Offentliggjort 15. juni 2007
Snart skal Nørrebrogade gennemgå en omfattende trafikregulering. Vi har før lagt forskellige artikler ud på hjemmesiden, men reaktionerne fra detailhandelen har ikke været omfattende. Vi forsøger nu igen med en opdatering. Det er vigtigt at detailhandlerne sætter sig ind i problematikken, ellers bliver de løbet over ende.
Nørrebro Park Kvarter har i forbindelse med Miljøugen stillet forslag om, delvis at lukke Nørrebrogade. Hvad vil trafikreguleringen betyde for detailhandelen?
Forsøg skal delvis lukke Nørrebrogade
Nørrebro Park Kvarterløft og Lokalrådet har godkendt at Nørrebrogade skal delvis lukkes i et forsøg til Miljøugen den 10. – 16. september. Man ser gerne perioden udvidet. Projektet omfatter ændringer på gadeplan, samt regulering af trafikken.
Udgangspunktet er den rapport som Gehl arkitekterne lavede for Københavns Kommune. Forsøget vil falde sammen med den høringsproces, som kommunen i forvejen planlægger i efteråret.
Samtidig gennemføres en borgerhøringsproces, organiseret af Områdefornyelsen Mimersgade og Agendaforeningerne på Ydre og Indre Nørrebro.
Der bliver arbejdet med flere forskellige former for borgerinddragelse: flyers, interview, borgerpanel, politiker panel, artikler og læserbreve i lokalavisen.
Hensigten er at lave en fælles Nørrebro henvendelse tilmed anbefalinger vedrørende den kommende omlægning.
Parterne vil hellere end gerne have Nørrebro Handelsforening med i disse planer. Men handelsforeningen og detailhandelen har måske en anden dagsorden? Kan man finde en fællesnævner? Eller skal parterne hver for sig komme med en indstilling?
Hvordan er erfaringerne fra Vesterbro og Frederiksberg, hvor lignende trafikreguleringer har fundet sted?
Firmaet Gehl Architects har for Københavns Kommune givet deres bud på, hvad man kan gøre ved Københavns førende handelsgade. En række spændende tiltag. Desværre tager firmaet ikke de initiativer med, som allerede er sat i værk, eller som er i støbeskeen. Der sker virkelig meget på Nørrebro i øjeblikket, måske et lille stykke fra Nørrebrogade. Men det er initiativer, der skulle gavne hele Nørrebro.
Gaden er berømt og berygtet
Nørrebrogade er gennemskyllet af deres egen tidevand af fodgængere, cykler, biler og busser. Det er nerve, sjæl og mangfoldighed. Gaden er berømt og berygtet, med 4 kilometer butiksfacader.
Arkitektfirmaet fastslår, at et attraktivt fodgængermiljø kræver en hyppig variation i facaderne, hvilket betyder, at der skal være et skift for hver 6 – 10 meter, med almindelig gå – hastighed. Man foreslår, at der bliver udarbejdet et facadekatalog. Et godt forslag, men det er bedre, at andelsboligforeningerne opstiller et krav til, hvordan en facade skal se ud. Den etniske grønthandler har næppe overskud til at få ændret facaden.
Handlingsplan kan sikre facadefornyelse
Peter Olesen har flere gange kritiseret facaderne på Nørrebrogade. Sikkert med rette. Men skal der gøres noget alvorlig ved dette problem, skal der en håndfast handlingsplan i gang.
- Nørrebro Station til Farumgade – ankomst og opløsning
Strækningen indeholder overvejende boliger og handel. Nørrebrohallen er det store kulturelle og idrætsmæssige samlingspunkt. Udendørs servering hos Cafe Castro, kalder arkitekterne for Nørrebrogades eneste cafe med udeservering. Det passer nu ikke.
Man mener, at den lave bebyggelse mellem Nørrebrogade og Føtex – bygningen skal ryddes. Man bør overveje, at bygge en basar på området.
Det er nu fire – fem år siden, man startede diskussionen om et torv, men det er som om, man ikke rigtig ved, hvad det skal bruges til. Og det var egentlig Nørrebro Park Kvarterløft, der startede diskussionen om basar – bygningen. Men da var der tale om, at den skulle placeres ved fragtmandshallerne. Egentlig var disse planer for længst lagt på hylden.
De vil give grønthandlerne og shawarmahandlende på Nørrebrogade en kæmpe konkurrence.
Hvad betyder det for mangfoldigheden?
Når Områdeløft Mimersgade får gennemført deres omfattende trafikplan, må bilisterne søge andre steder hen. Det betyder så igen omlægning af nogle kryds, blandt andet ved Lygten. Og Føtex skal have ændret deres tilkørselsvej til p – pladsen. Mon Føtex er klar over dette?
Og skal man bare jævne nogle bygninger med jorden, fordi de ikke lige passer ind i et smart designet bybillede. Disse bygninger, repræsenterer både arbejdskraft og omsætning.
Arkitektfirmaet kårer samtidig, Nørrebrogades værste facade. Det blev El – giganten. De kalder den for brovtende og ufølsomt design.
