Der var engang – på Nørrebro

Allersgade
Allersgade på Ydre Nørrebro er en af de ældste sidegader i området. Den blev navngivet i 1860 efter brygger og brændevinsbrænder Christian Aller (1797 – 1852). Han var en kendt grundejer herude. Selv boede han der dog kun fra 1839 til 1841. Men efter hans død flyttede hans enke tilbage til ejendommen Allers Bro, som lå mellem nuværende Odinsgade og P.D. Løvs Allé ud til Jagtvej. I mange år var gaden præget af landelig idyl. Men ak, i 1970erne måtte denne idyl vige for institutionsbyggeri.

Chokolade og dans
Chokoladefabrikken Cloetta blev grundlagt 1862 af to schweitziske brødre Bermhard og Christoph Cloetta.
Deres første lokale var yderst beskedne i Niels Hemmingsensgade i Indre By. Som noget helt nyt brugte man dampmaskiner som trækkraft.
Chokoladen faldt i folks smag. Derfor flyttede virksomheden i 1901 til en ny stor fabrik i Hørsholmsgade. Efterhånden var 125 personer beskæftiget med med fremstilling af koge – og spisechokolade, kakao samt forskellige slags konfekt.
I 1929 blev virksomheden omdannet til aktieselskab og overtaget af A/S Christian F. Kehlet. Fra 1954 havde Cloettas Chokoladefabrik adresse i Glostrup indtil 1960, hvor den finske chokoladekoncern Fazer opkøbte virksomheden.
Bygningerne anvendes i dag blandt andet af Dansens hus.

Danas Have
Der på Nørrebrogade lå det. Nørrebro Handelsforening holdt deres bestyrelsesmøder der, men efterhånden blev man træt af deres smørrebrød, så man droppede stedet. Her var stedet, hvor man morede sig. Danas Have skiftede indehaver mange gange. Her var også en overgang diskotek.
I 1978 blev det et yndet samlingssted for ældre mennesker. De kom fra hele København. Stedet gik godt og der blev indgået mange forlovelser mellem de 70 – 80 årige. De havde fundet hinanden på dansegulvet.
Et par mennesker blev lejet til at stikke restauranten i brand. Man kunne ikke have at det gik så godt for restauranten.

Dardanellerne
Hvorfor nu beskæftige sig med strædet mellem Marmarhavet og Det Ææiske Hav, kendt fra Krimkrigen, der blev afsluttet i 1856?
Men navnet stammer også fra de hjørneejendomme ved indgangen til Nørrebro ved Dr. Louises Bro. De to hjørnejendomme blev opført i 1850erne og er kendt for deres karakteristiske tårne. Da det ene af husene skulle renoveres i 1947 søgte ejeren at fjerne det øverste af tårnene, men det ville kommunen ikke give lov til.

Dengang Aldi var Biograf
På Jagtvej 65 ligger Aldi i dag. I mange år kæmpede Nørrebro Handelsforening imod, at der skulle bygges en Brugs eller en Irma på stedet.
Dengang – den 26. december 1924 åbnede Colosseum – et flot og luksuriøst filmpalæ med plads til ikke mindre end 1.000 tilskuere.
Fem år efter åbningen – i foråret 1929 – var Colosseum blandt de første biografer herhjemme, der viste talefilm.
Biografen blev ombygget i 1971 og igen i 1980, hvor den fik tre sale. Repertoiret var tilpasset Nørrebro – publikummet, spændingsfilm lige på og hårdt eller kærlighedsfil uden for megen snak. Man viste et blandet program, til sidst mest pornofilm.
Biografen lukkede i 1982 – 1983 og blev omdannet til supermarked.

Fællesbageriet
I 1887 flyttede Arbejdernes Fællesbageri ind i nyopførte fabriksbygninger i Nannasgade. Bageriet var grundlagt året før, som en arbejderbevægelsen første kooperative virksomheder. Brødpriserne var høje og formålet med fabrikken var, at arbejderne kunne få billigt og godt brød på bordet.
Virksomheden blev en succes og de øvrige fabrikker blev nødt til at nedsætte deres priser.
Fællesbageriet fik eget mølleri i 1893. Ni år senere kom endnu en udvidelse og produktionen steg yderligere.
Arbejdernes Fællesbageri lukkede i 1980, efter at man forgæves havde forsøgt en rekonstruktion af virksomheden. I dag ligger der boliger på det tidligere fabriksareal.

