Offentliggjort 13. april 2008
Nørrebro Handelsforening er utilfreds med, at betjenten åbenbart forsvinder fra gaden.
Et formodet skudhul, et butikstyveri er ikke nok til en patruljevogn. Politiet er tvunget til at prioritere. Aktivister har drænet kassen. En overarbejdspukkel samt en politireform, der først virker om nogle år, har ikke gjort livet bedre for den enkelte betjent. Fra deres organisation lyder det, at man mangler 2.000 betjente, for at kunne løse opgaverne. Indvandrerbander bl.a. på Nørrebro har stor magt.
En morgen observerer en butiksindehaver et hul i fordøren. Det ser angiveligt ud til et skudhul. Han søger forgæves efter et projektil. Derefter forsøger han i over en time at få fat i politiet. Han får så at vide, at man har meget travlt. Ring igen. Efter et par timer, får han at vide, at der vil blive ringet retur snarest. Lige før fyraften ringes der:
- Goddag det er politiet. Send en mail med et foto af gerningsstedet. Vi har ikke tid.
En patruljevogn kunne man heller ikke sende. Butiksindehaveren har ikke hørt fra politiet, og nyt glas er for længst isat. Man finder sikkert aldrig ud af, om det var et skudhul.
Politiet kan have en præventiv virkning
Nørrebro Handelsforening har også fået at vide af butikker i området, at man kun sjældent rykker ud til butikstyverier. Hvor stort omfanget er, har man ikke fået belyst. I foreningen synes man det er en skam, da det kan have en enorm præventiv virkning, når politiet dukkede op.
En artikel her på siden hedder I gamle dage havde vi Bent. Det hentyder til dengang Nørrebro havde rigtige gadebetjente. Betjente, der kunne tale med de unge, uden straks, at skulle visitere dem.
Denne præventive effekt er åbenbart ikke noget som Københavns Politi vil prioritere.
Indsatsen mod terror og organiseret kriminalitet har større prioritet.
Nye tal fra Københavns Politiforening viser, at der fra 1. januar til 5. marts er overført 43 betjente til Rigspolitiet, mens der kun er 4, der er gået den modsatte vej.
Vi fik ellers at vide, at der med den nye politireform, ville komme mere synligt politi. Men alt ser ud til der bliver mindre politi til patruljering. Betjentene skal bruges til efterforskning. Det er selvfølgelig også godt. Men ikke godt nok, hvis det går ud over patruljeringen
Man skal prioritere
Men politiet må prioritere, og det er sikkert noget den enkelte betjent må høre meget til. Betjentene, der for det meste er i forreste rækker, må finde sig i borgernes bebrejdelser.
De unge autonome har trukket mange penge ud af Københavns politis pengekasse. Resultere er, at bunker af uopklarede sager hober sig op. Aften og natholdet er skåret ned til 100 mand.
Selv om man fik et tilskud på 50 millioner kroner er budgettet for længst overskredet. Der er stadig aktioner fra de unge, der koster. Sådan noget som narko – og kvindehandel må nedprioriteres.
Voldssager skal ekspederes inden 30 dage, men det kniber med at overholde det.
Store forventninger til politireform
Den ny politireform er heller ikke slået igennem. Der var store forventninger til den. 54 politikredse er blevet til 12. dette skulle så frigøre 800 betjente, men hvor er de?
Det skal ikke glemmes at reformen berører samtlige 14.000 hos politiet, heraf er 10.600 betjente.
Reformen skulle bevirke forbedrede responstiden, et passende beredskab, stram styring af overarbejde og effektiv ledelse af det daglige politiarbejde. Det vil sikkert ikke glæde den enkelte betjent at høre, at de 12 politidirektører vil kunne opbære en pæn resultatløn, hvis forbedringer kan måles.
Reformen betyder at betjente bliver nødt til at træde til som afløser på andre politistationer end der, hvor de hører hjemme. Af sikkerhedsgrunde må de ikke tage deres politiudstyr med hjem. Det kan føre til nogle groteske situationer. Nyhedsavisen fortæller således at en betjent, der arbejder i Roskilde risikerer at skulle aflevere sit våben i Kalundborg, før han går hjem. Så kan det sagtens gå to timer af ens arbejdsdag. Således må omkring 20 betjente hver weekend tage til hovedstaden fra forskellige stationer i Nordsjælland. De fleste kredse mangler ifølge Politiforbundet 30 – 50 mand.
