem. Men selv med positive tilbagemeldinger fra handelslivet på Nørrebro, kniber det med en massiv opbakning til hjemmesiden i form af annoncering eller nyindmeldelser i Nørrebro Handelsforening.

Nyhedsbrev

Sker der væsentlige ændringer på siden udsendes der nyhedsbrev elektronisk til alle interesserede. Herunder befinder sig medier, politikere, organisationer og medlemmer. Alle har mulighed for at få tilsendt et sådant nyhedsbrev.

Stor interesse for loppemarkedet

En stor interesse er det også for loppemarkedet. Det var engang Danmarks længste. Nu er der kommet konkurrerende loppemarkeder i bydelen, der ikke skal betale de samme afgifter som Nørrebro Handelsforening.

En anderledes hitliste

Kigger man lidt på tallene, hvordan man har fundet siden, så kan man lave følgende hitliste. Dette er decembers hitliste, hvorfor Paagaden findes to gange på listen vides ikke. Her er det overraskende, at så mange kender vores side på forhånd. 23.247 blev henvist via google.dk på 1. pladsen.

Overraskende er det også, at der på 11. pladsen er en forholdsvis ny hjemmeside, der beskæftiger sig med lokalhistorie, der bevæger sig op af hitlisten. På denne side kan man blandt andet læse om noget af handelsforeningens historie.

  1. google.dk
  2. norrebro.dk
  3. google.com
  4. seach.msn.dk
  5. eniro.dk
  6. naboerne-norrebro blogspot.com
  7. search.jubi.dk
  8. images.google.dk
  9. paagaden.dk
  10. tdintra.tdb.dk
  11. dengang.dk
  12. johnny-beyer.dk
  13. paagaden.dk
  14. google.se
  15. lokal-avisen.net
  16. google.no
  17. 2200.dk
  18. findtdconline.dk
  19. soeg.jubi.dk

Tidskrævende arbejde

Det er tidskrævende at lave en hjemmeside, der samtidig skal være nogenlunde aktuel. Den skal opdateres med jævne mellemrum, og indeholde tankevækkende artikler. Men besøgstallet vidner om, at der er behov for siden. Så kære læser, vi håber, at du stadig vil besøge os.

Venligst

Den gamle redaktør


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16