Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er nethandel farligt?

Offentliggjort 31. august 2008

Over halvdelen af danskerne handler på nettet. Men er der ikke risiko ved dette?

Kun 4 pct. af den samlede handel på nettet er fødevarer. Husk at opdater dit virusprogram. Mange indbrud er begået i netbanker. Mærkevare – leverandører er ikke så begejstret for handel på nettet.

Over halvdelen af danskerne har købt varer fra udlandet over internettet. Fire ud af ti regner med, at de bliver ved endnu mere de kommende år, viser undersøgelser fra Forbrugerstyrelsen.

Danskere laver netshopping

Danmark ligger som nummer tre, som det mest netshoppende land, kun overgået af Holland og Sverige. Men over halvdelen kender ikke deres rettigheder og pligter ved et køb på nettet. Og disse regler beskytter forbrugeren ganske godt. Der er i princippet ingen forskel på om du køber varen i en fysisk butik eller på nettet. Du har stadig mindst to års reklamationsret, mindst syv dages fortrydelsesret og hvis varen aldrig dukker op, kan banken altid hjælpe dig med at få pengene igen.

Herhjemme har vi et klagenævn, man kan gå til. Men det har man ikke i alle andre EU – lande. Her skal man så i værste fald gå til domstolene i det pågældende land.

Omsætningsstigning på 23 pct.

I første halvår af 2008 er der foretaget 23 % flere handler på nettet end året før. Samlet kom netomsætningen for Dankort i årets første seks måneder op på knap 9,2 milliarder kroner.

Mærkevareleverandører ikke begejstret

Netbutikkernes prispolitik er ikke noget som mærkevareleverandørerne bryder sig om. Bevidst holder mange leverandører sig tilbage. Leverandørerne vil selv bestemme udsalgsprisen, og de mener at mange net – butikker ødelægger deres brand. Men faktisk begår leverandørerne en ulovlighed, da konkurrenceloven også gælder på internettet På den anden side bestemmer leverandørerne også, hvem de vil handle med.

Dagligvarekæder satser ikke på nettet

Ingen af de store dagligvarekæder vil satse på at sælge fødevare på nettet. Det er for dyrt og markedet er for småt, vurderer de store aktører. Kun 4 % af de danske forbrugere har købt fødevarer via nettet. Men flere har lyst til det. Aarstiderne.com har stor succes med at handle med dagligvarer på nettet. Men også Torvet.dk er en mulighed.

Danmark har et andet forbrugsmønster

Men i England har de fleste store supermarkeder salg af dagligvarer på nettet, og markedet vokser med 30 – 40% årligt. Forbrugerne synes, at det er en fordel, da de ikke bliver fristet af impulskøb.

Grunden til, at de store aktører i Danmark ikke går ind for det, er vores lønnivue og det store skattetryk. Vi har også et andet indkøbsmønster, vi har rekord i antallet af tilbudsaviser, og forbrugerne køber ind tre – fire gange om ugen. Butikkerne ligger også tættere i Danmark, og det er aldrig langt til en discountbutik.

Onlinesalget hos Dansk Supermarked er koncentreret omkring Bilka. Her bliver bøger brugt som slagnummer. I slutningen af 90’erne satsede både Favør og Iso på at forbrugerne skulle købe ind via nettet, men det blev ikke den store succes.

Hvad købes der på nettet

Hvad købes der på internettet?

  • Beklædning 17 pct.

  • PC – hardware/tv/Elektronik 17 pct.

  • Bøger/Aviser 11 pct.

  • Musik/Film 8 pct.

  • Andet 7 pct.

  • Telefon og tilbehør hertil 5 pct.

  • Bil og andet transport 4 pct.

  • Legetøj 4 pct.

  • Boligindretning 4 pct.

  • Fødevarer 4 pct.

  • PC – software (spil) 4 pct.

  • Personlig pleje 3 pct.

  • Øvrige elektronikartikler 3 pct.

Dit domæne bliver dyrere

Og nu hvor vi er på nettet så frygter Forbrugerrådet, at dk – domænets nye administrator vil presse danske priser i vejret. Det er den kommercielle irske virksomhed, Afillas, der er blevet administrator. DotDK som administrator rigtig hedder, har dog tidligere afvist, at priserne vil stige.

177 angreb på danske netbanker

Husk at slette mistænkelige e – mails og opdater dit virusprogram. For du kan være sikker på, at it – kriminelle ligger i baghold. På undergrunds – websider kan man købe programmer, der kan bruges til indbrud i netbanker. IT – kriminalitet er blevet en milliardforretning på verdensplan.

Hundredetusinder af websider, som besøges af almindelige mennesker, er blevet inficeret. Og når de først er inde på din computer, kan de styre det hele.

Sidste år var der herhjemme 177 angreb på danske netbanker. Heraf lykkedes de 85 indbrud med et udbytte på 3,2 millioner kroner.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16