Offentliggjort 9. oktober2007
Rasmussens snedkerier er udnævnt til et af de 25 minder fra Industrikulturen. Selv om virksomheden har været truet af bulldozersanering og trafikproblemer lever den endnu, og det siden 1869. Et stykke levende kultur midt på Nørrebro. En virksomhed, der er verdensberømt, med kunder fra hele verden.
Snedkerierne er en af de 25 nationale industriminder, Kulturarvstyrelsen har udnævnt i år som industrisamfundets kulturarv. Her er møbelsnedkeriet i selskab med bl.a Carlsberg og Novo.
Symbol på industri fra brokvartererne
Virksomheden er udnævnt, på grund af sin virksomhedshistorie og fordi virksomhedens blanding af beboelse og erhverv samt den høje udnyttelse af grundarealet er karakteristisk for de københavnske brokvarterer på den tid, hvor industrialiseringen tog fat. Desuden repræsenterer snedkerierne den mindre håndværksbaserede industri, der stadig udgør en stor del af danske industrivirksomheder, som det står i Kulturarvstyrelsens udnævnelse.
Nørrebrogade 45
Det kan være lidt svært at få øje på indgangen til Rud. Rasmussens snedkerier fra Nørrebrogade. Man får først øje på Baresso Cofee, 7eleven, Netto og Matas. Ja nr. 45 er ikke sådan at komme til. Kommer du bagfra ved Stengade, er der ingen tvivl.
Erstatning grundlagde Nørrebrogade - virksomheden
I 1869 grundlagde Rudolf Rasmussen sit firma i det Indre København. Han grundlagde Rud. Rasmussens Fabrik for Egetræsmøbler. Værkstedet blev hurtig for lille og flyttede til Store Kongensgade. Under udførelsen af en stor ordre, nemlig møbler til Hotel d’Angleterre brændte værkstedet.
Rudolph Rasmussen brugte erstatningen på 10.000 kroner til udbetalingen til ejendommen, Nørrebrogade 45, som han købte sammen med sin svoger, J.C. Groule.
J.C. Groule åbnede et værksted for polerede maghonimøbler.
Nyeste teknologi fra starten
Produktionen dengang bestod mest af stilmøbler i rokoko og barok
Først blev der bygget et beboelses hus ud mod Nørrebrogade og en fabriksbygning på 4 etager ud mod Stengade.
I 1904 kom anden generation til. Det var sønnerne Rudolph og Viktor, der fortsatte. En nyere dampmaskine, der kunne producere strøm til maskiner med egne el – motorer. Den nye teknologi bevirkede, at man ikke behøvede de farlige remtræk.
I 1911 kom der en ekstra fireetagers fabriksbygning ud mod gården.
Møbelelementer af gedigen udførsel
Helt op til 1920 hed firmaet Rud. Rasmussens Fabrik. Men da begejstringen for dampmaskinerne havde lagt sig, blev firmaet omdøbt til Rud. Rasmussens snedkerier. Denne beslutning havde sikkert også noget med faglig stolthed, at gøre.
Fra starten satsede man på det eksklusive. Man tilbød sig med:
Kaare Klindt.
I 1926 kom Rud. Rasmussen i kontakt med arkitekten Kaare Klindt, da Kunstindustrimuseet skulle indrettes i det daværende Frederiks Hospital i Bredgade.
Kaare Klindt tegnede udstillingsmontrerne, der blev udført på Nørrebro, og siden har Rasmussens snedkerier produceret Kaare Klindt møbler. Udviklingen af disse møbler tog for alvor fat i 1940’erne.
Rud. Rasmussen døde i 1944 og hans sønner Erik og Aage Rasmussen førte firmaet videre. Jørgen Rud. Rasmussen, der er søn af Aage Rasmussen tog over i 1979 sammen med Helge Kurt Hansen, men har været eneindehaver siden 1996.
Klunkehjemmet
Nogle af firmaets allerførste møbler kan beskues i Nationalmuseets 1800 – tals lejlighed ”Klunkehjemmet”.
Børge Mogensen, Wegener, og andre kendte designere har fået lavet deres møbler i virksomheden.
I Baggården lå også et billedskæreri, stenhuggeri, kaffebrænderi
I 1954 forsvandt den sidste snedkermester, der havde bopæl i forhuset.
Bulldozersanering
I 1980 ville Københavns Kommune i forbindelse med Bulldozersaneringen rive udstillingen mod Stengade og værkstedsbygningen i gården ned. Men efter 4 års forhandlinger fik Rud. Sørensens Snedkerier lov til at blive. Episoden gav ideen til at gøre en del af virksomheden til et Håndværkerhus, der også rummer et snedkeri, som Rud. Rasmussen samarbejder med, samt Danmarks sidste Hattefirma Andersen & Berner.
Stor arbejdsplads
I dag arbejder her 35 svende, inklusive en håndfuld lærlinge, praktikanter og ufaglærte. Møbeldesign fra Storhedstiden bliver stadig produceret.
-
Kaare Klindt: Ovalt bord med drejefod
-
Spillebord med mekanik. En skuffe til spillekort samt jetons
-
Skrivebord med løst sideskab og plads til skrivemaskine
Firmaets hjemmeside er meget eksklusiv og udelukkende på engelsk. Virksomheden handler direkte med kunderne uden fordyrende mellemled. De eksklusive møbler er bestemt ikke billige. Det handler om prioritering – en ny bil eller nye møbler fra Rud. Sørensen.
Eksotisk træ
I kælderrummene opbevares træet, mens det tørrer. Der er stakke af træsorter som maghogni, ask og Oregon pine. Træet skal helst ned i en fugtighedsprocent på ni. Når det fældes, ligger fugtigheden på 60 – 80 %. Det plejer, at komme i efteråret og er klar til august.
I de dybeste kældre, står det mest eksotiske træ. Således brugte Jørgen Rasmussen træ fra Christian den fjerdes dokker. Dette træ brugte han til at lave skuffer til et skrivebord, som var hans svendestykke.
I værkstederne i stuen og på 1. sal, hvor møbelsnedkerne er der masser af høvle, fræsere, håndsave, pudsemaskiner og limpressere. På 2. og 3. etage er håndsnedkeriet. Øverst oppe er polsterværkstedet.
Nænsom og omhyggelig
Firmaet satser på nænsomhed, akkuratesse og omhyggelighed.
Her i baggården udføres nogle af de smukkeste eksempler på klassisk dansk møbeldesign af dygtige håndværkere. Her arbejdes med maghoni fra Afrika, kirsebærtræ fra Ukraine, egetræ fra Tyskland, Oregon pine fra USA og bøgetræ fra Danmark.
Herfra bliver de pakket og sendt til kunder fra hele verden. Men efterhånden kan der være vanskelig at nå adressen også af bagvejen med alle de trafikrestriktioner, der er i området.
Permanent udstilling
I de oprindelige værkstedsbygningerer det nu en permanent møbeludstilling. Her er både møbler fra Rud. Rasmussen men også fra andre store danske møbelvirksomheder.
|
