Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Blevet for meget

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

PRESSEUDTALELSE
v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Hvidovre Erhverv og for Danmarks Handelsstandsforeninger.

Det er blevet for meget en sport at holde igen på forbruget.
Forbrugerne skal NU op af skyttegravene igen - slække på forbrugsbremsen. Det er der økonomi til

Det er blevet en sport at holde igen på forbruget. Det kan familieøkonomisk set være en god øvelse. Men samfundsøkonomisk set være en alvorlig hæmsko på genstart af en positiv udvikling og dermed en bremse på en eksploderende arbejdsløsheds- og konkursudvikling - også i detailhandelen, hvis det bliver en for langvarig øvelse.

Der vil givet snart opstå et ophobet forbrugsbehov. Det sammen med en pæn bremse på charterferie, skattekroner tilbage, udbetaling af SP-opsparinger, mere i lønningsposen, mindre skat, lavere benzin- og olieudgifter, bremse på stigningerne i priser på fødevarer o.s.v., kan og bør psykologisk set kunne løfte forbruget i udvalgsvarer senest i 2. halvår - allersenest i 4. kvartal med en mindre helst større ketchupeffekt.

Medierne har medvirket stærkt til at sende forbrugerne i skyttegravene. Medier og politiker skal NU med på vognen til at trække forbrugerne op igen - til at få forbrugerne til at slække på forbrugsbremsen, før end det kommer til at gøre samfundsøkonomisk set mere ondt end klogt er.

Det at få forbrugerne op af skyttegravene har ikke mindst detailhandelen med udvalgsvarer i mindre og mellemstore byer og handelsområder alvorligt brug for, for at sætte en nødvendig bremse på en ellers uheldig udvikling med kridtede vinduer i for mange strøggader ud over landet og måske især i strøggaderne i de københavnske forstadskommuner og i selve København.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16