Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Stævning mod Københavns Kommune

Offentliggjort 13. april 2008

Et krav på cirka 5,5 millioner kroner er hvad Nørrebro Handelsforening kræver af Københavns Kommune. Kravet skyldes kommunens håndtering i sagen omkring Handelsstandens Indkøbsordning

Nørrebro Handelsforening har indgivet stævning mod Københavns Kommune. Kravet er 5,524 millioner kroner. Sagen vedrører Handelsstandens Indkøbsordning. Og kravet er det tab, som det har medført Nørrebro Handelsforening.

Kommunen har i lang tid forsøgt at sinke processen. De har hele tiden påpeget, at de ville indgå forlig, men også den aftale løb de fra.

En succesfuld indkøbsordning

Nørrebro Handelsforenings indkøbsordning blev så stor en succes, at det blev udvidet til hele København.

På opfordring af Nørrebro Ældreråd og Bydelsrådet på Nørrebro startede indkøbsordningen.

Tre målsætninger var vigtige.

  1. De ældre skulle være tilfredse
  2. Kommunen skulle spare penge i forhold til hvis de selv skulle udføre opgaven
  3. Der skulle lægges penge i den lokale detailhandel

Frit valg – frie butikker

Før ordningen var de ældre tvunget til at handle uden for byen. Nu kunne de ældre pludselig gøre deres indkøb, hvor de ville. Irma, Fakta, Netto eller Superbrugsen.

Det gode var, at udgifterne ikke blev lagt oven over over prisen. De ældre kunne få varene leveret til den pris der var gældene i discountbutikken eller i supermarkedet.

De ældre blev en gang om ugen ringet op angående ønsker til indkøbskurven, før et bud på Christaniacykel bragte varene ud. Senere udvidede man med el – biler.

Kommunen sparer penge

Efter et års tid sparede det kommunen i 2001 for 5 millioner kroner. Før ordningen stod hjemmehjælperne for indkøbene, hvilket slugte uanede ressourcer.

I 2001 blev NH Distribution belønnet med Københavns Kommunes Erhvervspris.

I 2002 var 97 % af brugerne tilfredse. Selskabet købte ind for 32,5 millioner kroner i butikkerne. Og kommunen sparede 5 millioner kroner pr. 1000 ældre der var tilknyttet ordningen.

De ældre lagde vægt på tryghed, god service og valgfrihed. De kunne selv vælge, hvilken butik, de ville have varene bragt fra.

Det hele samlet i Titangade

Op mod 80 ansatte var der efterhånden i ordningen og over 52 butikker var med.

Man startede på Frederik den Syvendes gade og fik også lokaler på Frederiksberg. Senere blev det hele samlet i Titangade i 2004.

5 biler, heraf el – biler og 40 christaniacykler stod nu opmarcheret. Alt dette for at servicerer 3.400 ældre medborgere.

Først hed det NH – Distrubution, med de mange udvidelser ændrede selskabet navn til Handelsstandens Indkøbsordning.

Økologi, miljø, social – og sundhedspolitik samt aktiv erhvervspolitik voksede sammen i en højere enhed. Ja man kan vel også tale om beskæftigelsespolitik.

Kommunen misbruger kontrakten første gang

Københavns Kommune glemte, at meddele når en klient var afgået ved døden. Men kommunen rettede skytset mod Handelsstandens Indkøbsordning. Ifølge kontrakten var kommunen forpligtiget til at betale for borger, der ikke besvarede opkaldene. Indkøbsordningen meddelte Københavns Kommune, at såfremt de ikke overholdte kontrakten ville selskabet mangle 180.000 kr. om måneden. Men kommunen ændrede kontrakten: Det var også dem, der oprindelig udformede den.

Læg udgifterne på kundens pris

Embedsmændene påpegede, at man bare kunne hæve prisen over for de ældre, så kunne man få de penge igen, som kommunen havde snydt selskabet for. Den daværende sundhedsborgmester fastslog dog, at kommunen ikke havde intentioner om, at gøre indkøbsordningen dyrere for de ældre.

Adjunkt ved Aalborg Universitet Sten Bønsing udtalte til Jyllands Posten, at kommunen havde en dårlig sag.