Kritikken går også på pladsen foran Nørrebrohallen. Den fremstår ikke specielt venlig, og dens funktion er uklar. Også selve Nørrebrohallen får et skud. Dens ramponerede og aflukkede udseende, bidrager ikke til stemningen i området. Nej, kære arkitekter, så skulle i prøve at kigge indenfor i hallen. Selv har man i årevis gjort politikerne opmærksomme på problemerne. Det ser også ud til at Partnerskabet vil gøre noget ved sagen.
Nørrebrohallen emmer af aktivitet og gør et stort arbejde omkring integration.
Partnerskabet er Real Dania og Københavns Kommune, der hver har skudt 50 millioner kroner ind i forbedringer på Ydre Nørrebro. Her er det Den Grønne kile, som for hovedparten, men også DSB – grunden, hvis kommunen snart kan overtage grunden.
Man kan godt være enige, når man siger, at fodgængerne ikke har de bedste forhold ved Nørrebro Station. Arkitekterne kalder området for lettere kaotisk, med slidte facader.
Man fremhæver nogle særlige steder
Men hvad med den kommende Metro – Station ved Nørrebro Station?
Og hvad skete der i grunden med de planer, man havde for butikker under buen?
Ja, og firmaet, der analyserer forholdene, nævner heller ikke det kulturhus som alle kvarterløft nu er blevet enige om Her var der tale om tre mulige placeringer, hvis man kunne finde nok sponsorer.
- v. Nørrebrohallen
- v. Fragtmandshallerne
- v. Mimers Plads.
Rent politisk er det afgjort, at Kulturhuset skal ligge ved Nørrebrohallen. I dette hus skal der også ligge en række andre institutioner, blandt andet Biblioteket, Verdens Kultur Centret og et musikcenter. Det vil betyde en øget trafikstrøm. Har man taget hensyn til dette?
Områdeløft Mimersgade vil ikke have flere p – pladser tværtimod. De har den mening, at p – pladser tiltrækker flere bilister. Men hvad så, når hele området Ydre Nørrebro bliver så attraktivt, at folk bliver boende. Hvor skal de fastboende så gøre af deres biler.? Faren er, at området kan blive så lukket, at bilerne hverken kan finde ud eller ind. Det kan i sidste ende gøre området forvirrende.
Vi skal heller ikke glemme at det store tilskud til Mjølnerparken til boligsociale forhold, kan udvikle sig til noget meget positivt for detailhandelen.
Gehl arkitekterne foreslår at man på det første stykke, gør følgende
-
Nyt byrum, En ny forplads kan give luft og værdighed til ankomsten ved Nørrebro Station.
-
En ny forplads kan bringe fokus og orden. Potentiale for f.eks. basar – og randbebyggelse i skala, der matcher, det omgivende kvarter
-
En ny indgang til Nørrebrohallen, med åbning mod pladsen, kan give pladsen færdsel, retning og mål.
-
Pladsen foran Fona, bør udvides med opholdsmuligheder og beplantning.
- Farumgade til Runddelen – Det lange stræk
Nørrebrogade opleves her som overordnet konflikt mellem funktionerne trafik og oplevelse. De mange butikker og fodgængere opleves som et sted, hvor man ikke har lyst til at opholde sig. Det er for støjende, klaustrofobisk og bildomineret.
Sidegaderne forekommer ens og uinteressante. Slidte facader gør sit til, at man ikke gider, at opholde sig her.
Det er adskillige ansatser til sidegade – pauser, men de er optaget af reklamer, varer eller bunker af cykler. Ingen siddepladser tilbydes. Det man glemmer, at nævne, er, at også kommunens reklameskilte gør sit til, at ødelægge tilgangen til sidevejene.
Forpladsen til Stefanskirken bruges ofte til kultur – arrangementer. Men oftest er den tom og mørk. Intet inviterer til ophold her.
I øjeblikket gør man meget for, at Stefansgade skal udvikle sig positivt. Gaden skal brandes under mottoet: Vores gade – din gade. Fra at være en slidt gade skal den udvikles til at være en grøn gade.
Og lige i nærheden er Jægersborggade ved at udvikle sig til at danne rammen om alternative butikker. De har deres egen handelsforening, og forstår at markedsføre deres egenart. Desværre foregår der stadig åbenlys hash – handel i gaden.
Handelen trives godt mellem Farumgade og Runddelen, men der mangler pauser, ro og kvaliteter i facader og materialer. En ny udformning af Runddelen og forpladsen foran Stefanskirken vil transformere strækningen fuldstændig Fjernes niveauforskellen i gaden, kan færdslen ske på en fælles flade med differentieret belægning.
Ved Runddelen skal kørebanen indsnævres, og nytænkes området, kan Runddelen genvinde sin tabte status som Nørrebrogades samlende byrum.
Nu står der overhovedet ikke noget i planen om, at der over på Assitens Kikegård skal indrettes en metro – station om nogle år. Vi kan heller ikke finde noget omkring, at Kirkegården i visse dele skal indrettes som en park.
