Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Biler - uønskede i København

Offentliggjort 13. april 2008

Seriøse argumenter fra Nørrebro Handelsforening bliver manipuleret. Hvorfor tager man ikke letbaner med i overvejelserne? En ”rødt lys ordning” vil øge forureningen. 85 % af bilisterne på Nørrebro har et ærinde i bydelen. Flere p – pladser må være løsningen. Skal bilister have pisk eller gulerod?

Forskere peger på, at bilister skal presses økonomisk for at skifte til toget, bussen eller cyklen. Et politisk flertal på landsplan vil lokke bilister med bedre kollektiv trafik. Der er stor uenighed om, hvordan toget skal vinde over bilen. Skal det være gennem pisk i form af kørselsafgifter for biler, eller fungerer et effektivt og pålideligt kollektiv trafiksystem som en gulerod, der trækker folk ud af bilen og ind i toget?

Biler ikke populære

Biler er ikke særlig populære i København. Man prøver på den ene og den anden måde, at smide dem ud, eller ligger hindringer i vejen. En af de mest effektive måder, er at nedlægge p – pladser. Hensigten skulle være at forbedre luftforureningen. Men man opnår det stik modsatte. Bilisterne kører længere, for at finde en p – plads.

Rødt lys øger forureningen

Og det nyeste påfund er at regulere lyssignalerne, så køerne foran rødt lys bliver større. Man håber så, at det kan få bilisterne til at ændre trafikvaner og reducere CO2 – udslip Problemet er, at når man holder i tomgang så forstærker man forureningen fra bilernes udstødning. Og hvad koster det samfundet når tusinder af mandetimer hver dag bruger ekstra på uproduktiv ventetid.

En grøn bølge vil faktisk reducere CO2 – udslippet.

Samfundet taber hvert år 900 millioner kroner i overflødige udgifter til brændstof og i direkte spildtid på lysreguleringer, som ikke er tilpasset dagens trafik. Det skriver altinget.dk Der spildes 19 millioner liter brændstof og 9 millioner køretimer. Gamle eller dårligt indstillede lysreguleringer giver trafikanter mere ventetid med motoren tændt. Men i København har udskiftning af gamle lysreguleringer samme prioritet som foreksempel kloaker.

Det er fint, når transportministeren vil have bilister til at køre ”miljørigtigt”. Det vil kunne nedbringe udledningen af drivhusgasser med 5 – 10 %. Men så skal den anden trafikpolitik også være i orden. Ellers nytter det hele ikke noget.

500 mennesker i København og på Frederiksberg dør årligt en for tidlig død på grund af udslippet af de farlige småpartikler fra dieseludstødningen. Og meningen med det røde lys, er at de skal tændes, når der er smogalarm ind over København. Man kan diskutere om kommunens plan er den rigtige plan.

Buser forurener

Atter engang vil Nørrebro Handelsforening opfordre til at man forbedrer den samlede infrasstruktur i København. Små lappeløsninger ændrer intet.

Man vil etablere en bilfri Nørrebrogade. Problemet er støj og forurening. Men hver dag kører 680 bussser, der både forurener og støjer gennem Nørrebrogade. Det kunne man da gøre på en mere smart måde.

85 % har et ærinde på Nørrebro

En letbane mellem Herlev via Nørrebro og Rådhuspladsen til Sundbyvester, kunne i første omgang løse forureningsproblemet. En sådan bane ville øge komforten. Den ville kunne etabaleres for 3,6 milliarder kroner. Daglig vil den kunne transportere 120.000 passagerer. Men først skal man lige finde ud af, hvor man vil lede biltrafikken hen. Godt nok vil der på 85 % af strækningen være både plads til bilbaner, cykelsti og fortov. Men biltrafikken bør have andre muligheder. Hvor skal de ledes hen? Hvor er der plads?

85 % af bilisterne der kører gennem Nørrebrogade har et ærinde. Vil de alle benytte en letbane? Næppe.

