Man skjuler sin fattigdom
Alle forsøger at spille rollen i deres liv bedst muligt. Vi er udstyret med en selvrespekt, som får os til at tage det fineste tøj og smilet i brug på gaden. Man inviterer ikke andre med hjem til sine slidte møbler. Og datterens fødselsdag holder man ikke, man har simpelthen ikke råd. Man finder på undskyldninger. Ingen har lyst til at skilte med, at man er fattig og sølle.
Hver femte på Nørrebro er fattig
Kommunen har udsendt en fattigdomsrapport. Konklusionen er, at Nørrebro har de flest fattige. Faktisk er hver femte på Nørrebro fattig.
I de bydele, hvor der mest fattige, er også de bydele, hvor der mest ballade. Undersøgelsen viser, store dele af Nørrebro og Nordvest lever i fattigdom med store sociale problemer.
Små enklaver
I små enklaver bor de mere velstillede omgivet af de fattige. En af disse er området mellem Nørrebrogade, Assitestens Kirkegården og Åboulevarden.
Særlig i området mellem Jagtvej og Haraldsgade, området ved Tomsgårdsvej og i Tingbjerg er der mangel på penge.
Socialt boligbyggeri
En af hovedårsagerne til det høje antal af fattige er en høj andel af socialt boligbyggeri, samt en høj koncentration af indvandrere og efterkommere som generelt er fattige end almindelige københavnere. Også kontanthjælpsmodtagere og børnefamilier lever i fattigdom.
For børnefamilier betyder det blandt andet, at der ikke er råd til frisk frugt hver dag. Nyt fodtøj skal også undværes. Der er ikke penge til en tur i zoologisk have eller til at fejre børnefødselsdag.
Social udstødelse
Fattigdom er direkte årsag til social udstødelse som fører til kriminalitet, misbrug og ghettodannelse. Derfor kan dele af den såkaldte ghettolove undre. Men dette kommer vi tilbage til i en senere artikel.
Social nød og udstødelse fører til kriminalitet og misbrug.
I alt lever 70.000 københavnere i fattigdom og tallet er stigende.
Hvornår er man fattig?
Hvornår er man egentlig fattig? Ja egentlig har man ikke en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, men Københavns Kommune operer med forskellige typer familier og grænser:
- Enlig person i arbejde: mindre end 9.525 kr.
- Enlig person, som ikke er i arbejde. Mindre end 8.372 kr.
- To personer i arbejde med to hjemmeboende børn: Mindre end 15.234 kr.
- To personer, hvor den ene er uden arbejde med to børn: Mindre end 14.061 kr.
De fattige på Nørrebro har ikke mærket ”Fattigdomsåret”
De fattige på Nørrebro har ikke mærket, at det netop har været EU`s fattigdomsår. Aldrig har så mange fattige familier søgt om fattighjælp til jul. Det er meget bekymrende, siger man i Frelsens Hær. Ja organisationerne bag julehjælpen siger, at de har haft en stigning på 20 – 30 pct. i ansøgertallet.
Politisk indgreb som kontanthjælpsloft og starthjælp har udløst den ny fattigdom, som også viser ved social udstødelse.
5.000 flere fattige på tre år
På blot tre år er antallet af fattige i København steget med knap 5.000. Set i forhold til landsgennemsnittet er det næsten dobbelt så mange, der lever under fattigdomsgrænsen i hovedstaden. Flere mennesker har ikke råd til tre retters mad og deres receptpligtige medicin. Og til tandlæge kommer de aldrig. De har simpelthen ikke råd.
Socialministeren anerkender ikke fattigdommen
En undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at der i Danmark er 200.000 fattige, hvoraf de 56.000 er børn. Man har brugt den samme målemetode som OECD:
Problemet med disse undersøgelser er, at regeringen ikke anerkender dem. Ligeledes afviser tænketanken Ceops metoden. Socialminister Benedikte Kjær siger følgende:
- Det er en kompleks problemstilling. Man kan ikke bruge et relativt fattigdomsbegreb, der blot er en beskrivelse af lavindkomstgruppen, og som ikke tager højde for gæld og formueforhold.
Der er enkelte fattige i Danmark!!!
Socialministeren erkender, at der er enkelte fattige i Danmark. Men sandheden er nok at fattigdommen og uligheden er vokset de sidste 15 år i Danmark.
Fattige mennesker får ikke den hjælp de har brug for. Andre mangler uddannelse, er syge, arbejdsløse, psykisk skrøbelige, forgældede og ingen at støtte sig til. I stedet for få hjælp må de løbe spidsrod mellem sagsbehandlere og specialister. Der er hverken kvalitet eller tid til rådighed i den lille hjælp de får.
Sandheden er også at alt er reguleret ned i forhold til lønnevuet. Det gælder folkepension, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og dagpenge. Ligeledes er sidstnævntes periode blevet forkortet.
Hvor bliver hjælpen af?
De ansvarlige ministre har sagt, at de vil hjælpe de fattige til at forsørge sig selv. En smuk tanke, men hvor bliver hjælpen af. De manglende initiativer får håbløsheden til at brede sig.
Muren mellem jobcentre, anden service, sanktioner og virksomhedspraktik gavner heller ikke. Og undervisningsminsteriets planer om at lukke VUC gør det endnu sværere for de fattige.
Nedbringelse af fattigdommen i EU
Danmark har været med til at stemme for, at nedbringe antallet af fattige og socialt udsatte EU – borgere med 20 millioner inden år 2020.
Måske skulle man begynde at forbedre situation derhjemme i eget land?
Danskerne: De er selv skyld i det?
To meningsmålinger herhjemme tilkendegav, at flertallet af den danske befolkning mener, at de fattige selv er skylde i deres situation. Den anden måling viste, at man var fattig, hvis man levede under 10.000 kr. om måneden. Men er man overhovedet klar over, at en halv million voksne danskere lever for under 10.000 kr. om måneden?
Andre tegn på fattigdom
Andre indikatorer på fatigdommen er, at stadig flere får hjælp til uforudsete udgifter. Tallet steg fra 25.567 i 2007 til 29.354 i 2009.
Også flere familier sættes på gaden. Tallet steg fra 3.377 i 2007 til 3.912 i 2009 ifølge Danmarks Statistik.
Fattigdom kan ikke gøres op – efter indtægt!
OECD – fattigdomsgrænsen er for en enlig med barn på 152.000 kr. om året. Rådet for Socialt Udsatte efterlyser en national fattigdomsgrænse, som EU anbefaler. Men socialministeren nægter fortsat at gøre fattigdommen op efter indtægt.
Tænk hver tiende enlig forsørger med barn lever under fattigdomsgrænsen.
|
