Offentliggjort 7. januar 2007
Cirka en fjerdedel af Nørrebros befolkning er af fremmed herkomst. Mange af disse er muslimer. De har deres egne traditioner og højtider. Her gives en kort beskrivelse af disse højtider med især vægt på Offerfesten (Eid- al – Adha.) Men læs også om Skæbnenatten, Ramadan, Eid Al – Fitr, Laylat Al Miráj, Mawlid Al Nabi, Ashura og Nytåret.
En af de største højtider inden for Islam er ofringens fest.
Sagnet siger at Ibrahim (Abraham i den kristne tradition) fik tegn fra Allah om, at han skulle ofre sin søn. Men da han ville svinge kniven over sønnen sendte Allah en engel med et lam, som han bad ham ofre i stedet for. Allah havde sat Ibrahim på en prøve, for at se, hvor stærk, han var i troen.
Højtiden består af tre dages fest, med alt hvad hjertet og festen begærer.
På selve dagen bader man og samles til fællesbøn. Dyret man ofrer, skal vende mod Mekka.. Men mange muslimer vælger i stedet at lave en aftale med en slagter om levering af lam, og forære 2/3 af kødet til de fattige.
Ramadanens afslutning
Når man taler om Eid al Adha, skal vi ikke glemme Eid al Fitr, der markerer Ramadanens afslutning(den muslimske fastemåned) i december.
Hvad er hadj?
Vi må heller ikke glemme at omtale hadj. Det er det arabiske ord for den muslimske pilgrimsfærd til Mekka, som finder sted en gang årligt. Påbuddet om pilgrimsfærden er den sidste af de fem obligatoriske søjler som Islam er baseret på. Det er en pligt for enhver rettroende muslim, som har mulighed for det, mindst en gang i sit liv, at valfarte til Mekka.
Til gengæld bliver man garanteret en udviskning af alle synder, begået gennem hele sin livstid. Under valfarten må muslimer giver afkald på seksuelt samkvem med ægtefællen. Hele energien skal samles på tilbedelsen af Allah.
En række fastlagte ritualer følges i hadj, som afsluttes med ofringen på Eid al – Adha – dagen.
Filosofien er, at hele livet er en spirituel udviklingsrejse, hvis mål er at opnå fuldkommen tilstand af underkastelse og nærhed til Allah.
Hvad er ihram?
Alle skal iklæde sig det hvide pilgrims – klæde (ihram) I Allas øjne er alle muslimer lige. Det er udelukkende i henseende til spirituel udvikling og gudfrygtighed, at muslimer rangopdeles.
Festen må ikke sammenlignes med jul
Muslimer i alle verdenshjørner ofrer geder, får, lam og køer på Eid al – Adha for på symbolsk vis at ære Abraham og Ismeals villighed til at ofre sig for troen. For 1400 år siden var det at ofre et lam er meget dyrebart offer.
Eidbønnerne er sunnah (frivillige) snarere end fard (obligatorisk). Man gør opmærksom på, at det også skal være børnenes fest. Men man kan ikke afholde Eid Al – Adah, hvis man ikke er gået 100 % ind for Ramadan. Muslimer opfordres til at holde fri fra skolen. Man går på besøg hos hinanden og man modtager besøg.
Mange pynter også deres lejligheder af den grund, at børnene skal huske festerne med glæde.
Eid må dog ikke gøres til konkurrent til julen, selv om man giver hinanden gaver. Små gaver givet med kærlighed er bedre. Det vigtigste er, at bevare kærligheden til Allah.
Andre Islamiske Højtider
I parentes har vi angivet hvornår højtiderne blev afholdt i 2006
Nytåret (10. februar)
Den måned, hvor man rejser til Mekka, er årets sidste måned. Den første måned hedder Muharram. Nytåret fejres ved at besøge venner. Man mindes dengang Muhammed og hans støtter tog til Medina i år 622.
Ashura (19. april)
Den 10. dag i Muharram – måneden er også en festdag for sunni – muslimer. Det var den dag, hvor Nuh (Noah) forlod arken. Det er også den dag, hvor dørene åbnes til Ka`baen (Verdens Cenrum) i Mekka.
Shia – muslimer fejrer en del andre fester. Den folkelige islam har også mange fester, hvor man fejrer lokale helgener.
Mawlid Al Nabi (21. april)
Man holder festen til minde om Muhammads fødsel. Festen holdes lidt forskellig fra område til område. Det mest normale er at der fortælles historier og synges om profetens liv. Der sættes lys på moskeerne, og der affyres fyrværkeri. Denne fest er ikke en del af Koranen. Visse muslimer holder den ikke, det minder for meget om afguds – helgendyrkelse. Festen er forbudt visse steder bl.a. i Saudi Arabien. Som regel holdes festen i weekenderne, da det er om natten, det foregår.
Laylat al Miráj (2.september)
Ifølge traditionen blev Muhammad på et tidspunkt bragt til Jerusalem. Fra den klippe, hvor Klippemoskeen i dag står, rejste han til himlen og undervejs bad ham sammen med de tidligere profeter Moses og Jesus. Dagen fejres forskellig fra land til land.
Ramadan (4. oktober – 3. november)
Ramadan er en af Islam`s fem søjler. Man må ikke spise eller drikke fra solopgang til solnedgang. Man må heller ikke ryge, have sex, bande eller skændes.
Fastemåneden er et minde om, da Muhammad første gang fik budskabet (Koranen) fra Allah. Oplæsning af Koranen er meget vigtig. Man mener, at det var på den 27. dag i Ramadan, at budskabet blev modtaget af Allah.
Skæbnenat (30. oktober)
Skæbnenatten er mellem den 26. og den 27. dag i ramadanen. Her mødes man og beder hele natten i moskeen for at mindes Muhammads første åbenbaringer fra Gud. Ordet skæbnenat henviser til, at det var denne nat, han modtog sin skæbne, som den sidste af Guds profeter.
Eid Al – Fitr
Ramadanen afsluttes med en særlig fest, id – al – fitr. Den begynder tidlig om dagen efter fastens afslutning. Man tager bad, klæder sig fint på og får et særligt måltid. Bagefter går man i moske eller til et fælleslokale til en stor fællesbøn.
www.norrebro.dk har tidligere bragt andre artikler om Islam:
|