Gummifabrikken i Heimdalsgade
I 1896 etablerede De Forenede Gummi – og Luftringefabrikker sig i en beskeden bygning i Heimdalsgade. I 1934 blev ejendommen udvidet med en stor ny bygning. Schiønning & Arvé som virksomheden nu hed, blev i 1932 Danmarks førende virksomhed for fremstilling af dæk og slanger til cykler og biler. Men i løbet af 30erne voksede konkurrencen. Dunlop og Avon overhalede virksomheden på Nørrebro. I stedet koncentrerede man sig om markedet for cykler.
Efter at produktionen ophørte, lå bygningerne ubenyttede hen. Det benyttede BZ'erne sig af og indtog den gamle fabrik. Den 21. oktober blev der brugt tåregas mod de unge mennesker.

Hans Tavsens Gade
Det er Danmarks Luther, der ligger navn til stedet. Hans Tavsen blev født i 1494 og som unge blev han optaget i Johanniterordenen. Han blev blandt andet sendt til studier i Wittenberg.
Her blev Tavsen grebet af de nye lutherske tanker og vendte hjem som protestant. Det var ikke noget munkene kunne lide. Så vores hovedperson blev forvist til en celle i Viborg. Men han var ikke sådan at kue. Fra sin fængselsvindue begyndte han at prædike. Da han blev sat på fri fod, fortsatte han med at prædike under åben himmel. Hans mange tilhængere ville dog ikke stå og høre på ham i dårlig vejr, så de sprængte kirkedøren til byens store kirke.
Biskoppen forsøgte at sætte ham på porten, men hans tilhængere forsvarede ham.
I 1529 kom han til København og i Nikolaj Kirke fik han lov til at holde protestantisk gudstjeneste.
Den katolske biskop forsøgte at stoppe dette kætteri.
I 1536 indførte Christian den Tredje protestantismen i Danmark. Kirkegodset bekom den slunkne statskasse godt. Alle troede, at Hans Tavsen nu skulle stå i spidsen. Men nej, kongen var træt af oprørere. Hans Tavsen fik til opgave at omskole de katolske præster til den rette tro. I 1542 fik han dog et bispesæde i Ribe, hvor han virkede til 1561.

Havremarkens Skole
Husumgades Skole blev indviet som betalingsskole i 1890. Samme år blev skolen gjort til friskole. Ved skolens start var der tilmeldt 916 elever, og elevtallet voksede hvert år. I 1912 var der 1.284 elever. Det toppede i 1923, hvor der var hele 1.425 elever.
I 1930 skiftede skolen navn til det nuværende, Havremarkens Skole.

Hørsholmsgade
Her passerede Nordbanen. I 1930 lukkede man for passagertrafikken, men heldigvis for de raske drenge fortsatte godsbanen sit virke. De havde i biografen set, hvordan man i cowboyfilm kunne svinge sig op på jernbanevognene. Hvis dørene til vognene var ulåste var dagen redet for knægtene.
Togbetjenten, der fulgte med, havde ikke en jordisk chance for at pågribe knægtene. Farerne lurede dog også andre steder.

Hellebækkerne var drengene fra Hellebækgade. Og grænsen mellem de forskellige områder gik lige på banelegemet. Når alarmen lød, gjaldt det om at finde en solid lang kæp. Kampen blev indledt med lerklumper, der var lige til at samle op. Det blev betegnet som fejt, at kaste lerklumper med sten i.
Normalt bestod banderne af 50 stykker i hver gruppering. De sårede kom hurtig til hægterne. Der var dømt våbenhvile, hvis der pludselig viste sig politimotorcykler i gaden. De fleste på begge sider gik i samme skole. Man bevægede sig ikke selv ind på den andens område. Dette ville få uoverskuelige konsekvenser.

