Offentliggjort 17. februar 2008
Igen bål og brand på Nørrebro.Beboere og forretningsdrivende har fået nok. Den lokale gadebetjent mangler. Vi har talt med en af ballademagerne.Medierne taler om at det lokale erhvervsliv skal vise socialt ansvar. Det gørde i høj grad ligesom mange netværk på Nørrebro gør en kæmpe indsats. Menhvad hjælper det hele, når politikerne lukker klubber. Politikerne bør talemed de lokale aktører inden de træffer panikbeslutninger. Forældrene har ogsået kæmpe ansvar.
Efter at der i to månederhavde været forholdsvis roligt på Nørrebro, var der gang i den igen. Nørrebroblev igen engang gidsel.
Atterbål og brand
Containere og biler blev brændt af, og forretningsdrivende måtte atter engang havegang i fejekosten.
Rantzausgade, Blågårds plads,Korsgade, Blågårdsgade, Kapelvej, Stengade, Åboulevarden, Jægergade, Nørrebrogade,Baggesensgade, Hans Tausensgade, Tømrergade
40 – 50 unge menneskerkastede brosten og benzinlugtende flasker efter politi og brandfolk.
Atter en gang måtte politietanvende tåregas. Mange af de unge er kun 12 – 13 år.
Det koster, for den enkeltebilejer. Forsikringen gælder ikke fuldt ud. Og når skoler også bliver brændtaf, så bliver det dyrt for samfundet. Københavns Politi havde i forvejen sværtved at få vagtplaner til at gå op. Det bliver endnu sværere i fremtiden.
Ikke kun Nørrebro, men ogsåmange steder i det øvrige Danmark bliver omdannet til krigszone. Stenkast,vold, hærværk og afbrænding hører ikke til i et demokratisk samfund. Det erkun tilfældigheder, der endnu ikke har ført til alvorligt kvæstede eller dræbte.
Politi og redningsmandskab skalbeskytte os, og de skal selvfølgelig have midlerne til det. Men reaktionerneviser, at der er noget alvorlig galt med vores velfærdssamfund.
Vi lever i en ny virkelighed,fjernt fra det homogene samfund, der var engang.
En brand i Stengade kunne haveudviklet sig katastrofalt for beboere i en opgang på Nørrebrogade. Brandvæsnetholdt og ventede på Dronning Louises Bro, indtil de kunne for tilstrækkeligpolitieskorte.
Hårdadfærd mod ældre palæstinenser og aktivister
Rygterne vil vide, at balladenskulle have udgangspunkt i betjentes formodede hårde adfærd mod en ældre palæstinenser,som siger, at han i forbindelse med en parkering blev overfaldet verbalt afordensmagten. Efterfølgende blev slået med stav, blev væltet omkuld og slåeti hovedet. Dette skulle antagelig have været dråben, der fik bægeret til atflyde over.
Man kender navnet på personen,så hvorfor er den episode ikke for længst blevet undersøgt?
Modkraft.dkfortæller om en særdeles hårdhændet anholdelse af fire unge fra detvenstreradikale miljø ved Folkets Hus i Stengade. Ifølge politiet havde defire unge kastet sten efter et forbi kørende politi kørertøj, hvilket fik enstørre gruppe betjente til at jage dem ind i Folkets Park ved Stengade og hentil Folkets Hus indgangsdør, hvor de blev overmandet og kastet op ad enparkeret bil.
En ung kvinde, der stod pressetop ad bilen fik på et tidspunkt hovedet banket ned i bilens tag, og de stærktophidsede betjente vred de anholdtes hænder og arme rundt med stor kraft, selvom de ikke gjorde modstand, ligesom enhver kommentar blev mødt med højlydt og aggressivehold kæft og lignende.
Da betjentene førte deanholdte væk, nærmest halv bar de en ung mand ved at trække hårdt op i hansbagudstrakte arme i en åbenlyst smertefuld stilling.
