Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Er Nørrebro en krigszone?

Offentliggjort 1. marts 2009

Borgerne får hele tiden, at vide, at de skal leve videre stille og roligt. Men det er unægtelig blevet svært, især for børnefamilier. Nørrebro Handelsforening mener, at såfremt Københavns Politi ikke kan løse problemet selv, må de bede om hjælp fra det underskudsplagede Rigspoliti. Handelsforeningen mener, at det er meget beskæmmende, når ressourcestærke familier stiller spørgsmålstegn ved at bo på Nørrebro. Medierne fremstiller Nørrebro som en konstant gangsterfilm. Har de ret? Bestyrelsen i Nørrebro Handelsforening har diskuteret den seneste udvikling.

Familien fra Jylland ringer næsten dagligt. Hvordan har du det? Er du bange?.

Ja man har opfattelsen af, at Nørrebro er i en konstant gangsterfilm. Indvandrerdrengene er meget påvirket af situationen og anskaffer sig skudsikre veste.

Det kriminelle miljø har overtaget

Frygten har overmandet borgerne. Alt tyder på, at det kriminelle miljø på Nørrebro er blevet bindegale og ligeglade. Der er grund til at være bekymret.

  • Er det efterhånden værd, at vi bor her, udtalte en borger til lokalnyhederne på P4.

Gadens parlament råder i øjeblikket, mens politiet forsøger at få magten. Et politi, der er ramt af besparelse og overskridelser, men som også har fået bevilget midler til bekæmpelse af bandekriminaliteten.

Betjentene er sikret overarbejde

Den enkelte betjent knokler løs på Nørrebro med et nedslidt materiel. Samtidig kan de se frem til at skulle bruge en masse tid på at passe på Obama til klimakonferencen. De vil sikkert opleve, at deres ferie atter engang bliver inddraget. Måske skulle statsrevisionen kigge på det astronomiske underskud på 340 millioner kroner, der er hos Rigspolitiet.

Men alt tyder på, at der ikke er stationeret nok politi. Måske burde Københavns Politi bede om assistance fra Rigspolitiet, selv om disse har et enormt underskud. Det er vel Nørrebro – borgenes sikkerhed, der kommer i første række?

Fodsoldater fungerer som politi

Journalister bliver chikaneret på Nørrebro. Og man skal nok ikke vise sig med kamera på Nørrebro ved nattetide. Fodsoldaterne på Blågårds Plads skal nok være til stede. Selv med politiets tilstedeværelse fortsætter kropsvisitationen fra disse fodsoldater.

  • Der er brug for at vi i København og på Nørrebro finder sammen om at konfrontere og afvise de bøller, der gør vores gader usikre, siger overborgmester Ritt Bjerregaard meget rammende.

Alle gode kræfter må samles

De sanseløse skyderier må ophøre.

Alle gode kræfter på Nørrebro skal samles og genoprette tryghed og positivt byliv. For der er virkelig mange engagerede mennesker, der frivilligt gør en kæmpe indsats for at få det hele til at fungere. Talrige er de projekter, der er sat i værk. I tidens løb har Nørrebro Handelsforening også medvirket til en del af disse.

Breaking News

Politiet gør deres arbejde, men deres tilstedeværelse bidrager til den negative spiral. TV 2 News har kronede dage med næsten daglige breaking news fra Nørrebro.

Det er klart at familien i Jylland mener, at man er i alvorlig fare. Giver medierne det sande billede af det mangfoldige Nørrebro?

Koordiner indsatsen

Det er så let at sige, at politiet har pligt til at skabe ro. Ligeledes er det let at pointere, at Københavns Kommune har pligt til sociale foranstaltninger. Men hvor sættes der bedst ind. Burde man ikke starte med at koordinere den statslige og kommunale indsats på Nørrebro. Mange projekter lugter af projektmageri,

Kan konflikten nedtones.

Ikke alle episoder har relation til bandekrigen. Politiet forsøger naturlig nok at nedtone kriminaliteten. Denne episode har ikke noget at gøre med den igangværende bandekrig. Men kan man stadig nedtone konflikten?

Synlighed – en del af kriminaliteten

Men de kriminelle aktioner fortsætter på Nørrebro. Knivene og pistolerne bliver flittigt brugt.

Bandevolden handler om identitet, magt og ære. Mens kampene mellem grupperinger handler om økonomisk kriminalitet. De unge dyrker det. Synlighed og pressedækning er et led i krigen.

For udenforstående virker det som om, at parterne er bange, nervøse og desperate. Der skal hævnes for enhver pris. En ond cirkel er i gang, konflikten er eskaleret.

Narkokriminaliteten vil ikke frem i lyset.

Men dem, der dyrker narkokriminalitet ønsker ikke at offentligheden skal være til stede. Derfor vil et forslag fra Klaus Bondam om at frigive hash ikke løse problemet.

Problemet for TV 2 News og de andre medier er, at de kalder alle kriminelle hændelser på Nørrebro for bandekriminalitet.

Desperation og afstumpethed tager overhånd.

Uskyldige beboere er nu også blevet ofre i konflikterne. Og det er en uhyggelig udvikling.

Desperationen og afstumpetheden er ved at tage overhånd.

Men hvem der skyder på hvem og hvorfor er svært at finde ud af – åbenbart også for politiet. Disse mener til gengæld at der skal gøres noget, og foretager hurtigere ransagninger, hvor hele gader spærres af.

Sociale tiltag er nødvendig

Politiet har en strategi og det er at stresse det kriminelle miljø. De værste bliver taget med og kommer ind at brumme, såfremt der kan skaffes beviser.

Men en stor del af de unge ser op til bandemedlemmerne. De vil være lige som dem. Derfor burde der satses ekstraordinært på sociale tiltag.

Politiet mandsopdækker rockergrupperne Hells Angels og AK 81 og er massivt til stede på Indre Nørrebro. Trods dette fortsætter de blodige og mindre blodige aktioner.

Ligner du et medlem af AK 81 kan du godt indstille dig på at blive visiteret af både politiet og indvandrerbander.

Konflikten forøger også fordommene

  • De kører i store biler. De gider ikke arbejde. Hvorfor blev de ikke hjemme?

Mjølnerparken bombes tilbage

En barsk og kynisk nedskydning i Mjølnerparken skyder dette kvarter tilbage. Særlig her har Beboerforeningen gjort et kæmpe arbejde for at tiltrække folk med et arbejde, for at komme ud af benævnelsen ghetto. Et stort arbejde bliver gjort for at få området til at være et trygt sted at bo.

En negativ omtale af Mjølnerparken kan få den positive udvikling til at slutte. Det kan få ressourcestærke københavnere til at fravælge stedet.

I Mjølnerparken har de længe bedt om patruljerende betjente.

Politikere overbyder hinanden

Og politikerne overbyder hinanden med tåbelige forslag m.h.t. hvordan man skal komme urolighederne til livs. Måske er ordvalget forkert, for hvad skal man reelt gøre?

Problemet er bare, at nogle forsøger at få PR. og opmærksomhed i stedet for at sætte sig ind i urolighederne.

Et langt sejt træk

At løse problemerne er et langt sejt træk, hvor symptomerne til urolighederne skal analyseres. Politikere har en tendens til at gå fra sag til sag.


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16