Lige ud for kampområdet i Hørsholmsgade lå Schioldans Stiftelse. På anden sal boede der dengang en hyper sensitiv digter, der havde ungernes bevågenhed. Og selvfølgelig stillede de sig neden for hans vindue og råbte, Digter, digter, dit hoved, det svigter. Og så var det sjovt, når han så bombaderede de hersens unger med kartofler.

Efter nedlæggelse af Nørrebro Station og arealets fritlæggelse kom et omrejsende tivoli af og til på besøg. Mellem skydetelte, gynger og andet gøgl stod en kæmpe karusel med nymalede dyrefigurer og fuld af musik.
Det var dengang Bager Dueholm solgte kanelsnegle til 5 øre stykket.

Korsgade
Oprindelig hed gaden Korsvejen, fordi den krydsede Blågårdsgade lige som et kors. Længere nede lå Den røde Plads, efter belægningen. Pladsen ved Sankt Joseph også kaldet Askovgårdens Plads er en gammel endestation og vendeplads for en af Københavns første hestetrukne sporvogne, den såkaldte Korsgadelinie. Ruten gik i 1869 fra Korsgade til Hovedbanegården.
En gammel bygning, der fra 1877 til 1930erne fungerede som Blågårds Apotek blev senre det navnkundige musik – og danseværtshus Allotria. Det var her bz'ere lavede en tunnel til huset overfor på hjørnet af Stengade.

Nørrebros fattiglæge
I næsten 50 år var Christian Neumann fattiglæge på Nørrebro – faktisk helt til 1931. Han havde lægepraksis på Nørrebrogade 26.
Men inden da havde han ledet en børneklinik fra 1887 til 1890 og skolelæge fra 1898 til 1923. Ved hans død, skrev hans elev gennem tre år, Per Thygesen:

Jo bedre jeg lærte Dr. Neumann at kende, jo større blev min beundring for ham. Han var en yderst beskeden Mand, der aldrig talte om sig selv, men i hele sin Færd beviste han, at det Løfte, vi har aflagt ved vor Embedseksamen, bør tages bogstaveligt.
Om ham kan det siges med Sandhed, at han efter sit bedste Skøn, anvendte sine Kundskaber med Flid og Omhu til Samfundets og sine Medmenneskers Gavn, at han lige samvittighedsfuldt bar Omsorg for den Fattige som den Rige uden Persons Anseelse.

Nørrebros første biograf
På hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej dukkede pludselig under renovering nogle skilte frem. Nørrebros Theater. Men det har været snyd. Dengang dækkede betegnelsen også over biograf.
Nørrebros Biograf åbnede i 1905, og lå på stedet indtil 1922, hvor det flyttede hen til Nørrebrogade 37. I 1975 skiftede biografen navn til Hjerter Dame og i 1981 til Københavneren. Fra årsskiftet 1982 – 1983 blev lokalerne omdannet til teater Kaleidoskop.

Nørrebros mange bryggerier
Mange små – og mellemstore bryggerier lå dengang på Nørrebro. Bryggeriet Stefan var en af dem. Det blev stiftet i 1895 af H.C. Meyer, som tre år senere slog sig sammen med to andre mindre hvidtølsbryggerier. Den nye virksomhed fik navnet Hafnia og lå i Stefansgade 51.
Særlig populær blev den såkaldte, Kroneøl. Produktionen var helt oppe på 25.000 flasker om dagen. Fra 1913 fremstillede Hafnia også mineralvand.
Under første verdenskrig begyndte det at gå dårligt for de små bryggerier, også for Hafnia.
Resultatet blev, at De Forenede Bryggerier opkøbte Hafnia i 1939. Man valgte at lukke bryggeriet og flytte produktionen til Kongens Bryghus.

Nørrebros Runddel
Nørrebros Runddel blev faktisk anlagt allerede i 1750 samtidig med Jagtvej. Dengang var Runddelen det sted kongens jagtselskab samledes før jagten i skovene nord for København.
I 1924 var trafikken blevet så intens, at man anlagde en rundkørsel – den første i København. I 1960'erne forsvandt rundkørslen og er i dag et lysreguleret kryds.

