Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

En vækstpakke

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

PRESSEMEDDELELSE
v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre

Det haster med en vækstpakke især for detailhandelen med 3 års stop for yderligere liberalisering af lukkeloven og for udvidelser af detailhandelsareal.

Ligger det lige til højrebenet for detailhandlen at stemme på SF, hvis der var valg i dag?.
På et bestyrelsesmøde i Danmarks Handelsstandsforeninger den 18. februar var der opbakning til SF nye JOB-pakke med 1 måneds forlængelse af betalingsfrist for moms og A-skat.

Bestyrelsens konklusion var, at var der folketingsvalg her i 1. halvår, så lå det med den udmelding fra SF lige til højrebenet at stemme på SF for rigtig mange butiksfolk: Selvstændige som 10-tusindvis af medarbejdere. Og dermed sende den borgerlige regering i opposition. Det handler jo om arbejdspladser og overlevelse. Her og nu.

For detailhandlen handler det dertil også om 3-års STOP for yderligere liberalisering af lukkeloven og for udvidelser af detailhandelsareal. Der er ingen grund til at sætte yderligere fut under butiksdøden. Det sørger finanskrisen lige nu så rigeligt for alene.

Baggrunden herfor er:

I 2008 gik fødevaresektoren frem med 4,5% i kroner især på grund af op mod 10% højere priser for mange fødevarer men tilbage med 1,7% i mængder. Den øvrige detailhandel med udvalgsvarer gik tilbage med 4,5% i kroner og 8,5% i mængder. I december gik den samlede detailhandel tilbage i kroner med 4,3%. Fødevarer gik i december frem med 0,3% men udvalgsvarer gik tilbage med hele 8%. Det viser vores beregninger over de nyeste tal fra Danmarks Statistik for 2008.

Opbremsningen for udvalgsvarer er fortsat markant her i det nye år. Stigningen i fødevarepriser er ligeledes bremset op. På bestyrelsesmødet 18. februar blev vurderingen for 2009, at den samlede detailhandel kan forvente en nedgang i omsætning i kroner på op mod 12% i 1. halvår i år og op mod 8% i 2. halvår, hvis regeringen kommer alt for sent med en vækstpakke. Hvad meget desværre tyder på lige nu. Og måske yderligere tilbagegang i 2010.

Vi har i Danmarks Handelsstandsforeninger siden før Nytår påpeget behovet for at forlænge fristerne for betaling af moms og A-skat med en måned.

SF går i sin nyligt offentliggjorte "Ny SF-jobpakke" stærkt ind for at forlænge fristerne for betaling af moms og A-skat med en måned. Efter økonomers udmeldinger ligner det et her og nu likviditetsløft for det samlede erhvervsliv på op mod 50 milliarder.

En af de hårdest ramte sektorer er detailhandelen. En måneds forlængelse af betalingsfrist vil for detailhandelen kunne betyde en markant opbremsning i alt for mange unødvendige butikslukninger og fyringer af tusindvis medarbejdere. En opbremsning i detailhandlen og dermed i sparede offentlige udgifter, som måske alene kan finansiere det samlede rentetab, samfundet kommer ud for ved en fristforlængelse på 1 måned for alle.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16