Anholdelserne blev overværetaf mange tilskuere.
Ifølge gadeplansmedarbejder påIndre Nørrebro, Ali Haseki, så har politiet overfor unge medindvandrerbaggrund brugt udtryk som
En gadeplansmedarbejder blevstoppet, og selv om han viste sine identitetspapirer og kunne dokumentere, athan var på arbejde, gennemførte politiet en visitation af ham og tvang ham tilat smide bukserne - ifølge politiken.dk
Oprøretbreder sig
Snart efter bredte oprøretsig, Nivå, Kokkedal, Birkerød, Farum. Gladsaxe, Ringsted, Slagelse, Viby,Gjellerupparken, Greve – Hundige, Kalundborg, Brabrand, Viby og Risskov, Sjælør,Amager, Sydhavnen.
Da en skole i Værrebroparken i Bagsværd futter af, gik Rigspolitiet ind i sagen.Det nationale beredskab er trådt i kraft.
Natten til fredag antændtes 110brande rundt omkring i Danmark. En ond cirkel opstod. Og det fortsatte på 6.natmed 185 tilfælde eller forsøg på brandstiftelse.
På Hjulmagerstien på Amager mødteder beboerne 8 udbrændte biler på rad og række.
Hvorforgør de det?
De unge har et stærkt billedeaf sig selv. Målet helliger midlet. De opfatter sig som nogen der kan noget, ogmedierne giver dem en kæmpe opmærksomhed. De får respekt, og kan selv sættederes dagsorden.
Hvis man føler sig undertryktog dårlig behandlet, opnår man vis værdighed, hvis man reagerer mod politiet,og mod de forhold, man er utilfreds med. Brændende biler er et signal om, og etsymbol på, at nogen gør oprør. Det ligge værdighed i, at man ikke finder sigi, at blive undertrykt.
Hadtil det danske samfund
Egentlig burde der være nogen,der fortalte dem, at deres opførsel er med til at grave en dybere kløft mellemdem og samfundet. Det er et nødråb om dårlig behandling.
Burde det være forældrene,der fortalte dem, hvad det er rigtigt eller forkert? Men mange af disse følersig også udstødt. Ofte er det ressourcesvage familier, som er utilfredse medden måde, de lever på. Skylden for det, skyder de på det danske samfund ogdanskerne.. På den måde bliver børnene også præget.
Når medierne beskylder forældrenefor omsorgssvigt og manglende ansvar, bør man også kigge på politikernesnedskæringer på det sociale område.
Men noget er alligevel gåetgalt i opdragelsen. Når man lever i et fredeligt samfund, indebærer det ogsåforpligtelser.
Mange af de unge mangler værdier,rammer og nogle til at fortælle dem, hvad der er skidt og hvad det er godt.
Forældrene skal heller ikkepacificeres af det offentlige. De skal ikke fratages ansvar, og de bliver ogsånødt til selv at tage et ansvar. En del forældre er fuldstændig afmonteretfra det danske samfund og for de unge er de langt fra de rollemodeller, de havdeforestillet sig.
Mange af de unge færdes pågaderne. De har ingen klubtilbud. Deres eneste voksenkontakt er politiet en gangimellem.
Andenrangs– borgere?
De mange nætters ballade er enblanding af utilpassede unge, kriminalitet, bandegrupperinger, et mærkeligstrejf af politik og Muhammedtegninger og en forældregeneration som er totaltfraværende.
Men mon ikke oprøret har væretundervejs gennem længere tid? De unge føler sig som andenrangsborgere. De følersig holdt nede af politiet. De bliver afvist på diskoteker. De bliver hængt udi medierne som forbrydere.
