Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Generalforsamling

Referat af Ordinær Generalforsamling 31. marts 2005 i Nørrebro Handelsforening.

Afholdt hos Mejlshede Låse, Nørrebrogade 84, København N.
  1. Valg af dirigent
    Forhenværende Formand Hans Thomsen blev valgt
  2. Bestyrelsesberetning ved formanden
    Johnny Beyer afholdt bestyrelsens beretning (Klik Her)

    I kommentarerne til beretningen blev det nævnt, at en sag mod Københavns Kommune kan trække ud, måske 4-5 år. Bestyrelsen vil søge om fri proces.

    Beretningen blev godkendt med fuld opbakning til såvel formand som hele den øvrige bestyrelse.

    b. Ejendommen ved Bent Johansen

    Kun en udskiftning har der været på et år. Der er skiftet vinduer og tag. Man arbejder på flere bademuligheder. De totale udgifter har været på 2,38 millioner kroner. Arbejdernes Landsbank har indhentet lånetilbud. Muligheden er fast løbetid på 20 år og en rente på 4 %. Ejendommen er nu vurderet til minimum 10 millioner kroner. Lejerne er tilfredse, selv om lejen efter ombygningen stiger.

    I kommentarerne spurgte et medlem, om man havde overvejet, at sælge ejendommen. Bestyrelsen svarede, at det er foreningens holdning, at der er en god og sober opsparing som har gjort det muligt, at inddække tabet i forbindelse med salget af Handelsstandens Indkøbsordning – som vi har valgt, at lukke solvent idet vi føler et ansvar over for de ældre og over for leverandørerne samtidig med, at vi i enhver forbindelse ønsker, at optræde som et forbillede for erhvervslivet.

    c. Loppemarkedet ved Gunnar Berling

    Kommunen har fået 30.000 kr. i lejeindtægt. En enorm konkurrence er opstået inden for loppemarkeder. Loppemarkedet trækker kunder til Nørrebro. Fra sidst i april til 1.oktober, er Familien Berling i gang for nu 17. år i træk. De starter arbejdsdagen hver lørdag klokken 6.15

    Mange roser blev der givet til Inga og Gunnar. Hvis de ikke kan/vil mere, står det ilde til med loppemarkedet på Nørrebrogade.

    d. Beretning om Handelsforeningens rolle i kvarterløftet ved Uwe Brodersen

    Det er vigtigt, at Handelsforeningen blander sig i Kvarterløftet, idet flere tilfredse borgere og et bedre klima giver bedre handel. Desuden får vi nye samarbejdspartnere, der kan medvirke til flere aktiviteter. Udgifterne fordeles på flere partnere.

    Kulturelle Markedsdage er efterhånden blevet en fast tradition. Nørrebro Handelsforening er medarrangør. Sidste gang var der 8.000 gæster. Næste gang afholdes begivenheden den første weekend i september.

    Årets Butik kåres den 29. april kl. 15 på Lygten Station. Hele tre områder er med i år. Kunderne indstiller, og et dommerpanel kårer de endelige vinder. Nørrebro Handelsforening er medarrangør og giver 10x2 FCK – billetter. Årets butik får et diplom og en gratis annonceside i Nørrebro Avis.

    Informateket har fået ny struktur. De er nu blevet en del af Settlementet, som led i Københavns Kommunes beskæftigelsesindsats.

    Ladegårdsåen skal frigives under Bispeengbuen.

    Et M-hus ved Hillerødgades skole skal måske opføres. Københavns Kommune mener at placering m.m. skal planlægges sammen med Områdeløft Mimersgade.

    Ungemessen i Nørrebrohallen blev afholdt for anden gang, med besøg af 6.000 unge.

    Nørrebro Park konkurrencen have fået 125 forslag. To vindere blev kåret. Ombygning påbegyndes i 2006. Driftsudgifterne bliver fordoblet. Vej og Park har bevilget.

    Borne Global i Jægersborggade har nu fået 86 iværksættere og 40 mentorer.

    Butikskonsulentordningen bliver udvidet til fem. En ordning som Nørrebro Handelsforening har været med til at starte.

    Miljøambassadørordningen fortsætter. Der opstår netværksgrupper, som Nørrebro Handelsforening kan samarbejde med.

    Områdeløft Mimersgade har fået 30 millioner kroner til et løft. Desuden har Real Dania og Københavns Kommune hver givet 50 millioner kroner.

    Hele byfornyelsesprogrammet forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen i maj måned.

    500 forslag fra borgerne er reduceret til 129 forslag.