Produktiviteten falder
I 2007 faldt brugernes tilfredshed med politiet i årets første tre kvartaler med 2,5 procent. Først i 2009 vil politireformen bevirke forbedret service. Rigspolitichefen indrømmer dog også at reformen har givet et produktivitets tab på 8 – 10 procent i 2007.
Antallet af anmeldelser steg i sammenligning med 2006 med 5 %, men der blev rejst 9,6 % færre sigtelser.
I Københavns Politi var der kun 13,6 procent af anmeldelserne, der endte med en fældende dom eller en bøde.
Meget tyder på at politiets indsats over for økonomisk kriminalitet er blevet svækket. I 2007 blev der rejst 25 % færre tiltaler på dette område.
Det går ud over ofrene
De færre tiltaler betyder ikke blot, at nogle kriminelle kommer til at gå længere tid uden at blive straffet. Det betyder også, at anklagemyndigheden gik ind i det nye år med en stor sagspukkel.
Kun 38 procent af de grovere voldssager kommer for retten inden for de lovbefalede 37 dage. Det går særligt ud over ofrene, der gene vil videre med deres liv.
Indbrud i private hjem – opklaringsprocent under 5
Antallet af indbrud i private hjem er nærmest eksploderet i de seneste år. Politiet opklarer under 5 procent af denne slags forbrydelser. Rygtet har åbenbart bredt sig, for mange østeuropæiske grupper er taget til landet, udelukkende for at begå indbrud.
Urmagere, juvelerer og butiksindehavere udsættes for langt flere voldelige røverier, hvor de simpelt hen må gribe til selvtægt.
Anmeldelser for indbrud i lejligheder er steget med 10 % siden 2000. Antallet af sigtelser er i samme periode faldet med 30 %. Ifølge politiken.dk svarer det til, at hver gang der Anmeldes 100 indbrud i lejligheder, så bliver der kun rejst sigtelser i syv tilfælde.
Bliver din cykel stjålet, ja så er det helt håbløst. Sidste år anmeldte 67.307, at deres cykel var stjålet. Kun i 399 tilfælde blev der rejst sigtelse.
Hvor er Anna Pihl?
40.000 sager har politiet under behandling, samtidig kæmper de med 60.000 overarbejdstimer. Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til en sags afslutning er nu oppe på 400 timer. Det er ikke meget Anna Pihl over politiet. Underbemanding er nok et kodeord, man kender hos den enkelte betjent.
Og så skal politiet spare yderligere. Det var kravet fra Lars Løkke Rasmussen. Godt nok kun halvdelen af, hvad andre statsinstitutioner skal spare, men alligevel.
Organiseret kriminalitet er der heller ikke meget tid til. Men politiet afviser, at kriminelle går fri.
Betjente er på vej væk
Masser af betjente er også på vej væk. Selv med den nye overenskomst er de ikke tilfredse med lønnen. Som bygningshåndværkere kan de tjene 30 – 40 procent over det, de tjener nu.
Den enkelte betjent er under et voldsomt pres både fra ledelsen og politikerne.
Spytklatter, fuckfinger og skældsord er også noget af det, den enkelte betjent må stå model til. Straffeloven har godt nok en paragraf, der omhandler den slags hån mod politimænd i funktion. I 2007 gjorde Københavns Politi brug af denne paragraf 291 gange. Men langt de fleste gange valgte betjentene ikke at gøre noget ved situationen.
En voksende subkultur af unge bøller, der har mistet al respekt for autoriteter, er også noget, den enkelte betjent mærker.
Utilfredshed
Bemandingen og servicen over for borgerne halter. Berlingske Tidende foretog for kort tid siden en undersøgelse blandt 181 betjente. Her beskrev de deres personlige oplevelser af reformen:
Der mangler 2.000 betjente
Var det ikke Dansk Folkeparti der under valgkampen forlangte 2.000 flere betjente?
Og det er netop det antal betjente som Dansk Politiforbund efterlyser. Det er det man skal bruge, når man skal udføre nye opgaver som for eksempel visitationszoner, knivforbud, øget færdselsovervågning samt dyreværnssager.
I løbet af tre år har kun halvt så mange søgt ind til politiskolen. Det kan være mange grunde til dette. Brosten, molotovcocktails i hovedet eller lav løn. Dårlig omtale af politireformen kan også være en af årsagerne.
