Det er regeringens opfattelse, at den stort anlagte plan vil afhjælpe problemerne i de udsatte boligområder. Men beboerne er mere skeptiske. Regeringen knytter problemerne til etniske minoritetsgrupper. Men er det ikke snarere det stigende fattigdoms – problem i de udsatte områder, der er det reelle problem. Alt bliver ikke lyserødt af, at man river nogle blokke ned og flytter folk mod deres vilje.
Den historiske ghetto
Navnet ghetto stammer fra det italienske ghetto, der betyder jernstøberi. Ordet blev brugt i forbindelse med jødernes samlingssteder. Således påbød et paveligt dekret i 1555, at jøder skulle opholde sig i deres egne bydele. Paven frygtede jødisk herredømme.
Under anden verdenskrig genindførte nazisterne ghettoerne i Polens hovedstad Warszawa.
Der var mure omkring bydelene. Der stod kristne vagter, og portene var lukkede om natten. Jøderne var tvunget til at leve deres eget lille samfund. Ghettoen fungerede som et parallelsamfund.
17 milliarder til planen
I dag bruges betegnelsen om bydele, hvor en eller flere etniske grupper dominerer, og hvor adskillelsen fra resten af samfundet bunder i sociale og økonomiske vilkår. Det sidste er politikerne dog ikke enige om.
En halv milliard bruges alene til nedrivning. I alt bruges der 17 milliarder til projektet. Det lyder alt sammen meget flot, men det er stort set lejerne selv, der betaler fra den såkaldte Landsbyggefond.
Det vil sige, at nogle af samfundets svageste selv er med til at finansiere den storslåede plan som er iværksat efter et samfundsskabt problem.
Ikke mursten, der skaber uro
Men hjælper det at rive huse ned. Vi har spurgt Mohammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken:
Det er ikke murstenene, der skaber uroen og kriminaliteten. Det er jo nogle af de mennesker, der bor i dem.
Derfor har vi savnet en større politiindsats i disse områder. Det er en lille kerne, der skaber problemer med hærværk og indbrud. Hvis ikke man kommer det til livs, så kan man ikke udvikle områderne positivt.
- Alt bliver ikke lyserødt af, at man river nogle blokke ned og flytter nogle mennesker mod deres vilje.
Beboerformanden mener også, at der må være udgangsforbud for børn efter kl. 22. Han fortæller, at der render børn på 10, 11 og 12 år rundt ude om aftenen og sågar efter midnat. Børnene er forældrenes ansvar, men hvis de ikke deres ansvar må samfundet træde til. Og det har de ikke kunnet hidtil, siger beboerformanden
Hver anden skal være væk – i 2020
Målet er, at hver fjerde ghetto skal være væk i 2016, og hver anden skal være væk i 2020.
Der skal være mere attraktivt at bo der. Folk i arbejde skal søge dertil, og kriminaliteten skal ned. Ejerformerne skal også kunne blandes.
Må tage del i ansvaret
Anvisning af løsladte må ikke anvises lejlighed i områderne. Lejeloven ændres, så det hurtigere bliver mulighed for at komme af med folk, der groft har overtrådt reglerne.
På Christiansborg mener man, at det kun er de ressourcestærke, der skal anvises til ghettoerne. Men den praksis har man i flere år, anvendt i Københavns Kommune.
Men som Mohammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken siger, så må disse ressourcestærke også tage del i det sociale fællesskab.
Hvad med den stigende fattigdom?
Men løser det problemerne. Er disse ikke forskellig fra område til område? Er det ikke den stigende fattigdom, der er det reelle problem? Forskellige undersøgelser viser, at den er voksende, især i de udpegede områder.
Helt bestemt er der en sammenhæng mellem de jobløse ghettoer og de problemer, ghettoerne volder i det omgivende samfund. Det nytter ikke noget bare at rive bygninger ned. Man må også se på, hvordan man behandler indholdet – beboerne.
Hvad er en ghetto?
Det er ikke sjovt at gå rundt med et skilt på ryggen, Jeg bor i en ghetto. Regeringen har lagt tre kriterier til grund for navnet. Ordet ghetto er i sig selv noget nedladende.
- Indvandrere og efterkommere skal udgøre mindst 50 pct. af beboerne
- Mindst 40 pct. af beboerne er uden job eller uddannelsesplads
- Mere end 270 beboere pr. 10.000 har fået en dom
Statsministeren: Er det Danmark?
På et pressemøde stillede statsminister sig selv det retoriske spørgsmål, om ghettoer overhovedet er Danmark?
Det var meget nedladende, skulle man mene.
Politidirektør: Politiindsats løser ikke dette
Og Københavns Politidirektør Johan Reimann blev i Kristeligt Dagblad citeret for følgende:
Politiindsats løser ikke det her. Det skal man gøre sig fuldstændigt klart Man kan sætte en politibetjent på hvert et gadehjørne i Mjølnerparken, men man skal gøre det klart, at det ikke løser problemet.