Men det undskylder ikke nedbrændingaf skoler, biler, busser, containere, og meget mere. Det undskylder heller ikke,at bringe andre i livsfare. De unge brænder uddannelsesinstitutioner. Nattentil søndag forsøgte de at antænde 10 institutioner. Værst gik det ud overTingbjerg Skole. Men også Gulberggadenskolen midt på Nørrebro var i
Enmasse kloge mennesker
En masse kloge mennesker ligefra imamer, fædregrupper til integrationskonsulenter er fremkommet med mangeanalyser over, hvad der er galt. De er bestemt ikke enige om mål ogmidler.
Noget ser ud til at deutilpassede unge mennesker har fået offerrollen.
Lad os dog bare for allemeninger og holdninger frem.
Men er vi dansker racister. Nejbestemt ikke. Også erhvervslivet på Nørrebro har bidraget væsentlig til, atde unge mennesker uanset navn og hudfarve har fået arbejde.
Ensnak med Ibrahim
Hvad er det galt på Nørrebro?
www.norrebro.dk har talt med en af de unge, der har været med til balladen. Vi kender hansnavn, men her kalder vi ham Ibrahim.
-
Fordi de er betjente, burde de tale ordentlig til os. Jeg er blevet visiteret tre gange. Det er ikke sjovt overfor kammeraterne. Det er garanteret ingen danskere, der er visiteret. Hvad skal vi ellers lave, det er jo næsten ingen steder, vi kan gå hen. Min far synes også, det er helt i orden, at vi smider sten efter politiet. Han har ikke meget til overs for dem. De provokerer os jo hele tiden. Vi må jo ikke engang komme ind på diskotekerne.
-
Jeg har været anholdt to gange. Hver gang er jeg blevet løsladt efter fem – seks timer. Jeg er ikke engang blevet afhørt eller fået at vide, hvorfor jeg blev anholdt. En af mine kammerater fik fornyelig et slag af en betjent. Han havde ikke gjort noget som helst.
-
Mine kammerater sætter ild til biler og containere, for at råbe Danmark op , ellers gider I ikke at høre på os. Vi får altid negativ opmærksomhed. Danskere er racister.
Beboereog butikker har fået nok
En del beboere har vænnet sigtil uro. Andre er blevet træt af det og vil fraflytte området. Det samme gælderfor en del forretningsdrivende. De har fået nok.
-
Det er noget svineri. Jeg har boet her i 18 år, og har tre børn. Vi er efterhånden godt trætte af det. Det er problemer med de unge indvandrere, og så politiet der ligger bag. Nu må politikerne snart gøre noget. Det er ikke første gang, jeg har måttet passe på, at min bil ikke blev futtet af. Det har jeg prøvet mange gange.
Mange Nørrebro – borgeresynes, at deres bydel er fredelig og hyggelig, men en anden beboer udtrykker detsåledes:
-
Uroen og den råhed, her er, gør børnene utrygge.
-
Vi vil gerne være inde, før klokken 18. Når mørket falder på, er det, som om ugæstfriheden trænger sig på.
Vedkommende har boet på Nørrebro i tremåneder, men er nu på vej væk. Han vil flytte.
Politietvirker som en rød klud
Politiets massive tilstedeværelsekan være årsag til frustrationerne. De unge føler sig chikaneret. De ungeoplever det som ydmygende og yderst provokerende, at skulle vise underbukser pååben gade, når de bliver visiteret. De betjente, der bliver sat ind iurolighederne har også en anden attitude som de lokale betjente. På grund afbesparelser er der skåret kraftig ned på det lokale politi. Betjente i de blåmandskabsvogne virker som en rød klud hos de unge mennesker.
Hemmeligeflugtveje
De unge på Nørrebro snigersig rundt i smågrupper, fra baggård til baggård. Ofte er de helt ned til 12– 13 år. De splitter sig op, kommunikerer via sms, og samles igen. De mørklagtebaggårde fungerer som hemmelige stisystemer, hvor politiet ikke kommer. Der er rigmulighed for at antænde affaldscontainere, brænde biler af og smadrebutiksruder. Nålestiksaktionerne er særdeles effektive. Strategien er, at poppeop, for så at stikke af igen, inden ordensmagten dukker op.
