Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det tegner til dårligste - vækst år

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28/ 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT
Værdiindeks i kroner offentliggjort i Danmarks StatistikBank 1. december 2008
Indeks for solgte mængder offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik 1. december 2008 bearbejdet og kommenteret af Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv

Det tegner til dårligste - vækst år - detailhandels år i 25 år, hvis julehandlen svigter.
Tilbagegang i mængder i alle hovedbranchegrupper.
Kun stigning i KRONER i føde- og dagligvarer alene i kraft af prisstigninger

Dukkert til detailhandlen i oktober med -2,1%

De nyeste tal fra Danmarks statistik for oktober og for årets første 10 måneder (ses nedenfor) viser for oktober for den samlede detailhandel både tilbagegang i kroner i butikkernes kasseapparater på -2,1% og i mængder på -5,2%. Set i forhold til oktober sidste år.

                                              Kroner 2008 *)      Mængder 2008 *)
                                            oktober  jan-okt.    oktober   jan-okt.
 
Føde- og dagligvarer            + 3,8%   + 5,4%     - 1,6%     - 1,2%
Beklædning, sko m.v.           - 7,9%    - 5,0%     - 9,2%     - 4,1%
Andre forbrugsvarer             - 7,0%   - 3,0%      - 7,5%     - 2,1%
 
Detailhandel ialt                    - 2,1%   + 1,0%      - 5,2%     - 2,3%
*) set i forhold til samme måned/periode i 2007

Værst er det i oktober gået ud over udvalgsvarebrancherne. Hovedbranchegruppen: "Beklædning, sko m.v." er i kroner gået tilbage med -7,9% og i mængder med -9,2%. Hovedbranchegruppen: "Andre forbrugsvarer" er i kroner gået tilbage med -7,0% og i mængder med -7,5%

Hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer er til trods for hen ved 10% højere fødevarepriser end for et år siden kun gået frem med 3,8% i oktober mod en nedgang i mængder på -1,6%.

Det tegner til det dårligste vækst-år - detailhandels-år i 25 år -, hvis julehandlen svigter ?

I årets første 10 måneder blev det for den samlede detailhandel til en beskeden vækst på +1,0% i kroner i butikkernes kasseapparater med en tilbagegang i mængder på 2,3%. Det tegner til det dårligste vækst-år i detailhandlen i dette årtusinde. Ved et hurtigt tilbageblik over de foregående 2 årtier ser det ud til, at vi skal tilbage til 1993 for et finde en lige så beskeden udvikling (med +0,7%) i årets første 10 måneder. Det tegner således til det dårligste vækst-år - detailhandels-år - i 25 år, hvis julehandlen svigter.

Kun i kraft af omkring 10% højere fødevarepriser end for et år siden kan hovedbranchegruppen: "Føde- og dagligvarer" "rose sig" af en fremgang på +5,4% i butikkernes kasseapparater i årets første 10 måneder i forhold til de samme 10 måneder sidste år - men må samtidig erkende en tilbagegang i mængder på 1,2%.

For "Beklædning, sko m.v." ser det særligt alvorligt ud med en tilbagegang i kroner på -5,0% og i mængder på -4,1%. "Andre forbrugsvarer" er "sluppet" med en tilbagegang i kroner på -3,0% og i mængder på -2,1%.

Mange har brug for en god Jul ovenpå disse krisemåneder med stor gaveomtanke og måske i flere familier flere og større gaver end ellers

Meget tyder på, at det bliver en Jul med stor gaveomtanke, med måske mange behovs- og fornuftgaver. Den forbrugsopbremsning, der har været, kan resultere i, at udskudt ellers nødvendigt forbrugskøb i efterårsmånederne bliver til julegaver nok i høj grad bløde gaver og dermed i flere familier måske større og flere gaver end ellers normalt.

Det kan blive til en omtanke-Jul med flere bløde gaver, færre sidste øjebliks gaver, færre byttegaver og måske også færre gavekort, fordi de gode tilbud kan være revet væk inden Jul, så det kan være svært at få gode ønsker opfyldt ved at gå på udsalg med et gavekort. Dertil kan gavekort til en forretning, der går ned, vise sig at være værdiløse.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16