Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Bandekrig på Nørrebro

Offentliggjort 20. maj 2009

Vi kigger på alle bander i København. Herunder også dem, der er involveret i konflikten på Nørrebro. Rigspolitiet vurderer, at der i Danmark er 1.500 medlemmer fordelt i 80 bander og rockerklubber.

Hvordan kan situationen udvikle sig så galt som det gør på Nørrebro. Hvem er de mennesker, der er med i denne krig? Hvem er de mennesker, der skaber så meget frygt, afmagt og vrede på Nørrebro? Hvem er de mennesker, der får medierne til at gå helt grassat?

Nørrebro bliver i medierne sammenlignet med Johannesborg og Jyllands Posten hævder at Nørrebro er en kold bydel.

Problemer i lang tid

Allerede i år 2000 stod en mand med tilhørsforhold til en indvandrerbande bag drabsforsøg på to HA 'ere i København. I 2004 udtalte Rigspolitiet, at kriminelle med indvandrerbaggrund var klar til at udfordre rockerne.

Samme år skrev Rigspolitiet, at en række nye grupperinger, heraf flere med etnisk baggrund end dansk var dukket op i en række danske byer. Dengang mente man også, at rockerkriminaliteten fortsat spiller en central rolle i forbindelse med planlægning af indsmugling og distribution af hash i Danmark.

Hos Banditos og HA hersker der en frygt, for nye kriminelle organisationer med anden etnisk baggrund. Disse bander råder over et større netværk, end rockerne gør, og kan hurtigere stille med et stærkere hold, end rockerne kan mønstre.

Banderne, der smugler hård narko ind i landet, har også let adgang til våben. Det er tale om et lukkede kriminelle netværk, som får kontakt med folk, der handler med våben.

Tilgang er stigende

I øjeblikket er tilgangen til bandemiljøet stærkt stigende. Politiet vurdere at 1.500 nu er klar til bandekrig. Således kunne gratisavisen 24 timer fortælle, at politiet har stoppet biler med indvandrere fra resten af landet, der var på vej til Nørrebro for at melde sig under fanerne.

Politiet deler banderne ind i niveau 1 og 2. niveau 1 grupperne overvåges hovedsagelig af Rigspolitiet mens alle andre overvåges af det lokale politi.

Mindst 76 gange stod en rocker eller et bandemedlem med fingeren på aftrækkeren eller foran pistolmundingen i 2008.

Politiet overvåger i dag ikke mindre end 80 rockerklubber og bander. Særligt har politiet haft kig på 944 personer, som tilsammen har været idømt fængsel i 2.228 år.

Banderne

Vi kigger på grupperingerne. Både dem, der er involveret i krigen og dem der holder sig uden for.

Blågårds Plads gruppen: ca. 26 medlemmer.

Gruppen har i mange år ligget i strid med Hells Angels og det er lykkedes for dem at presse HA ”ved hyppig anvendelse af vold og ved brug af skydevåben”. Gruppen har trængt sig ind på HA' s enemærke – hashhandel.

Gruppen er opbygget efter et hierarkisk system baseret på alder og hvor kriminel, man er. Jo barskere kriminalitet man har begået, desto større status har man i gruppen.

Allerede i 2007 var banden involveret i narkokriminalitet, vold, trusler og afpresning, ligesom banden var involveret i skudepisoder og knivstikkeri.

I 2007 rejste politiet 30 sigtelser mod banden. Seks af dem blev dømt for alvorlig kriminalitet som vold, brud på våbenloven og narkotikakriminalitet.

Gruppen kan trække på et stort antal soldater.

Banden har et vist samarbejde med Banditos og Den Internationale Klub. Det er den mest toneangivende og centrale af grupperne i hovedstaden.

Bandemedlemmet er helt ned til 14 år gammel. Han er rodløs og nærer ikke stor sympati for samfundet. I Banden finder han fællesskabet og sammen med de andre, har de foragt for det danske samfund. Han vil gør alt for at genvinde respekten på gaden. Han foragter de danske medier, og føler at disse har taget parti for HA. De har flere præsidenter, så man kan tage over, hvis den første er så uheldig, at blive taget.

Banden har det begreb, som politiet kalder for Medløberen. Det er lige fra skolebørn, der ikke er kendt af politiet i forvejen til utilpassede unge. De er på randen af det kriminelle niveau og ser op til banderne. De er ikke struktureret, men bliver tilkaldt med sms' er som fodsoldater til den enkelte ”opgave”.

Deres rolle er hovedsagelig at være med til at vise styrke og være mange, når der er optræk til ballade. Det er typisk denne gruppe, der laver ballade som det vi så i Jægersborggade (sagen var meget omtalt. Nørrebro Handelsforening havde fra en beboer fået at vide, at Politiet 40 minutter inden hærværket i Jægersborggade havde fået underretning om maskerede unge i Nørrebroparken). Hovedsagelig er det ikke denne Medløber – gruppe, der griber til våben.