- Hvis man eksempelvis kalder Mjølnerparken for en ghetto og en sort plet – og det er det på ingen måde i min optik – sker der det, at de ressourcestærke beboere vil flytte. For hvem har lyst til at bo i en ghetto. Dermed risikerer man at skabe det problem, som man forsøger at bekæmpe.
Minoritetsgrupper kædes sammen med problemer
Det er tankevækkende, at man overhovedet ikke kan konstatere en sammenhæng mellem andelen af indvandrere og udbredelsen af kriminaliteten i de 29 boligområder.
Men der er en klar sammenhæng mellem andelen af personer uden arbejde og andelen af kriminelle.
Sprogbruget omkring ghettoerne efterlader indtrykket, at det er indvandrerne, der er selvforskyldt i problemerne:
- Ghettoen tilbage til samfundet.
- Et opgør med parallelsamfund i Danmark
Hele debatten kæder etniske minoritetsgrupper sammen med problemer. Nøglebegreberne er på den ene side ghetto, udlænding, kriminalitet og parallelsamfund.
På den anden side er det begreber som Danmark, danske værdier, dansk sprog.
Fattigdom figurerer slet ikke.
Fordomme om, at indvandrere i Ghettoområderne stemmer ikke mindre til valg end indvandrere andre steder fra. Ved kommunevalget i 2009 stemte 36 pct. af indvandrere og efterkommere, mens etniske danskeres valgdeltagelse lå på 67 pct.
De unge
Mon ikke også man skal se på det faktum, at et stigende antal af mandlige indvandrere ryger ud i arbejdsløshed. Og hele 42 pct. af de 25 – 39 årige efterkommere med ikke vestlig oprindelse har i dag grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. De har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til fædre og onkler.
Det går bedre for pigerne. De klarer sig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
De ældre
Pensionister er den befolkningsgruppe, der har den markant ringeste andel af fattige. Men blandt indvandrerne er hver fjerde i den gruppe at betegne som fattig.
Mange af disse lever i ensomhed, kun med deres eget sprog. Børnene er på vej til at blive integreret i det danske samfund. De er ikke mere så tæt på dem. Så det er ikke kun et økonomisk med også et socialt problem, der skal løses.
Højt bundniveau
Tag nu Mjølnerparken. Byggeriet er OK og lejlighederne er flotte. Men det er områderne omkring Mjølnerparken der trænger til løft.
Skal bygninger i Tingbjerg og Mjølnerparken, ja så har man et højt bundniveau på det område.
Igen synes fattigdoms – og misbrugsproblemer at være betydelig. Og det behøver ikke, at være i selve de såkaldte ghettoer, at man ser det. Ofte skuer man problemerne lige op til områderne.
Integration som fattig
Man bliver ikke bedre integreret ved at være fattig. Det gør man ved at få et tilhørsforhold til samfundet også det uden for det såkaldte ghettoområde.
Folk skal have ret til at være anderledes, men de vil ikke chikaneres. Modsat skal folk ude fra samfundet heller ikke finde sig i at blive chikaneret, når de besøger områderne.
Men beboerne må også gøre op med sig selv, om de vil være en del af samfundet. De har brug for rollemodeller, mentorer m.m. for at komme gennem uddannelsessystemet.
Fattigdom ikke anerkendt som problem
Regeringen anerkender ikke fattigdomsproblemet. De afviser de undersøgelser, der har været foretaget. Gennem ti år har indgreb forstærket tendensen til fattigdom.
Det har været i form af Starthjælp, Kontanthjælpsloft, Introduktionsydelse, 450 – timers regel og en speciel pensions – ordning. Disse ting er med til at fastholde især folk med indvandrerbaggrund i fattigdom.
Hovedparten af de mennesker, der lever af laveste forsørgelsesydelser, ikke kan få job på grund af dårligt helbred eller manglende uddannelse. Virkningen er bare, at de bliver fattige, lider afsavn og bliver ekskluderet fra den almindelige måde at leve på i Danmark. Ordningerne er udformet således, at fattigdommen først og fremmest rammer etniske minoritetsgrupper.
Sanktioner på det sociale – ingen løsning
En løsning om at skære i socialhjælpen til familier, som en slags straffeaktion er nok heller ikke den mest farbare vej, når det gælder socialt udsatte i områderne. Det har samfundets svageste ikke brug for.
Kommunens klubtilbud må forstærkes. Og så er det nødvendig at gadeplansmedarbejdere får nogle kontakter. Politiet må forsøge den vanskelige balancegang om ikke at optræde som uniformerede voldsmænd. Der må skabes en gensidig respekt.
Og handel med stoffer som er et lukrativt marked må stoppes. Dette afstedkommer ofte konflikter mellem forskellige grupper.