Misvisende informationer

Politikerne gav udtryk for, at de havde fået misvisende oplysninger fra forvaltningen. Dette har de dog ikke kunne dokumentere. Embedsmændene havde åbenbart glemt at fortælle, at Handelsstandens Indkøbsordning ville give afkald på betaling for de opkald man havde foretaget til dem, som kommunen havde glemt at afmelde.

På et tidspunkt var politikerne parat til at redde situationen.

Men embedsmændene fastholdt at prisen på 136 kr. pr. ekspedition var for høj.

Overholder kommunen lovgivningen?

Men kommunen snød på vægten. Ifølge Handelstandens Indkøbsordning og forskellige politikere overholdt kommunen ikke loven om fritvalgsordningen. Københavns Kommune havde selv beregnet, at det ville koste ca. 25 millioner kroner at levere varene til de ca. 3.000 ældre, mens Handelsstandens Indkøbsordning blot modtog 17 millioner kroner om året. Forskellene på beløbet skyldes, at kommunen havde regnet ud fra, hvor mange ældre, der var tilmeldt indkøbsordningen, mens Handelsstandens Indkøbsordning kun har modtaget penge for hver leverance.

I en revisionsrapport fremgik det, at kun 67,33 % af de visiterede brugte ordningen.

Blev ordningen brugt som besparelse?

Ordningen blev fra kommunens side klart brugt som en besparelse, hævder Nørrebro Handelsforening.

Måske giver retten handelsforeningen medhold. Intentionerne fra regeringen var at sikre de bedst mulige tilbud til borgerne. Men heller ikke den daværende socialminister Eva Kjær Hansen greb ind i konflikten trods en henvendelse. Socialministeriet påpegede dog, at der skulle være gennemsigtighed i prisfastsættelsen

De ældre skulle nu vælge varene fra et katalog. Og det bliver tydeligvis dyrere for dem.

Handelsstandens Indkøbsordning blev nødsaget til at sælge til Interware. Embedsmændenes behandling af sagen førte til uoverskuelige følger. Og politikerne manglede tydeligvis et overblik.

Man ønskede heller ikke, at brugerne pludselig blev ladt i stikken.

Generalforsamlingen 21. oktober 2004
På Generalforsamlingen den 21. oktober 2004 fik bestyrelsen mandat til at sælge Handelsstandens Indkøbsordning.

  • Efter bestyrelsen opfattelse administrerede Københavns Kommune ikke efter fritvalgslovgivningen. Blandt andet havde de ikke evnen til, at regne selv simple regnestykker ud – idet embedsmændene var kommet frem til 104,- kr. pr. tilmeldt borger – men i virkeligheden kun afregne det samme beløb efter gennemførte leveringer.
  • Denne inkonsekvens gav manglende indtjening på 44,61 pr. levering – og gjorde at selskabet ikke kunne overleve på disse vilkår- idet man ikke lagde avancer på de ældres indkøb.
  • Bestyrelsen mener, at hvis beregningerne var foregået rigtig ville omsætningen være op til 100.000 kr. større pr. uge.
  • Derudover har Told – og Skattestyrelsen ændret momsfortolkninger – således, at indkøbsforeninger under fritvalgslovgivningen ikke skal opkræve moms. Dette betød en udgift på mere end 126.000 kr. mere pr. måned

Ældrerådene var utilfredse

Ældrerådenes Fællesudvalg var sure over lukningen. De udtalte:

  • Ældrerådene skal stærkt beklage, at Handelsstandens Indkøbsordning er ophørt, fordi den i de bydele, hvor den fungerede sikrede en stor indkøbsfrihed for de ældre i de lokale butikker. Endvidere har der været en personlig kontakt mellem det enkelte bud og kunden. Rådene er endvidere af den opfattelse, at Sundhedsforvaltningen ikke helhjertet er gået ind i en videreførelse af HI. Ældrerådene har tidligere gjort opmærksom på det overordentligt uheldige i den monopollignende stilling Interware A/S kunne opnå

Se mere dokumentation under fanen ”Afvikling af indkøb”


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16