Mjølnerpark – gruppen: Ifølge Politiet er det en niveau 2 – gruppe. De består af ca. 30 medlemmer og arbejder tæt sammen med Tingbjerg – gruppen. Man har også et godt forhold til Ishøj gruppen.

Tingbjerg – gruppen: Ifølge Politiet er det en niveau 2 – gruppe. De tæller ca. 16 personer. De er med i konflikten efter at et medlem af gruppen antagelig er blevet dræbt af en AK 81'er i august 2008. Det anses, at de er i konflikt med Sjælør – gruppen..

Black Cobra: (Hundige, Roskilde, Kalundborg, Næstved og Vordingborg - ca. 57 medlemmer. Banden har formaliseret struktur. Ifølge politiet har de tæt kontakt til Banditos. Men har et stærkt modsætningsforhold til Bloodz i Hundige.

Den Internationale Klub: (Aalborg og Esbjerg) – ca. 22 medlemmer. Klubben er kendetegnet ved en formaliseret struktur med medlemskab. Ifølge Rigspolitiet har gruppen relationer til Banditos. Til gengæld er der rivalisering med Hells Angels om forskellige narkomarkeder i Jylland.

Østerbro – gruppen: ca. 13 medlemmer. De er ikke med i konflikten, men har en del kontakter til Mjølnerpark – gruppen.

Enghave – drengene tæller 8 medlemmer

Værebro – gruppen Gruppen tæller 14 personer og sympatiserer med HA og AK 81. Derfor vurderer politiet, at de er med i den verserende konflikt.

Taastrupgårds – gruppen tæller 20 personer

Brøndby Strand – gruppen tæller 13 personer

Ishøj – gruppen tæller 21 personer

Amager – gruppen består af ca fem personer. De anses ikke for at deltage i den verserende konflikt.

Sjælør – gruppen. Sidste år blev gruppen hævet til en niveau 1 – gruppe på grund af medlemmernes kriminelle aktiviteter. Gruppen tæller ca. 44 personer. Ifølge politiet kontrollerer gruppen størstedelen af narkohandelen i Valby og Sydhavnen. De ligger i konflikt med Tingbjerg – gruppen.

Bloodz (Hundige) Den tidligere Borhan- gruppe der holder til i Hundige har haft stigende medlemstilgang. Er nu oppe på 22. Har ligget i konflikt med Black Cobra. I den forbindelse har der været voldelige konfrontationer.

HA/AK 81 For at styrke deres position oprettede HA gruppen AK 81 (Altid Klar)

En HA' er er en mand mellem 20 – 50 år. Hans sociale status kan variere meget. De fleste har kone, kæreste og mange har børn. De holder sig mere eller mindre i baggrunden i krigen.

HA har 120 medlemmer fordelt på syv afdelinger. Man mener, at de er i konflikt med både Den Internationale Klub, Blågårdsgade -, Mjølnerparken - og Tingbjerg – grupperne.

HA – medlemmerne blev i 2008 sigtet 87 gange og modtog i alt 61 domme for alvorlig kriminalitet.

Det beskidte arbejde bliver udført af AK 81. De er parat til at gå hele vejen for at opretholde respekt og territorium.

Typisk er en AK 81 mellem 18 og 25 år. Men der er også eksempler på, at 15 – årige er blevet optaget. Gruppen er såkaldte stormtropper. De skal ”arbejde” for at få den store drøm – et rigtigt rygmærke til læderjakken.

De bærer rockernes våben, de leverer stofferne, de afregner interne opgør, agerer chauffører for de fuldgyldige medlemmer. De henter mad og vasker medlemmernes tøj. Det at de underkaster sig, kan lyde lidt mærkeligt. Men det er en meget vigtig del del af af optagelsessystemet.

Man finder nye AK 81'er i håndværkermiljøet og fra dele af hooligan – bevægelsen. Faktorerne er størrelsen, villigheden og afstumpetheden.

De er fascineret af den macho – livsstil som HA bedriver.

Man rekruttere ikke nye AK 81'er, for at udvide, men for at fastholde positionen. Ifølge Rigspolitiet er gruppen siden sidste sommer vokset fra 100 til 120. Disse er fordelt på 10 afdelinger. De fleste er tilknyttet afdelingerne i Ishøj, Vesterbro, Nordvest og Århus.

113 medlemmer har 314 sigtelser og 164 domfældelser.

Banditos består af 160 medlemmer fordelt i 14 afdelinger, hovedsagelig Jylland og Nordsjælland. Rigspolitiet vurderer, at Bandidtos aktivt søger, at undgå at blive indblandet i konflikt med HA og banderne. Men der har dog været en række konfrontationer med Black Cobra.

Kilde: Blandt andet Rigspolitiets Statusrapport 2008 om Kriminalitet forøvet af bander og rockere


Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16