Offentliggjort19. januar 2008
www.norrebro.dk
Et flertal i den danskebefolkning mener, at dagpengeperioden skal nedsættes. Der er mange negativemyter om de arbejdsløse. Arbejdsgivere skriger efter ledige hænder, men vilikke bruge dem over 50 år. Jobcentrene fungerer endnu ikke. Virksomhedernebruger dem ikke
Alle burde have ret til etarbejde.
Alle skal have chancen for et liv med arbejde. Det burde være et fælles samfundsanliggende. Både forde ledige, for virksomhederne og for landets a – kasser.
Danskernevil have nedsat arbejdsløshedsperioden
Men Danmarks befolkning mener,at de arbejdsløse danderer den for meget. Analyseinstituttet Cartnét har laveten opsigtsvækkende undersøgelse for den liberale tænketank CEOPS:
I forvejen stiller Danmarknoget af de strengeste krav til de ledige. Skal de nu også jagtes af flertalleti befolkningen?
Vivil ikke betale skat til den gruppe
I dagens Danmark bliver detkigget skævt til dig, når du er arbejdsløs. Selv om du har andelslejlighed ogkapitalpension, kan du ikke engang låne et par tusinde kroner i din bank. Det måvære noget i vejen med dig, når du ikke engang kan sikre dig et arbejde.
De fleste, der er i job, mærkeret stigende pres. De er mindre tolerante over for de ledige
Uddannelse,nedslidning og sprog
A – kasserne påpeger, at deter tre problemer, der går igen. Og det er
-
Uddannelse
-
Nedslidning
-
Sprog
Arbejderbevægelsens Erhvervsrådhar fundet ud af, at 8 ud af 10 ledige ikke har været i arbejde gennem et halvtår, og 6 ud af 10 har været uden for arbejdsmarkedet i mindst et år. Mere endhver femte har været ledig i mere end tre år. Arbejdsgiverne ertilbageholdene, når en ledig har været væk i tre år.
Cirka 25.000 arbejdsløse harde seneste tre år været på overførselsindkomst i mindst 80% af tiden.
Kun med ny viden, kan dem, derer tilbage få et job. Dem, der er tilbage, er dem med dårligstekvalifikationer. Mange er ufaglærte, nydanskere og i slutningen af 50`erne.
Stempeli nakken
Pludselig viser det sig, at12.000 ledige slet ikke er tilmeldt i stakken. Disse får aldrig tilbudt et job.LO er stærk utilfreds med dette, ligesom de er utilfredse med ”Matchgruppe– systemet”.
Men her er DA lodret uenig. Manvil gerne have en oversigt over, hvem man har med at gøre. Om man er langt fraeller tæt på arbejdsmarkedet.
600.000skifter job hvert år
I udlandet bliver Danmark rosttil skyerne for deres lave arbejdsløshed. Fleksibiliteten er da også stor pådet danske arbejdsmarked.
Hvert år nedlægges 250.000jobs, men endnu flere nye og andre jobs bliver skabt. Det er en storudskiftning, ja man regner med, at 600.000 hvert år skifter job. Dengennemsnitlige anciennitet er 3,8 år. Og det er den laveste inden for OECD.
Man har et nogenlunde økonomisksikkerhedsnet, når man mister sit arbejde. Arbejdsmarkedspolitikken er ogsåeffektiv. Men fleksibilitet og sikkerhed harstort set altid været der. Men det er en myte, når man tror, at de ledige får90 % i dagpenge. I snit er den i dag kun 50 %. Og det er forholdsvis let for anarbejdsgiver at fyre sit personale.
Ingenstraf til det offentlige
Langt fra alle ledigestillinger i det offentlige bliver slået op på jobportalen jobnet.dk, selv omdet har været et lovkrav siden årsskiftet. A – kasserne er fortørnede overde offentlige arbejdsgivers lemfældige brug af jobnet.dk. Ledige er nemlig pålagtat lægge deres CV ind på jobnet.dk og søge efter ledige job én gang om ugen.Ellers mister de retten til dagpenge. Mens ledige risikere, at miste deresdagpenge, så er der ingen konsekvenser eller straf til offentligearbejdsgivere, der glemmer jobnet.
Strengerådighedsregler
Hvad skal en ledig, for at fådagpenge:
-
Tage et job, dagen efter, at arbejdet er formidlet af jobcentret, a – kassen eller en anden aktør.
-
Tage rimeligt arbejde på de vilkår, der er almindelige inden for pågældende faglige område. Rimeligt arbejde omfatter alt arbejde, som medlemmet kan varetage. Også arbejde, som den ledige får tilbudt den fornødne oplæring i.
