Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Ingen akut indgreb fra politikerne

Offentliggjort 25. januar 2009
www.norrebro.dk

Mange butikker har spurgt Nørrebro Handelsforening, hvorfor gør I ikke noget. Vi blev lovet en masse indflydelse, men tingene går meget langsom. I mellemtiden dør en masse butikker. Og dette er ikke et forhold, der vægter særlig meget hos politikerne, hvilket fremgår af dette indlæg. Nørrebro Handelsforening har inviteret de ansvarlige på en gåtur langs Nørrebrogade

Klaus Bondam hæfter sig i Nørrebro Avis ved, at Nørrebro Handelsforening repræsenterer mindre end 15 pct. af handlende på Nørrebrogade. Han nævner ikke noget om, at 25 pct. svarede på omsætnings – undersøgelsen fornyelig. Det var denne undersøgelse, der viste, at butikkerne havde langt større nedgang end butikkerne i de andre brokvarterer.

Problem for alle

Problemet omfatter jo ikke kun 15 pct. af butikkerne på Nørrebrogade, men så godt som alle butikker. Hvorfor skal problemerne atter en gang ignoreres?

Han mener desuden at det er et uudnyttet kundegrundlag i cyklister og buspassagerer, 56.500 mod kun 16.000 bilister.

Sådan kan man ikke gøre det op. Mange af cyklisterne og buspassagererne handler i forvejen i byens butikker.

  • Hvorfor skal vi hele tiden starte forfra, når vi skal argumentere, spørger formanden for Nørrebro Handelsforening, Johnny Beyer.

En bred dialog

Nørrebro Handelsforening har også modtaget svar fra TMF angående om et hurtigt indgreb.

Her svares der, at TMU den 17 december vedtog to beslutninger, som dikterer de videre arbejde nemlig at

  • helhedsplanen fortsat dikterer det videre arbejde.

  • justeringer og supplerende trafikforsøg skal undersøges i en bred lokal dialog.

En bred lokal dialog skal sikre at

  • alle lokale interesser og borgere har mulighed for at ytre sig og komme med ønsker.

Butikkernes situation vægter ikke særlig meget

Med andre ord, det vægter ikke mere, at mange butikker lukker og andre butikker har det rigtig dårligt. De må ifølge politikerne og embedsmændene leve med det, for alles mening vægter lige godt.

Først justeringer efter 1. april

Først den 1. april vil Teknik – og Miljøudvalget beslutte hvilke justeringer og supplerende tiltag, der skal nyde fremme.

Atter engang bliver Nørrebro Handelsforening opfordret til at fremkomme med konkrete planer. Dem har foreningen efterhånden fremsat en del gange.

De p – pladser man vil etablere i sidegaderne er ved læssezonerne. Hvis det er ikke er flere, får dette initiativ næppe betydning for Nørrebro – butikkernes omsætning. Og inden dette bliver konkret skal politiet først godkende dette tiltag.

Lukkes de andre bussluser?

Forvaltningen er i fuld gang med at undersøge

  • Lørdagsåbning af bussluserne

  • Øget weekendudnyttelse af Nørrebrogade.

  • Bussluse på Dronning Louises Bro

Der nævnes ikke noget om, at de andre bussluser skal nedlægges såfremt busslusen ved Dronning Louises Bro skal oprettes. I hvert fald må første krav være at busslusen ved Elmegade nedlægges.

Masser af følgegrupper.

Den offentlige dialog planlægges med Lokaludvalget. Nørrebro Handelsforening er med i en følgegruppe, der endnu ikke har holdt møde.

Efter 1. april nedsættes endnu en følgegruppe, der skal bidrage til bedre udnyttelse af muligheder for aktiviteter og øget byliv på Nørrebrogade.

Man må så håbe at politikerne planlægger møder på et tidspunkt så butiksejere har mulighed for, at deltage. De fleste butikker lukker først kl. 18.

Ingen penge til permanent løsning

En permanent løsning skal foreligges TMU i august. Men det er ikke penge til at gennemføre dette. Så der kommer nok et oplæg til budgetforhandlingerne.

TMF meddeler, at de ikke har mulighed for at iværksætte hurtige forandringer og indgreb omkring Nørrebrogade. De bliver nødt til at holde sig til de ting, som TMU (Teknik og Miljø Udvalget) har vedtaget.

Så i mellem tiden kan vi se butikkerne lukke efter tur


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16