Petersdal
Der hvor El – Giganten i dag ligger, på den yderste del af Nørrebrogade lå engang landstedet Petersdal. En del af bygningerne blev i mange år drevet som Café Petersdal. Dengang lå der rigtig mange værtshuse på Nørrebro.
Bygningen blev nedrevet i 1930erne. I stedet opførtes den store Nora – Bio, som dengang var Københavns tredje største biograf. Biografen lukkede i 1977, og afløst af et supermarked.

Rantzausgade
Gaden er opkaldt efter adelsslægten Rantzau, der kom fra Holsten. Nu er det ikke kun godt at sige om denne slægt. Således belejrede Christian den Tredjes feltherre, Johan Rantzau under Grevens Fejde fra 1534 – 36, København. Det var så effektivt, at København blev udsultet. Hunde, katte, mus, rotter og frøer blev fortæret. Da til sidst kun var træerne tilbage at fortære, opgav københavnerne.
På Trøjborg nord for Tønder sad der også en Rantzau, som området ikke var så tilfreds med.
Indtil 1905 hed gaden Nordvestvej, og var hovedgaden i Rabarberkvarteret. Før i tiden var Rantzausgade en livlig handelsgade. Her var masser af trafik og skrumlende sporvogne. Ved Brorsonskirken krydsede Nordbanen.

Sortedamssøen
Vi har tidligere indgående beskæftiget os med søerne omkring Østerbro og Nørrebro, men disse historier har vi ikke med.
For at skaffe vand til byens voldgrave opstemmede man allerede i middelalderen søen, der fik navnet Sortedamssøen.

I 1702 klagede Københavns politimester Claus Rask over, at drikkevandet er fordærvet, ildelugtende og har en mudret, forrådent smag, som forvoldes af moradser i Sortedam.
Nu var det ikke lige vand denne politimester drak mest af. Han kunne drikke de fleste under bordet – og det var ikke i vand. Det var først hans efterfølger, den navnkundige Ole Rømer, der fik oprenset søen.

Og så sent som i 1944 måtte københavnerne atter engang bruge søens vand som drikkevand. Tyskerne havde lukket for gas, strøm og vandforsyning for at få københavnerne til at makke ret.
En gruppe unge besatte i 1967 Fugleøen og erklærede USA krig i protest mod Vietnamkrigen. Udenrigsministeriet fik travlt med at forklare, at det kun var tale om en practical joke. Politiet blev tilkaldt og fik de unge ind på dansk grund igen. De oprindelige beboere – ænder og svaner kunne igen atge deres ø i besiddelse.
I år 2000 var det unge bz'ere der hejste piratflaget på øen, da Ungdomshuset blev solgt.

Station 6
Indtil 1977 fungerede den bygning, der nu rummer Politihistorisk Museum en politistation. Det var politimester Crone, der indførte de seks politikredse i København. Politiets hovedstation var Politikammeret (Domhuset, Nytorv).
Samtlige stationer skulle holde åben dag og nat. Samtidig blev der indrettet bolig for mindst 50 ugifte politibetjente og 6 overpolitbetjente. De seks politistationer fik følgende adresser:

Station 1: Gråbrødretorv 15
Station 2: Lille Kongensgade 18
Station 3: Store Kongensgade 68
Station 4: Christianshavns Torv 2
Station 5. Gasvejen 11
Station 6: Fælledvejen 13

Den navnkundige stationsleder. Rantzau boede i nr. 11. Stationens lokaler var dog under al kritik, så allerede i 1865 flyttede man over i nummer 18, hvor stationen lå til 1884. 6. kreds omfattede alt hvad der lå mellem Ladegårdsåen og Øresund. Voldterrænet var grænsen mod byen og Lersøparken var grænsen mod Nordvest

Dengang bestod styrken af 1 overbetjent, 3 inspektionsbetjente og 28 almindelige politibetjente. I 1864 boede der 1 overbetjent og 12 betjente på Station 6.
I 1874 blev politiet opsagt af ejeren af Fælledvej 18. Man kunne da godt blive boende, hvis man ville acceptere en lejeforhøjelse på 25 pct. det sagde kommunalbestyrelsen ja til.