Politiet:Vi gør bare vores arbejde
Politiet indrømmer da også atde stresser de unge, ved deres massive tilstedeværelse. Men det burde ikke giveanledning til ballade. I øvrigt har betjentene lært, hvordan de skal tale tilderes medborgere.
Visiteringen vil ikke bliveindstillet. Politiet mener, at der foregår hashandel fra Folkets Park.
Stenkastningen er et udtryk fordrengenes vrede overfor samfundet.
Problemet er vel også, atordensmagten har fået meget videre rammer for at visitere, ransage,tilbageholde og nu også udvise uden dom.
Uorganiseredeantiracister: ”De unge bliver behandlet som undermennesker”
I en pressemeddelelse forsøgeren gruppe, der kalder sig Uorganiseredeantiracister, at gøre opmærksom på, at de unge i ghettoerne dagligtbliver behandlet som undermennesker, bliver svinet til i medierne og brugt somsyndebukke af politikerne. Viderehedder det i pressemeddelelsen:
-
Det danske politi kan kalde en mand for ”perker” og ”abekat” og slippe af sted med det, fordi ”det ikke var meningen”, han skulle høre det”. Hvordan mon det er at blive visiteret af politiet i en baggård, hvor det ikke er meningen, nogen skal se det?
Hizb-ut-tahrir:Ytringsfriheden er en pest
1.500 mennesker deltog fredag ien demonstration gennem Nørrebro mod Muhammed – tegningerne. På Sankt HansTorv var tonen hård:
-
Lad være med at glemme, hvem der startede denne her sag. Vi har ikke glemt, at den danske regering stod bag tegningerne. Vi har ikke glemt, at statsministeren opfordrede til angreb på Koranen.
Sådan lød det fra taleren,som understregede, at kampen vil blive tilspidset.
Senere forklaredeorganisationen i medierne, at muslimer ikke vil finde sig i fortsatte krænkelseraf profeten. Man har oplevet flere års hetz og kampagner mod muslimer. Mankalder den danske regering islamfjendske. Der er forfølgelser af muslimerherhjemme og der er begrænsninger på deres forsamlingsfrihed.
De unge mennesker tiltrækkesaf fællesskab. Og radikale islamistiske grupper tilbyder dem dette fællesskab.Den bedste måde, at undgå dette på, er at byde disse mennesker indenfor i detdemokratiske fællesskab.
Denforkerte måde, at udtrykke mishag på
Det kan ikke være rigtig, atuskyldige mennesker på Nørrebro og andre steder skal rammes. Biler og containerefuttes af. Butiksruder knuses. Der smides sten efter brandfolk, der vil bekæmpeilden. I Tømrergade må en ejendom evakueres, der er fare for at ilden bredersig. Et andet sted antændes der ild i en trappeopgang.
Igenbetragtes Nørrebro som et u – land
Medierne har travlt med at fordømmeog bringe bedrevidende artikler om livet på Nørrebro. Fædregruppen bliverbeskyldt for at være selvbestaltet og uden magt. Men sandheden er, at de gøren forskel. De bevæger sig på gadeplan. De stemmer dørklokker og taler medforældrene.
Både justitsminister LeneEspersen og politidirektør Hanne Beck Hansen efterlyser klubtilbud til de ungepå Nørrebro.
Men hvad nytter det hele, nårdet offentlige skærer ned på sociale tilbud til de unge mennesker. Toungdomsklubber er lukket, og First Flour skal spare. Politikerne på KøbenhavnsRådhus må komme ud og se, hvad der foregår på stenbroen. Sandheden er, at der fra frivillig side bliver gjort meget forintegrationen på Nørrebro.
Forebyggelseer bedre
De unge skal støttes tiluddannelse. Der burde være nok værre steder, hvor de kan få hjælp til jobansøgninger,og få samtaler med sagsbehandlere.
