Offentliggjort 12. november 2008
Ritt har sagt farvel til vennerne. Det er sikkert en bevidst strategi. Man skal aldrig undervurdere overborgmesteren. Valgkampen er skudt i gang. Budgetforliget har givet den borgerlige blok fremgang. Men det er dyrt, når hver borgmester har sit eget kongerige.
Det er grund til glæde i den borgerlige lejr på Københavns Rådhus. Et budgetforlig gav tydelige borgerlige aftryk.
Farvel til vennerne
Efter syv år med rødt budgetforlig er SF, R og Enhedslisten sat uden for døren af overborgmesteren. De gamle venner er smidt på porten.
Samtidig spekulerer man på, om Ritt er færdig som toppolitiker. I en meningsmåling er Socialdemokraterne faldet fra 38 pct. til 23 pct. Til gengæld er SF stormet frem fra 11 pct. til 26 pct. Søvndal – effekten har nået København. Men egentlig har Bo Asmus Kjeldgaard og Villy Søvndal ikke så meget til fælles.
Bo Asmus Kjeldgaard mener, at budgetforliget er direkte imod vælgernes ønsker:
Måske kan budgetforliget tolkes som tak for sidst over for SF, der først sagde ja, senere nej til de billige lejligheder på Kløvermarken. Men denne forklaring afviser SF:
De to tidligere samarbejdspartnere S og SF beskylder nu hinanden for at være skyld i budget – bruddet. Men også De Radikale er sure over budgetforliget. Klaus Bondam mener, at skattelettelser er indført på bekostning af cykelstier, legepladser og skolerenoveringer
Man skal aldrig undervurdere Ritt
Balladen om Ungdomshuset, de nedslidte skoler og Ritt´s ellers udmærkede forslag om de billige boliger, samt budgetforliget med de borgerlige, har sat sine spor. Ved sidste valg fik Ritt Bjerregaard 60.000 personlige stemmer.
Ritt Bjerregaard har skilt vandene. Hun søger og dyrker konflikter og bruger pressen til kampagner. Ja, hun er vel nærmest en modsætning til Jens Kramer Mikkelsen, den tidligere overborgmester. Men en ting er sikkert. Man skal aldrig undervurderer Ritt Bjerregaard.
Manglende skolerenovering
Det var SF der saboterede de billige boliger, men det er Ritt, der må betale prisen. Det kan så undre, at SF ikke mister stemmer på ikke at have renoveret skolerne. I 2006 var der afsat 600 millioner kroner til dette formål. Der må være noget galt med styreformen, for selv om pengene er til stede, sker der ingenting.
De borgerlige har fremgang
Både Dansk Folkeparti og De Konservative haler ind på Venstre i København. Den borgerlige flok går samlet frem og får 33 pct. af stemmerne mod 28 pct. ved sidste valg. Venstre får kun 12 pct. mod 18 pct. ved valget. Konservative går frem fra 6 pct. til 10 pct. Dansk Folkeparti går frem fra 6 pct. til 11 pct.
For de Radikale ser det ikke godt ud. Partiet halveres og går tilbage til 6 pct.
Stolt udtalte lederen af Konservative, at den meget røde epoke i København er forbi, og der slet ikke er nogen røde elementer i budgetforliget med de borgerlige. Det er klart, at især de Konservative har udnyttet, at det knirkede på venstrefløjen på Rådhuset.
S ønsker at afsætte 213 mio. kroner til pasningsgarantien. De skal gå til nye institutioner. I øjeblikket mangler kommunen plads til 1.000 børn.
Mange forældre især på Nørrebro er skuffede over udsigt til, at deres barns institution skal nedlægges eller sammenlægges. Det går blandt andet ud over de meget populære udflytterbørnehaver.
Det handler om prioritering
Budgettet betyder, at forældre skal betale 187 kroner ekstra om måneden i gennemsnit for institutionspladser, mens renovation og udbygning af klubpladser bliver udskudt.
Pasningsgarantien gælder kun til barnet fylder 12 år. Herefter kan flere bydele ikke tilbyde klubplads.
I forbindelse med urolighederne på Nørrebro efterlyste Nørrebro Handelsforening flere klubpladser til de unge.
Mange kommunale bygninger i København er i en elendig forfatning, børneinstitutioner og idrætsanlæg. Vinduer er ved at falde ud. Toiletter er uhumske. Regeringen har indført et anlægsstop , hvor mange penge kommunerne må bruge på byggeri og renovering. Loftet betyder, at kommunerne må prioritere. Og kommunen har blandt andet prioriteret, at mødelokaler på Rådhuset skulle have en omgang.
Ingen flytbare cykelstativer, ingen intelligente trafiksystemer. Det er blot nogle af de mange projekter, der alligevel ikke bliver til noget i København. Og byens vision om at blive verdens bedste cykelby bliver sikkert bare en tom vision.
Her gik vi og troede, at Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam stod sammen om alt i storme, modgang og medgang. Vi vidste også godt at klimaet på Rådhuset til tider kunne være giftig. Hvorfor brød Ritt musketer eden med vennerne ?
En god strategi ?
Skyldes det SF`s fremgang, styrkelse af egen position eller blot nye veje for København ?
Valgkampen er skudt i gang. Lad os håbe, at det i sidste ende er noget som Københavns borgere får fordel af.
Ritt har måske lagt en dæmper på hendes borgerlige rivaler ved at lukke dem ind i varmen. Det var sikkert et meget smart træk. Men det er kun den næstbedste løsning. Det bedste havde naturligt været et bredt forlig med alle. Men hun var ”ikke i lommen” hos dem på venstrefløjen.
Måske kan Nørrebro Handelsforening ødelægge valgkampen for nogen. De opmærksomme læsere vil vide, at foreningen i øjeblikket kører en sag mod Københavns Kommune. Denne sag er berammet til sommer. Alt efter mediernes opmærksomhed, kan sagen måske give skår i glæden.
Hver borgmester har sit kongerige
Vi har i dag syv borgmestre fordelt på seks partier. Hver især forsvarer de deres lille eller store kongerige. De har brugt mere tid på at genere hinanden end at samarbejde. Men dette er måske forbi nu. Har de borgerlige indledt en våbenhvile ?
Man forstår da godt, at man gerne vil være borgmester. Det giver op til 850.000 kr. plus repræsentation plus fri bil med chauffør. Men det ser man ikke i medierne. Her er de altid fotograferet med en cykel.
Glemmes skal det ikke, at kommunens hær består af 45.000 ansatte anført af 100 politiserende chefer. Et par af disse mødte Nørrebro Handelsforening, da Trafikforsøget på Nørrebrogade skulle diskuteres.
Hvis Københavns Kommunes udgifter til administration lå på linje med landets kommuner ville politikerne have i omegnen af 250 millioner kroner ekstra til at oprette klubpladser for. Man kunne ansætte 1.000 pædagoger ekstra til at passe byens børn.
Retfærdigvis har København større sociale problemer og tungere etniske problemer, som kan forklare en del af merudgifterne. Men mon ikke Københavns specielle styreform koster en del. Rapportering, indberetning og kontrol koster.
|