Støberierne på Nørrebro
Blandt nogle af de største virksomheder, der blev bygget på Nørrebro i 1800 – tallet var to store jernstøberier. Den ene var Heegaards på Blågårds Plads, som blev oprettet i 1828. Det andet var S.H. Ludvigsens på Nørrebrogade 39. Dette eksisterede fra 1838. Ludvigsen fik nogle år senere Hermann som kompagnon.
Det nye Nørrebro havde behov for kakkelovne, gaslygter m.m. I 1860erne var virksomheden en af Københavns førende producenter af lygtepæle, kloakdæksler og fritstående pissoirer – også kaldet nødtørftsanstalter
Firmaet var nogle af de første, som forsynede københavnerne med vandklosetter og centralvarmeanlæg i velhaverkvartererne omkring Bredgade og Malmøgade.
Senere blev blandt andet fjernvarmeanlæg virksomhedens speciale. I 1974 forlod man Nørrebro ud i et nyt industrikvarter i Glostrup

Syngepiger på Nørrebro
På hjørnet af Jægersborggade og Jagtvejen optrådte der fra 1889 – 1893 syngepiger ligesom på Bakken. Fra 1894 da stedet fik nye ejere blev syngepigerne udskiftet med billardborde. Stedet kom til at hedde Café Jægersborg. Helt ind til 1958 var der restaurant på stedet. I dag ligger der en døgnkiosk på stedet.

Todesgade
Gaden er opkaldt efter lægen, moralisten og filosoffen Johan Tode (1736 – 1806). Han gjorde sig blandt andet bemærket ved at konstatere forskelle mellem kønssygdomme. Tode var også efter de unge piger, der gik på volden. Her kunne man pådrage sig forkølelse og andre langt ubehageligere ting, der ikke var godt for legeme og sjæl.

Todesgade forandrede fuldstændig udseende efter renoveringen i 70erne. Måske gik man for hårdt frem, for her befandt der sig nogle flotte bygninger. Det var også her man ville fjerne en daginstitution, men det forhindrede demonstranter. Og medlemmer af Nørrebro Beboeraktion. Aktionen varede over et halvt år. Efter anmodning fra Københavns Kommune satte politiet massive styrker ind og institutionen blev kørt væk en januardag 1978.

Trafikproblemer på Nørrebrogade
Vi har i artikler beskrevet jernbanen på Nørrebro. Men jernbanen voldte store problemer for trafikken på Nørrebrogade.
Når togene fra Hovedbanegården kørte mod Hellerup og Klampenborg passerede de Nørrebrogade tæt ved Esromgade. Bommende blev sænket og de kørende og gående på Nørrebrogade måtte vente.
Fodgængerne kunne dog fra 1910 benytte en fodgængerbro, når bommene var nede. En trafiktælling fra den 28. februar 1924 fortæller noget om problemets omfang.
Bommene var nede 78 gange i løbet af et døgn – i i alt 212 minutter. Der passerede 67 tog og nogle rangertog. Der standsede 361 biler og 18 motorcykler. Den øvrige trafik – sporvogne, hestevogne, cyklister og fodgængere var man åbenbart ligeglade med.
Overskæringen forsvandt først i 1930 ved åbningen af Højbanen og den nye Nørrebro Station.

Ventegodt
På hjørnet af Esromsgade og Nørrebrogade lå landstedet Ventegodt. Her boede familien Melchior. Efterhånden kom byggeriet meget tæt på, og den kæmpe store villa måtte lade livet. Melchiors børn gik i skole inde i byen. De forbipasserende blev stoppet for mod betaling at tage børnene med ind til byen. Når de forlangte for meget, måtte de stakkels børn selv vandre den lange vej.

Se flere artikler om det gamle Nørrebro på www.dengang.dk

.