Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandelen mærker krisen

Offentliggjort 12. november 2008

I krisetider søger forbrugerne mod discount. Se her hvem der klarer sig bedst, og hvem der klarer sig dårligst.

Aktierne er i frit fald. Renten på lån er steget. Positivt er det dog, at madpriserne er på vej ned. Dagligvarerne falder med 8 – 10 pct., men det tager sin tid.

Forbrugslysten er blevet ramt, detailomsætningen er faldet for flere og flere brancher. Usikkerhed om hvor mange penge, man egentlig har, giver usikkerhed og tilbageholdenhed.

Omsætningen er gået ned i specialforretninger med fødevarer. De mindre ”nødvendige” varer oplever også tilbagegang.

Og i en krisetid er det altid discountbutikkerne, der har fremgang. Forbrugermætheden får forbrugerne til at holde igen.

De største fald (fra juli 2007 – juli 2008) i pct.

  1. Frugt og grønt -21,2
  2. Gaveartikler og forbrugskunst -20,2
  3. Legetøj og spil -13,6
  4. Osteforretninger -13,5
  5. Radio – og TV -13,0
  6. Babyudstyr og brønetøj -12,2
  7. Musikinstrumenter -12.0
  8. Slagter – og viktualieforretninger -10,1
  9. Tobaksforretninger -10,1
  10. Skøtøj -10,1
  11. Køkkenudstyr,glas, porcelæn,bestik -9,9
  12. Møbelforretninger -8,7
  13. Herre – og dametøjsforretninger -6,9
  14. Lædervareforretninger -6,9
  15. Bog – papirhandlere -6,8

De største stigninger (fra juli 2007 – juli 2008) i pct.

  1. Discountforretninger + 16,9
  2. Fotoforretninger + 15,7
  3. Guldsmede – og juvelerforretninger +12,7
  4. Helsekostforr +11,9
  5. Kjolestoffer, garn, broderier m.m. + 10,7
  6. Pc’er, software, kontormaskiner + 10,3
  7. Døgnkiosker + 7,9
  8. Chokolade – og konfektureforretninger + 7,4
  9. Kolonialhandel +7,2
  10. Blomster, have og havecentre +7,1
  11. Opikere +3,2
  12. Apotekere +3,1
  13. Parfumerier +1.1
  14. Materialister 0,0
  15. Farve – og tapetforretninger 0,0

Kilde: Danmarks Statistik

Landets butikskæder og de små forretningsdrivende vil tyvstarte januarudsalget og fylde julekatalogerne med knaldtilbud.

Det er især elektronikbutikker, legetøjskæder, isenkræmmere og boghandlere der bruger julehandelen til at få smør på bordet. Deres omsætning i julen er ca. 30 – 40 pct. af den samlede årsomsætning. Men alt tyder på, at der bliver færre julegaver i år.

Discountbutikkerne oplever en stor fremgang. Nu er fødevarepriserne også steget 10 pct. Men når krisen kradser, handler vi billigt. Omsætningen i supermarkederne er stort set uændret. Så kan vi jo konkludere, at der ikke går så mange varer over kassen.

Forbrugervanerne er pludselig skiftet til discountbutikkernes fordel. Prisen er igen blev afgørende.

Siden 2003 er antallet af lavprisforretninger steget med 25 pct., mens det stor set ikke er kommet flere varehuse og supermarkeder.

Forbrugernes forventninger er de laveste siden 1990. Selv butikscentre kan nu mærke afmatningen. Det første halvår var der kun en stigning på 3 pct. i omsætningen.

I år har 4,5 pct. af landets butikker måtte dreje nøglen rundt, viser en opgørelse fra Danmarks Handelsstandsforeninger. Værst ser det ud i Storkøbenhavn. Især er det inden for specialbutikker, der er problemer. Kigger man på økonomien, så ser det skidt ud i cirka hver fjerde virksomhed i København.

Skal du i dag starte en ny virksomhed, bliver du nødt til at have masser af penge med hjemmefra, eller have en ualmindelig god bankforbindelse.

Selv sunde virksomheder får i dag skruet ned for kassekreditten

Det islandske selskab bag Magasin og Illum er tunget af en gæld på 20 milliarder kroner. Det er det islandske selskab Baugur, der kan være det næste islandske selskab, der går konkurs

Et islandsk selskab stod også bag Merlin, og de kunne ikke klare det. Og samme skæbne overgik Sterling.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16