Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Samlet detailhandels-dyk på 7%

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 28. april 2009:
baseret på værdiindeks for brancher i detailhandelen fra Danmarks Statistik for februar og for de første 2 måneder i 2009 v/Bent Aarrebo Pedersen formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og Hvidovre Erhverv.

Samlet detailhandels-dyk på 7% i februar mod en fremgang på 10% sidste år i februar.
Discountvækst på 15%. Spil/legetøj +20%. Dyrehandlere +13% Varehuse og stormagasiner tilbage med 8%

Februar
Den endelige opgørelse over udviklingen i dansk detailhandel fra Danmarks Statistik for februar viser en tilbagegang på 7% i kroner i kasseapparaterne for den samlede detailhandel mod en fremgang i februar sidste år på 10%.

Købmænd og døgnkiosker gik tilbage med 9%. Supermarkeder tilbage med 2%. Discount gik stærkt frem med 15%. Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger herunder varehuse og stormagasiner gik tilbage med 8%

De 7 specialbrancher med fødevarer gik i gennemsnit tilbage med 9%. Dårligst gik det for tobaksforretninger med en tilbagegang på 27%. Bedst gik det for fiskehandlere med en fremgang på 1%.

For de øvrige 32 specialbrancher med udvalgsvarer blev det til en gennemsnitlig tilbagegang på 13%. Tilbagegang for 29 brancher og kun fremgang for:

1. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil +40%
2. Detailhandel med spil og legetøj +20%
3. Dyrehandlere +13%

Dårligst med en tilbagegang på 25% og derover:

1. Fotoforretninger -30%
2. Boligtextilforretninger -29%
3. Farvehandlere -29%
4. Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger -27%
5. Radio- og tv-forretninger -26%
6. Ure, smykker, guld og sølv -25%

Forhandlere af "lystbåde og udstyr hertil" på +40% i februar er en ny detailgruppe i Danmarks Statistik her fra januar.

Januar-februar
For årets første 2 måneder - januar-februar - blev det til en samlet tilbagegang for detailhandelen på 7,1%.Købmænd og kiosker tilbage med 8,7%, supermarkeder med 2,0%. Anden detailhandel fra ikke specialiserede forretninger herunder varehuse og stormagasiner gik tilbage med 4,2%. Discount gik frem med 14,5% (mere end i året 2008 med 12,5%)

De 7 specialbrancher med fødevarer gik i gennemsnit tilbage med 6,5%. Bedst gik det for fiskehandlere med +3,9% og dårligst for tobaksforretninger med et minus på 25,6%.

For de øvrige 32 specialbrancher med udvalgsvarer blev til en gennemsnitlig tilbagegang på 10,5%.Tilbagegang for 29 brancher og kun fremgang for:

1. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil +36,2%
2. Dyrehandlere +8,8%
3. Detailhandel med spil og legetøj +4,2%

Dårligst med en tilbagegang på 23% eller derover:

1. Farve- og tapetforretninger -24,8%
2. Fotoforretninger -24,4%
3. Radio- og tv-forretninger -23,5%
4. Babyudstyr og børnetøjsforretninger -23,2%

Dankort-dyk på 10% i februar
Medierne også et medansvar for at få forbrugerne op ad skyttegravene igen.

Forbrugerne er i høj grad blevet skræmte og er forbrugsmæssigt set gået i skyttegravene. Det viser især tallene for februar og januar for de 32 specialbrancher med udvalgsvarer, der i februar landede på en tilbagegang på 13% og i januar på 11% som branchegennemsnit.

Er den udvikling fortsat i de fleste brancher også i marts og april. Dykket i brug af Dankortet på 10% i februar, er nok ikke en enlig svale, så det kan i de kommende måneder blive katastrofalt for mange butiksejeres likviditet og indtjening og dermed overlevelse.

Derfor var det også rart med meldingen om muligheden for udbetaling af SP-opsparingerne fra og med 1. juni i år og inden udgangen af december. Det kan hjælpe forbrugerne til at slække på forbrugsbremsen, få dem op af skyttegravene igen. Blot SP-pengene ikke mest bliver brugt på charterferie og støtte til renovering af boliger. Dertil kommer overraskende for mange økonomer mere optimistiske forbrugere ved den seneste undersøgelse af forbrugerforventninger for april fra Danmarks Statistik

Der er brug for et mere normalt forbrug, som så langt de fleste husstande trods alt har mulighed for med i år flere kroner i lønningsposen end sidste år, med NU også lavere benzin- og oliepriser og dæmpede prisstigninger på fødevarer, foruden at mange familier nok i år dropper charterferien til fordel for en hjemmeferie et godt sted i Danmark hos familie, i sommerhus eller en anden hjemlig feriemulighed.

Jo længere forbrugsopbremsningen varer, jo større ketchupeffekt kan der blive brug for og kan vi komme til at opleve senere på året i udskudt men nok også for en stor dels vedkommende nødvendigt forbrug. Varer det for længe, helt til Jul, kan det desværre koste mange specialbutikker livet.

Risikoen for en eksploderende butiksdød skal derfor tages gravalvorligt. Også af de lokale forbrugere og de lokale politikere. Ikke kun af regeringen og Folketinget med hjælpepakker. Der er givet også brug for en yderligere udskydelse af betaling af moms og A-skat - nok bedst og klogt med en permanent udskydelse de næste 2-3 år.

Medierne har medvirket stærkt til at skræmme forbrugerne og sende dem i skyttegravene. Medierne har også et stort medansvar for at få forbrugerne op igen - for at få dem til ikke for sent at slække på forbrugsbremsen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16