-
Tage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.
-
Efter 3 måneders ledighed påtage sig arbejde med en samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.
-
En ledig, der er mellem – eller højtuddannet, skal – uanset daglig transporttid – kunne påtage sig et arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.
Mangepå overførselsindkomst
Vi skal heller ikke glemme, at800.000 personer mellem 20 og 66 år modtager andre overførselsindkomster enddagpenge. Antallet af personer der er ansat i flex – eller skånejob er stegetfra 12.000 i 2000 er steget til 50.000.
I løbet af det seneste år erder kommet 13.000 flere på sygedagpenge, så det nu er godt 94.000 påoffentlige sygedagpenge. Hver dag er der faktisk 140.000 sygemeldte i Danmark.
Hos de langtidssygemeldte erder sket en stigning på 42% i løbet af et år.
Ved udgangen af 3. kvartalhavde kommunerne brugt 750 millioner kroner mere på sygedagpenge end i sammeperioder end året før.
Slutmed supplerende dagpenge
I dag modtager 40.000supplerende dagpenge, det er en stigning på 50% på syv år. Størst erprocenten hos pædagogmedhjælpere.
Men ifølge regeringen skal detnu være slut med supplerende dagpenge over en længere periode. Ifølge a –kasserne er det de offentlige arbejdsgivere der spekulerer i deltidsjobs istedet for fuldtidsstillinger.
Ersystemet effektivt?
Dagpengeperioden er kortet af,rådigheds og mobilitetsregler er strammet, pligten til aktivering strammet ogsanktionerne skærpet.
Aktivering af ledige er en afgrundpillerne. Vismændene kalder dette for dyr og ineffektiv.Uddannelsesaktiveringen skader direkte de lediges muligheder for at komme iarbejde siger vismændene.
DAkræver flere sanktioner
Nu ønsker DA yderligeresanktioner over for de ledige. Hvis den ledige ikke tager det anviste job, skaldagpengene tages i seks uger mod de nuværende tre uger. Man vil ramme denledige, da man på den måde, mener, at kunne motivere vedkommende til at tageet arbejde.
Man står uforstående overfor, at det i en periode på to måneder var 2.200 stillinger som salgsassistenterledige, som arbejdsgiverne ikke kunne få besat, mens der var registeret 7.000ledige med uddannelse inden for detailhandel.
Og hvad sker der når detdanske arbejdsmarked igen oplever en afmatning ?
Udskydningaf IT, dækker hullet
I Københavns Kommune er kassentom. Her stopper beskæftigelsestilbuddene til de svagest stillede. Det er tildem, der befinder sig i matchgruppe 4 og 5. Det er en falliterklæring lyder det fra beskæftigelsesministeren. I Københavner der 21.000 kontanthjælpsmodtagere, halvdelen befinder sig i de omtaltematchgrupper. Senest har kommunen mistet 67 millioner kroner i statsligrefusion, fordi de ikke havde styr på opfyldningen.
En udskydelse af en række IT– investeringer, har dog gjort det muligt at dække nogle af hullerne.
Erarbejdsgivere sociale?
I de sidste 2 – 3 år har arbejdspladserne ellers haft bud efter de svagesteledige. På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet med 23%.
Men inden vi kommer for godt igang, så er størstedelen af arbejdsgiverne modstander af, at ansættemedarbejdere med nedsat arbejdsevne. Det viser en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet.57% af virksomhederne er overvejende negative
Altfor meget administration
På et møde som NørrebroHandelsforening var med til at arrangere med fokus på integration, indrømmedebåde den tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj og borgmester JacobHouggård, at der er for meget paragrafrytteri på jobcentrene. Det er alt formeget administration. Der skal bruges meget mere tid til den enkelte ledige.
Det som jobcentrene også kæmpermed er ustabile IT – systemer. Jobcentrenes statslige og den kommunale del kanikke tale sammen efter kommunalreformen. Derfor kører man systemerne hver forsig, og det tager tid.
I stedet for individuellesamtaler, indkaldes der mange steder til stormøder, hvor de ledige bliverorienteret.
Og jobcentrene er netop kommeti fokus. Ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet, så bruger danskevirksomheder næsten ikke jobcentrene. 1.700 personalechefer er blevet spurgt,hvordan de rekrutterer nye medarbejdere. Mere end 70% af virksomhederne brugersjældent eller aldrig jobcentrene.
Efterløntruer dansk økonomi
Mindst 75 % af de 145.000danskere der er på efterløn er fuldt ud arbejdsduelig. En meget stor del erogså nedslidte. Men mindst 100.000 kan sagtens bestride et job, om det så skulle være i fleksjobs. Men lovgivningen kan slet ikke leve op tildette.