På selve Runddelen og ned til Jagtvej 69 har der været mange gisninger om, hvad der skulle ske. Kvickly skal udvide, men det ved man heller ikke noget om. Det har også været gisninger om, at varehuset skulle udvikle sig til et lille mini – center.
Men midt i denne diskussion kommer Faderhuset så med meldingen, at de om nogle måneder er klar med bebyggelsen af Jagtvej 69. Det kommer ikke til at gå stille af sig. Vi kan forudse nye uroligheder, med endnu flere tab for den eksisterende detailhandel. Et forhold, der ikke interesserer politikerne. Nørrebro Handelsforening har forgæves forsøgt, at få eb dialog i gang med politikerne. Som bekendt mistede detailhandelen cirka 14 millioner kroner i tabt omsætning, dertil kommer de massive ødelæggelser.
- Runddelen til Kappelvej – Den store pause
Tællingen viser her, at der er færre fodgængere her, end under gruppe 2, hvor der var flest fodgængere.
Strækningens rekreative karakter burde understøttes ved at invitere flere fortovsrestauranter og andre, der kan inddrage fortovet til at stoppe og sidde ned.
Udvides fortovet på solsiden langs med husrækken, vil det sammen med en reduceret trafikmængde kunne betyde et attraktivt miljø medkontakt til bylivet og udsigt til kirkegårdens skovbryn. Nørrebro Handelsforenings loppemarked roses for en god aktivitet.
Mon ikke politikerne lige skulle kigge på restaurationernes afgifter i forbindelse med udeservering.
Strækningen er en særegen oplevelse af kulturel mangfoldighed.. Ikke uden grund kaldes strækningen Shawarma – gaden. Runddelen virker som et sted, hvor man ikke gider, at opholde sig. Undtagelsen er foran Cafe Runddelen.
Bænke, udendørs – servering og en minimering af støjen vil gøre strækningen mere attraktiv.
En genåbning af hovedporten til kirkegården, kan være med til at skabe formål og retning til Runddelen.
Lyssætning på trækronerne vil tilføje gaderummet liv og poesi, og gøre pausen nærværende også om aftenen. En ny kirkeplads, samt Sjællandsgade som sivegade, vil knytte kvarteret bag til Nørrebrogade.
En udvidelse af fortovet kan give rum til mere udeservering og lignende aktiviteter med visuel kontakt til kirkegårdens skovbryn. Murens forløb er monotomt og kedsommelig. Arkitekterne foreslår, at kunstnere inviteres til at udforske murens rummelige element. Det prøvede Nørrebro Handelsforening faktisk engang. Men er muren ikke fredet?
- Kapelvej til Søtorvet – Den kosmopolitiske gade
Omkring Ravnsborggade viser tællingen mange fodgængere, særlig ved arbejdstidsophør.
Her er handelen præget af mange specialbutikker, helsekost, skomagere, skiudstyr, guldsmed m.m. Dertil kommer to teatre og en del barer og restauranter.
Ravnsborggade har en særlig status med marskandisere og genbrugsforretninger..
Strækningen er nok den mest mangfoldige del af Nørrebrogade, og den mest livlige i nattetimerne, ikke mindst på grund af nærheden til Skt. Hans Torv og indre by.
Konflikten her, hedder trafik og oplevelse. Mange lyskryds, overfyldte veje og cykelstier gør det ikke let, at færdes her. Der appelleres ikke til ophold, trods stor mangfoldighed.
Gadeudstyret er slidt og overklistret af plakater. Om mandagen ses weekendens branderter i form af henkastet affald, der særlig her, hober sig op.
Man burde gøre noget ved beplantningen ved broen. Der skal dannes en regulær port. Ravnsborggade burde kunne opnå samme status som Elmegade og Skt. Hans Torv.
Blågårdsgade er ved at få et nyt image i form af nye spændene butikker, halal slagtere, trendy tøjbutikker med genbrugstøj og design.
Økologisk tøj og madvarer er også, at finde her. Men to af de store trækplastre er ved at forsvinde her. Nemlig Medborgerhuset og biblioteket.
Disse forhold kan bevirke, at Blågårds Plads kan miste sit særpræg.
Elmegade er kendt med deres velkendte butikker. Også kendt for at afprøve nye butiksformer. Kaffebarer, sushibarer, ølbarer og anderledes tøjbutikker tiltrækker kunder fra et stort område.
Og på Sankt Hans Torv vidner ejendomspriserne om, at området er blevet et meget trendy sted. Det skyldes en god udnyttelse af udendørsaktiviteterne.
Mange af forslagene er fornuftige. Men hvordan vil ændringerne påvirke handelslivet?
Nørrebro Handelsforening vil kontakte butikker på Vesterbro og Frederiksberg, hvor der også er foretaget trafikændringer.
Planen rummer ikke noget om problemerne for detailhandelen. Hvordan får man i fremtiden tilført varer? Sker det i bestemte tidsrum med fordyrelser til følge?
Vil Københavns Kommune tilføre Nørrebro midler til, at Nørrebro kan markedsføres som det, der er ”Danmarks længste basar?
Vil Nørrebro komme til at ligne resten og miste sin egenart, når de omfattende trafiksaneringer gennemføres?
|