Derfor må der etableres p – pladser i området.

Man kun nu engang ikke tvinge alle på en cykel. Os, der cykler synes, at det er herligt. Men der kan jo være grunde til, at der er nogen, der ikke sætter sig på en cykel.

Bilister skal have bedre tilbud

Det hjælper på ingen måde, at gøre en enkelt gade bilfri. Trafikken vil søge ud i sidegaderne og i nabogaderne. Skal hele Københavns trafikproblem løses, ja så skal der en samlet trafikplan til. Og der skal være nok af p – pladser til de bilister, der har et ærinde i nærheden.

I øvrigt vil det koste 25 millioner kroner at omlægge trafikken på Nørrebro i forbindelse med Metro – byggeriet. Folmer Bendtsens Plads vil blive lukket under og efter byggeriet af Nørrebro Metrostation.

Vil man have bilisterne til at ændre adfærd, må man nødvendigvis tilbyde dem et bedre produkt. Man må simpelthen tilbyde dem en bedre kollektiv trafik. De gider ikke overfyldte, aflyste og forsinkede tog og busser.

Og så skal det kunne betale sig, at tage den kollektive trafik. Den må ikke være dyrere end privatbilismen.

En driftsikker trafik er også nødvendig. Pendlerne gider ikke bruge unødvendig tid i trafikken.

I udkanten skal der etableres ”Park and Ride anlæg”. Parkeringsafgiften skal også dække transporten ind til centrum.

Er Kommunens undersøgelser rigtige?

Et flertal i økonomiudvalget har vedtaget at lave en lille afstikker ved Nørrebro Station til etbalering af en afstikker til en senere forbindelse til Herlev.

Bilister vil hverken strømme til en ny Metro eller letbane, medmindre der indføres trængselsfagifter, viser en rapport som Københavns Kommune har udarbejdet. En Metroløsning fra Herlev vil tiltrække 52.000 daglige passagerer, mens en letbane kun vil tiltrække det halve. Men i Kommunens undersøgelse stopper letbanen ved Nørrebro Station. Hvad sker det, hvis den bliver ført igennem helt til Sundbyvester?

Lever DSB op til forventningerne?

DSB vil kapre millioner af rejsende de kommende år. Fra 2010 vil man skære op mod 400 millioner kr. om året i omkostninger og investere halvdelen i et bedre produkt. Kan det nu også lade sig gøre.

Utilfredse passagerer, imageproblemer og vanskeligheder med nye IC 4 – tog tyder ikke i denne retning.

I første kvartal kørte 94,5 % af togene til tiden.

P - Kaos

Københavnere har fået at vide, at parkeringszoner indskrænkes. Ja langs søerne skal parkerede biler fjernes. I flere boligområder i brokvaarterne bliver der færre kantsten at slås om. Det er en hån mod bilisterne, siger bilejerne.

Den meget omdiskuterede p – kælder ved det nye skuespillerhus ønsker to ud af tre københavnere. Det viser en undersøgelse som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende. Klaud Bondam afviser fortsat huset.

Han siger til Berlingske Tidende, at der i området om aftenen er 1.200 ledige p – pladser.

Manipulation

To repræsententanter fra Nørrebro Handelsforening medvirker i en udsendelse på DR omkring demokrati eller mangel på samme. Udgangspunktet er debatten om bilfri Nørrebrogade. I den forbindelse fulgte et kamarahold de to på et besøg på Rådhuset.

Her skulle der blandt andet diskuteres fremtidens trafik i København. Man blev inddelt i hold. Og kammaraholdet fulgte handelsforeningens repræsentanter i trafikudvalget. Her havde man overraskende lidt medhold i argumenterne. Men da disse argumenter blev fremført i plenum var de fuldstændig fordrejet og manipulerende.

Det bliver spændende at følge udsendelsen, der bliver vist en gang til august.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16