I stedet er 60 % af de 60 –64 årige trukket sig tilbage.
Skatterabat
Hvis de 64 – 66 årige stadighar job, skal de have en skatterabat på 100.000kr. mener Dansk Industri. Og fordette, tegner det så et politisk flertal.
Såfremt de arbejder på fuldtid, når de er 65 år, modtager de et skattefrit beløb på 128.000 kr.
Ifølge en undersøgelsefortaget af Ældre Sagen, så vil 27 % tage en tørn mere, hvis de fårskattefradrag. 24 % svarede, at de i forvejen havde regnet med, at blive ved tilde blev 65 år.
Fleksibelefterløn, et godt alternativ
Som det er nu, er reglerne forbureaukratiske og indviklede. Mange pensionister giver op over for systemet.
Tænk hvis man i en periodekunne fravælge sin efterløn, uden dog senere at miste retten til den. Detville sikre noget af den arbejdskraft, som man mangler. En fleksibel efterlønville være et godt alternativ.
Hævpensionsalderen og drop efterlønnen
Et andet forslag kommer fra tænketankenCEPOS. De siger kort og godt.
De mener dermed, at der kommer200.000 flere i arbejde. ”Vi skal ikke betale raske mennesker for ikke atarbejde”, siger man.
Afskaffelsen af efterlønnenvil betyde at vores bruttonationalprodukt om 8 år ville være 62 milliarderkroner større.
Nyregel for dem over 55 år
To nye regler er trådt i kraftpr. 1. januar.
For det første får alleledige over 55 år, som har været ledige i mere end et år, ret til et løntilskudpå 92 kroner i timen, hvis de får job hos en privat arbejdsgiver. Tilskuddetgives i et halvt år.
For det andet får alle ledigeover 55 år, som har været ledige i fire år og dermed står til at falde ud afdagpengesystemet, ret til et såkaldt seniorjob hos kommunen.
Ledige over 50 år udgør 28 %af samtlige ledige i landet.
HK Privat har faktisk gennemførten undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der viser at 39% oplever, atkollegaer over 50 år diskrimineres. Det handler i høj grad om fordomme.
DA er nu ikke særligbegejstret. De vil atter engang stramme reglerne over for de ledige, så de blevmere motiveret til at tage et af ”de mange ordinære” jobs, der findes.
BrugDet Grå guld
Arbejdsgivernes vægring mod atansætte medarbejdere over 50, har nu fået 2.600 til at reagere. De søger jobsvia www.det-graaguld.dk Ifølge Danmarks Statistik er 23.000 mellem 50 og 65 år parat til etarbejde.
Danskernekan ikke følge med
40 % af 458 ansatte inden forsalg, marketing og rådgivning føler, at de ofte eller altid er bagud medarbejdsopgaverne. For tre år siden var dette tal 25 %. Der er travlhed på dedanske arbejdspladser, på grund af mangel på arbejdskraft.
Men hvorfor indfører man såikke en ordentlig seniorpolitik?
Hvadmed indvandrerne?
Alt imens danske virksomhedermangler arbejdskraft, står 115.000 indvandrere uden for arbejdsmarkedet.
Mange uden for arbejdsmarkedetsøger ikke job. De bliver ikke opkvalificeret og ikke er tilmeldt jobcentre.
Udlændingepasser hvert 10. job
Udlændinge passer nu hvert 10.job i Danmark. Mindst 250.000 med fremmed pas arbejder her i landet. Iprincippet skal virksomheder arbejde efter de vilkår, som gælder i det land dearbejder.
Men her i landet bliver lønaftalt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Så mange bliver spist af med 40 –50 kr. i timen. På den anden side, så har fagbevægelsen ret til at blokere, nårman ikke lever op til overenskomsten.
Hvadmed de unge?
Fra august bliver det sværereat komme i gang med en uddannelse som for eksempel frisør, fotograf ellerveterinærsygeplejerske. Der er indført adgangsbegrænsning på indtil videreni forskellige erhvervsuddannelser. Her bliver det svært at komme ind, hvis manikke selv har skaffet sig en praktikplads inden uddannelsen.
I dag falder hver fjerde elevfra inden erhvervsuddannelsen er færdiggjort. Måske er det fordi atuddannelsen er alt for teoretisk og stereotyp. De unge kører sur iskoleundervisningen, længe før de kommer ud i praktik i en virksomhed.
For et par år siden foreslog NørrebroHandelsforening, at man indførte den nye mesterlære, for netop at undgå dissegener. De unge risikerer at ende i kontanthjælp inden deres første rigtige løn.
|
