Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Metropol - for alle

Offentliggjort 22. april 2007

Skal befolkningen acceptere tempo og larm? Skal turister, lokale og kunder bliver ved med at acceptere stigende p – afgifter? Og skal middelklassen smides ud af København, fordi de ikke har råd til, at bo her? Hvorfor skal trafikudviklingen foregå som knopskydning? Det handler om vækst, velfærd og infrastruktur. Men det handler også om samarbejde med lokale. Kære politiker sats også på viden og oplevelse. Få turisterne ud på Nørrebro. Læs her interessante betragtninger om den nye Metropol

Sankt Hans Torv var før et tavst sted, nu er det in. Masser af barer, butikker og døgnkiosker. Elmegade lige i nærheden er også in. Der skal indrettes party – zoner, bl.a. i Nyhavn. Det betyder mere trafik og larm.

Befolkning skal acceptere tempo og larm

Kommunen vil gerne have aktiviteter, udfoldelse og oplevelser. Men ikke alle københavner er tilfredse med denne udvikling. Sidste år steg antallet af klager med 25 %.

For natklubberne i byen er det svært at drive virksomheden, når det konstant bliver klaget over støjen. Da byen udviklede sig, tænkte man ikke på at adskille forlystelser og beboelse. Ifølgeteknik – og miljøborgmester Klaus Bondam skal befolkningen acceptere tempo, sådan er livet i en storby. Man kan ikke forvente ro døgnet rundt.

En konflikt mellem byens brugere og beboere synes at opstå. I stueetagen er der diskoteker og natteliv. I etagerne ovenpå, bor der familier med altaner.

Wonderful Copenhagen vil investere 2,2 milliarder kroner

Wonderful Copenhagen vil investere 2,2 milliarder kroner for at styrke København som turistby, og regeringen satser også store beløb i Danmarks – fonden.(400 millioner kroner) Blandt ønskerne fra Wonderful Copenhagen er:

  • En multiarena til 15.000 tilskuer.

  • Et centralt kongrescenter med plads til 3.500 deltagere (pris 1,3 milliarder kroner).

  • En ny krydstogtsterminal (pris 160 millioner kroner)

  • Men skal København gøre sig endnu mere gældende, må der gøres meget mere for infrastrukturen.

Fakta: Turisme.

  • Danmark 66,6 milliarder kroner (2,7 % af BNP)

  • København 28 milliarder kroner.

  • Ansatte – Danmark: 99.400.

  • Ansatte – København 46.012.

  • Overnatning: Danmark 27,7 millioner.

  • Overnatning: København 6,8 millioner

Kilde: Visitdenmark og Wonderful Copenhagen

Det handler om vækst, velfærd og infrastruktur.

København tegner sig for en tredjedel af omsætningen i den danske turistsektor, men har kun 15 % af overnatningerne. En ny rapport omkring by – turisme placerer København på en 16. plads foran Lissabon og Stockholm. Man fremhæver en attraktiv lufthavn og vækst i antallet af hotelpladser.

Men to tredjedele af samtlige hotelovernatninger foretages af udlændinge.

Men København har trods alt kun en andel af 1,4 % af Europas samlede storbys turister. Barcelona har over 12 millioner hotelovernatninger. Ja så syner Københavns andel af ikke så meget.

Det hele handler om vækst, velfærd og infrastruktur.

Der plads til meget mere udvikling og muligheder i hovedstaden, men Staten bør træde til. Og her er det som om interessen mangler.

Viden og oplevelse er også noget, man skal satse på. Få hovedstadens besøgende ud i brokvartererne, brug penge på det.

Middelklassen er på vej væk

Og middelklassen er på vej væk fra København. De har ikke råd til at bo i hovedstaden. Byen har ikke mere plads til butiksansatte, lærere, sygeplejerske og politibetjente. Det er blevet mere og mere attraktivt at flytte ud til mindre kommuner på Sjælland.

