Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Nørrebro Handelsforenings Loppemarked – 21. sæson

Offentliggjort 22. april 2007

Loppemarkedet, der engang blev kaldt Danmarks længste går sin 21. sæson i møde. Fra maj til oktober, kan du hver lørdag besøge spændene boder langs Assistents Kirkegård. Du kan også selv få en stadeplads. Se her hvordan. Vi ønsker såvel besøgende som stadeholdere en festlig sæson.

Den 5. maj indleder Nørrebro Handelsforenings Loppemarked sin 21. sæson langs Assistents Kirkegård. Egentlig er det Nørrebro Handelsforening, der har markedet. Men det er det utrættelige par, Gunnar og Inga Berling, der er primus motor.

Fra starten var det Danmarks længste loppemarked. Havde Udenrigsministeriet arrangeret konference, var det sikkert, at man også skulle forbi på Nørrebro. Loppemarkedet har i tidens løb skabt mange kunder til gadens butikker.

Gennem årene er overskuddet gået til velgørende formål.

Til loppemarkedet myldrer det med private sælgere i alle størrelser og alle aldre. Udvalget bærer præg af, at der ikke skelnes så skarp på kvalitet og kvantitet. Det må kunderne selv finde ud af. Til gengæld belønner tålmodigheden sig, når man en solskinsdag finder lige det, man har ledt efter i flere år. Ægteparret Berling har fortalt, at de netop til den 5. maj har bestilt solskin.

Vil du selv have en stadeplads, ja så er prisen kr. 195,-

Tilmelding samme dag hos Berling Frimærker – Nørrebrogade 92,Tlf. 35350173

Tidspunkt for tilmelding: 6.30 – 7.30

Er Loppemarkedet Københavns ældste?

Selv om det ikke er det ønsker vi herfra alle besøgende og alle stadeholdere en festlig sæson. Og en stor tak til Inga og Gunnar, I to er efterhånden blevet et helt turistmål.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16