Faglig kompetente mennesker,der har kendskab til de rastløse indvandredrenge burde sættes ind. Det bør væreintegrationskonsulenter, der fokuserer på psykologi, pædagogik og konfliktløsning.
Nørrebro Handelsforening hargennem årene været involveret i flere integrationsprojekter. Fra foreningensside har man efterlyst en samlet organisering i hjælpen til de unge. Hvorforbliver det frivillige, statslige og kommunale arbejde ikke samlet under et, såman sammen kan hjælpe de unge mennesker?
Det er jo hellere ikke rigtig,når nogle medier brokker sig over, at erhvervslivet ikke vil tage et medansvari forbindelse med integration og arbejde på Nørrebro.
I November måned arrangerede NørrebroHandelsforening et offentlig møde i samarbejde med Danske Bank og Fædregruppen.Her gentog Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydanskere, at der er ingensteder i Danmark, hvor integrationen fungerer så godt som på Nørrebro.
Der var roser fra både Beskæftigelsesborgmesterenog Integrationsministeren for Nørrebro Handelsforenings indsats påintegrations – området.
Detailhandelen har i høj gradtaget et socialt ansvar på Nørrebro. Kigger man på de ansatte i kvarteretsbutikker, ja så afspejler det i høj grad beboersammensætningen.
En af grundene til at NørrebroHandelsforening kæmpede for den ny mesterlære, var atandengenerationsindvandrere så havde en bedre mulighed for at tage enuddannelse.
Uddannelsessektoren skal ikkedeles op i de dumme og de kloge, de rige og de fattige. Der skal være ligemuligheder for alle. Og noget er galt, når så mange unge springer fra iungdomsuddannelsen.
Politiets indsats løser ikkeproblemerne i anden omgang. De unge keder sig. Mange af forældrene er udenarbejde. Måske hævner de unge sig også på forældrenes vegne.
Man burde gøre noget mere, forat få fat i denne gruppe. Men også inden for det sociale skal det spares.Budgetterne hænger ikke sammen.
På Nørrebro er man nødt tilat skære mere end halvdelen af kontaktpersonerne fra. Og som vi før har bemærketfaldt den stort anlagte 10 – punkts plan fra hinanden.
Det er populisme, nårsocialborgmesteren kræver et ungdomshus til nydanskerne, når der samtidigbliver skåret ned i ungdomsklubberne.
Mange institutioner på Nørrebroer åbne over for de unge. Der har været og er mange initiativer i gang ibydelen for at skaffe de unge arbejde og fritidstilbud.
Forebyggelseer billigere end at rydde op
For ti år siden gik det lokalepoliti rundt i kvarteret og talte med de unge. Det gør de ikke mere. Når deendelig går ud af deres biler, er det fordi, der er optræk til ballade. Denyngre generation af indvandrere bør have et mere positivt billede af politiet,end de ældre søskende har.
Der er simpelthen brug forgensidig respekt. Den er ikke til stede i dag. Politiet burde være med til atskabe tryghed.
Det burde være bedre ogbilligere for samfundet at forebygge i stedet for at rydde op.
Borgmestremødes
Overborgmesteren har tagetkraftig afstand fra de seneste dages optøjer i København. I næste uge vil hunsamles med borgmester – kollegaer for at se, hvordan kommunen kan løseurolighederne.
Vi skal i denne forbindelsekraftig advare mod panik handlinger. Tag kontakt med de lokale kræfter på Nørrebro.Ikke kun de statslige og kommunale kræfter, men også de frivillige. Og kig nokengang på den sociale handlingsplan, der blev sat i værk for nogle år siden.Men pludselig blev stoppet, fordi der ikke var flere penge. Planen var faktiskret god.
Læs også (især de politikereog medier, der mener, at erhvervslivet ikke gør noget for integrationen på Nørrebro).
|