Man kan måske lige klemme sig ind i en to – værelses på Amager, men ellers skal man nok til Holbæk, Ringsted eller Frederikssund, hvis man vil have 100 kvadratmeter til familien.

I slutningen af februar var der 36 ledige lejligheder til en husleje på 10.000 – 12.000 kr. pr. måned. Hvis man ville have noget der var billigere, måtte man nok leje et detektivbureau.

I København er der færre mennesker i København end i resten af landet, der tjener mellem 250.000 og 300.000 kr. om året.

Få gang i de billige boliger

Fra 1996 – 2006 steg et HK medlems gennemsnitsløn en halv gang. Mens en bolig i gennemsnit steg tre gang, oplyser HK – Bladet.

Ritt Bjerregårds plan om 5.000 billige boliger til 5.000kr. synes, at være en rigtig god ide. Hvorfor skal det i grunden gå så lang tid ? Er København overadministreret?

Men det løser ikke problemet. Endeløse køer og forsinkede tog og busser er et af problemerne. Infrastrukturen i København er for dårlig – simpelthen.

Huspriser – stigning fra 1996 – 2006

  • København/Frederiksberg 249 %

  • Københavns Amt 202 %

  • Frederiksborg Amt 196 %

Sådan steg et HK – Medlems løn fra 1996 – 2006

  • Privat ansatte 47 %

  • Statsligt ansatte 48 %

  • Kommunalt ansatte 49 %

  • (kilde: HK – Bladet)

Miljøzoner ja eller nej?

Det kniber med at nå til politisk enighed med de nye miljøzoner, som skulle bringe nyt luft til københavnere. Nu viser det sig nemlig, at kun ældre lastbiler er omfattet af partikelfilterkravet.

Roaspricing ind af bagdøren

Infrastrukturen i København skal blandt andet forbedres ved at nedsætte trafikken med 4 %, derfor skruer man op for P-afgifterne. Man fristes til at sige, at det er roadpricing ind af bagdøren. Endnu højere afgifter vil genere beboerne, besøgende, kunder og turister.

Trafiksystem i København – er knopskydning

Trafiksystemet i København er udvidet som en slags knopskydning, der findes ikke en overordnet strategi. Det betyder, at der på må og få indføres trafikzoner og planer i diverse bydele. Dette sker alt imens, at man så må holde i kø og udsende en masse farlige partikler andre steder i København

Mens man udvider på Amager indskrænkes kørerbanerne på Knippelsbro og Langebro. 60.000 arbejdspladser skal udvikles herude. Hvordan har man tænkt sig, at løse P–situationen?

Der skal nødvendigvis være et samspil mellem trafikken og samfunds – og byudvikling. Enkelte trafikprojekter kan ikke planlægges ud fra lokale interesser.

Vi bruger 100.000 timer om dagen til at sidde i kø. Det er da i hvert fald ikke til gavn for samfundet. Det bliver et væsentligt problem, at løse.

Letbaner burde supplere kommende og nuværende metro – strækninger. En havnetunnel vil aflaste indre bys trafik. Men det forudsætter, at man tænker i helheder. Og det gør de københavnske politikere ikke, når det gælder trafik.

København en god by

Trods alle genvordigheder er København den 11. bedste by i verden, udvalgt af 215 byer. Det er bedømt ud fra 39 faktorer, som blandt andet sundhedsvæsnets kvalitet, forurening og smitsomme sygdomme, personlig sikkerhed, uddannelse og økonomi.

Metroudvikling betyder at løse eksisterende problemer.

Cyklerne får det godt i København. Det næste bliver så rengøringen. En rundtur omkring søerne i påsken kunne overbevise en om, at dette problem endnu ikke er i orden. Og for så vidt er der endnu mange huller på cykelstierne.

Måske burde politikerne lytte noget mere på dem, der færdes i lokalområderne, og ved hvor skoen trykker. Et samarbejde med dem, kunne danne skabelonen til en flot Metropol.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16