Vandkanoner eller kameraer?
Officielt tager politiet afstand fra vandkanoner. Men i finansloven er der afsat 20 millioner kroner til indkøb af nyt udstyr og materiel i forbindelse med politiets særlige indsatser.
Sådan en vandkanon vil ikke være særlig bevendt i Nørrebros sidegader. Men der ikke enighed hos politiet. Det kan dog være, at vi får sådan en at se på klimatopmødet.
Rigspolitichefen foretrækker dog kameraer. Han vil også kigge på det personlige udstyr og køretøjerne. Men også helikopter kan stå på ønskelisten.
Overblik og dokumentation er mere påtrængende, siger rigspolitichefen.
Indvandrerbander – det største problem
Det største problem for politiet er indvandrerbanderne. I første omgang meldte de ud, at der kun var tale om 141 personer i disse bander. Men med medløbere er dette tal snarere i nærheden af 500. Disse bander udgør den største trussel for samfundet. Det handler ikke kun om narkohandel, men også om æresbegreber, prestige og magt.
Disse grupper har adgang til våben og sprængstoffer.
Mange gange styrer disse bander hele boligområder. Rekrutteringen foregår allerede i skolegården.
Men det er en skrøne at multietniske boligområder er mere kriminelle end resten af de byer, de ligger i. Men beboerrepræsentanter og det lokale politi beretter om meget få konflikter. Men ofte overdriver medierne, så befolkningen får en anden opfattelse af problemerne.
Vask penge rene med statshjælp
Meget ofte bliver tiden brugt til at spille. Det er en smart metode til at få vasket sorte penge hvide. Så kan man dokumentere over for myndighederne, at man bare er en heldig mand. Spiller man på ”Den Lange” får man i gennemsnit 87 procent af det indskudte beløb igen.
Det statsejede Danske Spil har monopol på hasardspil i Danmark. Herfra afviser man at hvidvaskning foregår systematisk.
Politiet bruger den såkaldte ”Al Capone metode” over for dem. Det handler om, at undersøge økonomi og skatteforhold. Det er samme metoder, som man også bruger over for rockerne.
Blågårds Plads - gruppen
En af de centrale bander er Blågårds Plads – gruppen. De har været involveret i flere skudsager og er i konflikt med Black Cobra, der har base i Roskilde og Hundige. De har kontakt med Bandidos, men er i konflikt med Hells Angels.
Faktisk var en af de første indvandrerbander også fra Nørrebro. Det var i slutningen af 80’erne, da hed den Warriors.
Magt og kynisme
Der er flere hundrede millioner kroner i omsætning om året i den danske narkotikaverden. Kynismen bliver stadig større. Der langt flere bander nu end for 20 år siden. Ofte foregår handelen i miljøer, hvor politiet ikke har adgang.
Flere indvandrebander har haft held til at presse Hells Angels ud fra en række områder, blandt andet på Indre Nørrebro.
Det var også indvandrebanderne der stoppede afbrændingen og ild i gaderne. En uro, der startede på Nørrebro. De havde simpelthen så meget magt, at de ved hjælp af nogle telefonopkald, kunne klare den paragraf. De gjorde det fordi de ikke kunne komme til at sælge deres narkotika. Politiet var for tæt på.
Men Hells Angels opruster. Supportergruppen AK – 81 er et tegn i den retning. Politiet kender de fleste af de 100 medlemmer. De er kendt for volds kriminalitet.
Gaderøverier er stigende
Røverier er steget med 92 procent fra 1979 til 2006, og i 77 procent af tilfældene blev de begået mod andre personer og ikke mod banker, forretninger og tankstationer. Heraf bestod de 80 procent af såkaldte gaderøverier.
Bemærkelsesværdigt er det, at antallet af røveridomme til 15 – 17 årige er mere end tredobbelt fra 1990 til 2006.
Halvdelen af ofrene blev udsat for vold, og hver fjerde blev konfronteret med et våben, hovedsagelig knive.
De kommer ikke lige med det samme.
Det er med denne virkelighed for øje, man ikke kan forstå politikerne. Politiet skal spare, en overarbejdspukkel af dimensioner, en reform der ikke virker, og politifolk der har fået nok.
Butikkerne på Nørrebro skal nok vente lidt længere inden betjentene tager ud for at undersøge evt. Skudhuller eller snakke med en måske kommende stortyv, der bare er startet som butikstyv. |