    Der er afholdt fire borgermøder, en masse workshops, samt en del styregruppemøder. Ofte er disse møder afholdt i normal arbejdstid.

    Forslag fra Nørrebro Handelsforening er til dels modtaget køligt fra embedsmænd.

    Foran pladsen ved Nørrebrohallen skal der laves forskellige aktiviteter

    En hjemmeside og en folder om Nørrebro-handelens fortræffeligheder vil blive lavet.

    Rødder væk fra gaden er også et forslag fra Nørrebro Handelsforening.

    Følg med på vores hjemmeside www.norrebro.dk

    Alle beretninger blev godkendt

    Aflæggelse af revideret regnskab for foreningen og de forskellige afdelinger
    Dette blev foretaget af foreningens kasserer Tommy Grüner-Petersen og foreningens revisor Vibeke Dyring

    I den efterfølgende debat blev bestyrelsen opfordret til at gøre mere for, at få restancerne reduceret.

    Nogle mente, at revisionsudgifterne til Loppemarkedet på 15% var for store.

    Der var påtale omkring en bod på 5.000 kr. i forbindelse med fondens regnskab.

    En mellemregning mellem Fonden og Handelsforeningen skulle udlignes (67.000 kr.)

    En posteringsfejl i budgettet på 30.000 kr. skulle rettes.

    Regnskabet blev godkendt med overstående bemærkninger.

    Vedtagelse af Budget og Kontingentsatser.
    Dette blev fremlagt af foreningens kasserer Tommy Grüner-Petersen og foreningens revisor Vibeke Dyring

    Kontingentsatser forbliver uændret

    Under budgetbehandlingen opstod en livlig diskussion

    - det sker for lidt på Nørrebrogade

    - foreningen sygner hen, ingen kender Nørrebro Handelsforening

    - vi burde melde os ud af Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger.

    - vi skal spare nyhedsbreve

    - vi skal have kendte orkestre til at spille på Blågårds Plads hver lørdag

    - vi skal ikke ofre penge på Kvarterløft

    - vi skal lave et samarbejde m.h.t. annoncering

    - vi skal lave et Nørrebro løb

    - vi skal give til et juletræ på Runddelen

    - der savnes flere penge til markedsføring

    Bestyrelsen svarede på forslagene:

    Et kendt orkester vil koste minimum 35 – 40 t.kr, så mange penge har foreningen ikke. Hvis vi kunne finde sponsorer var det ok.

    Nyhedsbreve kan vi ikke undvære, trods en aktiv hjemmeside. Vi kan forøge indtægten ved at lave annoncering i denne. Fællesannoncering er ikke en dårlig ide. Men priserne er lidt ugennemsigtige. Vi har et udmærket forhold til Nørrebro Avis, så man kunne måske finde ud af noget.

    Mange forretninger, har sparet penge på Nørrebro Handelsforenings politiske indblanding.

    Det er bestyrelsen holdning, at vi ikke skal melde os ud af SSH, idet foreningen har et betydeligt tilgodehavende i denne forening samtidig er vi, af den overbevisning at den politiske ide bag SSH er i orden og vi ønsker, at projekt lærepladser i detail- bliver gennemført med succes.

    Engagementet i kvarter- løft skal bibeholdes. Her sker en masse positive ting til glæde for forretningslivet også rent markedsføringsmæssigt.

    Bestyrelsen vil se positiv på en række af forslagene.

    Budgettet blev godkendt

    Indkomne forslag
    Der var ikke indkommet noget til dette punkt

    Valg til bestyrelse
    a. Johnny Beyer blev genvalgt som formand

    b. Hans Mejlshede var ikke på valg som næstformand

    c. Kasserer Tommy Grüner-Petersen var ikke på valg

    d. Sekretær Uwe Brodersen blev genvalgt

    e. Jørgen Holm fra Den Danske Bank, Nørrebrogade 26 blev nyvalgt som bestyrelsesmedlem

    f. Inga og Gunnar Berling blev genvalgt som bestyrelses suppleanter

    g. Anette Frederiksen blev genvalgt som den ene interne revisor, mens Benny Granstrøm blev nyvalgt som den anden interne revisor.

    Valg af revisonsfirma
    Info-revison blev valgt som revisionsfirma

    Eventuelt
    Loppemarkedet vil bidrage til et juletræ på Runddelen

    Johnny Beyer opfordrede medlemmerne til i højere grad at bakke op omkring medlemsaktiviteterne, bl.a. det førstkommende – rundvisning på Rådhuset.

    Mødet sluttede kl. 21.30

    Referent: Uwe Brodersen

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16