Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Det bli`r nok en bedre sommer

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 / 36 48 02 19 / 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk  

NOTAT 17. juli 2009 om et bud på detailhandelen i 2. halvår 2009 v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger og for Hvidovre Erhverv

Det bli`r nok en bedre sommer end frygtet af mange butiksfolk

Ligesom lagrene er godt nedbragte i erhvervslivet, og nu igen skal og også fyldes op igen, så har forbrugerne forhåbentlig også behov for "igen at fylde op". Komme op af skyttegravene forbrugsmæssigt set.

Efter et dyk på hen ved 6% i kroner i kasseapparaterne i 1. halvår i forhold til 1. halvår sidste år mod en fremgang i 1. halvår sidste år på 2,6% står detailhandelen i år i 2. halvår i år overfor en tilbagegang i 2. halvår sidste år på 3,8%.

Det bør derfor i flere brancher være lettere at opnå vækst i 2. halvår end i 1. halvår.

Imod stritter udviklingen i dagligvaresektoren, der ikke længere grundet nulvækst i fødevarepriser kan opnå vækst i kroner båret hjem af prisstigninger på fødevarer som tidligere til trods for flere måneders tilbagegang i mængder.

Det tegner bl.a. derfor til tilbagegang i dagligvaresektoren resten af året og måske mere end de 1,8% tilbagegang i kroner som her i 1. halvår. Sidste år i 1. halvår havde dagligvaresektoren en vækst på 7,5% i kroner i kasseapparaterne båret i hus af store prisstigninger på fødevarer.

Det bli`r alene udvalgsvarer (non food), der skal holde detailhandelen oppe i 2. halvår. Det ender nok med en tilbagegang på 2% for den samlede detailhandel i 2. halvår primært forårsaget af en fortsat tilbagegang i mængder i dagligvaresektoren og nu også i kroner, fordi prisstigninger på fødevarer er nulstillet de seneste måneder og fortsat nok også vil være det af den skærpede konkurrence.

Det lysner forhåbentlig for udvalgsvarer (non food), der har ligget underdrejet med en tilbagegang på hen ved 7% i 2. halvår sidste år og en tilbagegang på hen ved 10% i 1. halvår i år. Der må være et stort behov for at løsne bremsen på udskudt køb.

Dankortkøb lå i juni i år på niveau med juni sidste år mod ellers tilbagegang i forrige måneder.

Langt flere end ventet har bedt om og har fået udbetalt deres SP-opsparing. ATP melder, at 2.278.000 har fået deres SP-penge. Det er rigtig mange og kan ikke undgå de kommende måneder at smitte af på køb i detailhandelen - og i langt de fleste brancher.

Dertil holder flere familier end sidste år hjemme-ferie - sommerferie i Danmark.

Det skal nok blive en bedre sommer end frygtet af mange butiksfolk - og nok også et bedre 2. halvår end 1.halvår. Forbrugerne har mulighed for at øge forbruget pænt igen. Spørgsmålet er, hvor meget de tør. Og hvornår de tør.

Selv om det lysner lidt for detailhandelen, bliver det alligevel et likviditets- og indtjeningsmæssigt set barsk 2. halvår for ikke mindst mange specialbutikker med udvalgsvarer og også for mange specialbutikker med fødevarer både i centre og i bymidter så vel som i mindre og mellemstore byer/handelsområder. Reserverne er slidt op i mange butikker.

Der er alvorligt brug for, at forbrugerne kommer op af skyttegravene forbrugsmæssigt set nu og ikke først til julehandlen.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16