Praktik, job og fritidsplads
Da det gik godt for detailhandelen på Nørrebro stod man parat med praktikpladser, jobs og fritidsjobs. Prøv at kigge i butikkerne på Nørrebro. Personalets sammenhæng afspejler befolkningens sammenhæng.
Men andelen af nydanskere uden job er stadig meget stor i Mjølnerparken.
Politikerne burde have fundet frem til en eller anden ordning med erhvervslivet, så man uden administrativt kludder kunne ansætte nogle af disse udsatte unge i forbindelse med den såkaldte ghettoplan
Man burde endnu kraftigere pointere at en plettet straffeattest, kan have betydning for fremtiden. Det får konsekvenser, når man laver noget kriminelt. Måske vil en hurtigere konsekvens være mere gavnlig for de unge.
Radikalisering
I nogle af beboerområderne foregår der en radikaliseringsproces. Her er der nogle, som ikke deler det danske samfunds værdigrundlag. Man bruger vold og synspunkter til at undergrave det danske samfund.
Man har indtryk af, at i nogle områder har det offentlige opgivet. Lovløsheden hersker. Hærværk er der meget af. I det ellers velplejede Mjølnerpark betyder dette en ekstra årlig regning på 1.000 kr. til de 500 familier.
Alle har ret til familieliv
Men det er problematisk at afskære mennesker fra at få familiesammenføring. - bare fordi de bor i et bestemt boligområde. Alle mennesker har ret til et familieliv ifølge menneskerettighedskonventionen.
Ikke paralelsamfund
De netværk, som beboerne deltager i, er ofte beboere fra deres egen etniske gruppe. Der er ikke kun en minoritet, når man taler om de belastede boligområder. Beboerne måde at leve i disse områder, kan ikke betegnes som paralelsamfund, som politikerne fortæller os. Og politikerne bilder os ind, at det er alle beboere, der laver ballade. Det er ikke korrekt. Tager man 100 beboere, ja så opfører 95 – 98 af beboerne sig som beboere i andre boligområder.
Mjølnerparken, som undertegnede har besøgt adskillige gange rummer masser af venlighed og imødekommenhed. Her er forældrene også bekymret for deres børn. De ønsker heller ikke, at de skal blive en del af det hårde gademiljø.
Sindelags – kontrol
Når et støtteparti går ind og forlanger parabolforbud og forbud mod at se arabiske udsendelser i TV i ghettoområder, er det klart, at det fremkalder antisympati mod det danske samfund. Skal man virkelig gå ind og fortælle borgerne hvilke medier, der er bedst at bruge og se. Det svarer til at forbyde Jehovas Vidner. Det er, at gribe ind i folks frihedsrettigheder.
Vi så noget lignende i de gamle fremtidsromaner, Fahrenheit 451 og 1984. Huxley og Orwell har ikke levet forgæves.
Grundelementerne i et demokratisk samfund er jo netop den enkeltes ret til frit at søge informationer og vælge medie. Man kan så spørge sig selv, om det er nogle politikere, der vil indføre sindelagskontrol?
Masser af fordomme
Andre fordomme, som vi har hørt om beboere i de udsatte boligområder er, at alle muslimske mænd voldtager deres døtre. Det er simpelt hen grotesk.
Sådanne groteske og hadefulde generaliseringer er bestemt ikke befordrende for dem, der prøver på at ændre tingene.
Og så er det jo et godt mediestunt, at vise sig i de bydele, hvor man har foreslået sindelagskontrol. Så håber man på at blive overfaldet og komme på forsiden. Jo det er sandelig politikere, der er meget beregnende.
Føler sig ikke værdsat
Mange unge i de udsatte boligområder fortæller, at de ikke føler sig værdsat. De føler sig også trådt på i nattelivet. Ofte nægtes de adgang på diskoteker og natklubber. De er uønskede. Og når politikerne bruger ordet ghetto, ja så er det endnu en bekræftelse på, at de ikke er værdsat i det almindelige samfund.
At bo i en ghetto, er at være i en gabestok, ja sådan udtrykte en af de unge det.
Samfundet vil overvåge, true, tvinge og straffe
Kan den storslåede ghettoplan overhovedet fungere. Samfundet skal overvåge, true, tvinge og straffe de i forvejen fattige beboere.
Hvorfor er der ingen der taler de svagestes sag og erkender det reelle problem – fattigdommen.
Alt tyder på at ghettoerne bliver fattigere. Således er årsindkomsten i Mjølnerparken 131.361 kr. Det er nu kun 47 pct. af landsgennemsnittet på 278.945. Tidligere udgjorde den gennemsnitlige årsløn i Mjølnerparken 50 pct. Antallet af fattige er steget mellem 5 og 11 pct. i Tingbjerg og Mjølnerparken i perioden mellem 1996 og 2008, viser en særkørsel fra Kommunernes Socialforvaltning.
Læs endvidere her på siden:
- Hot Spot Nørrebro
- Mange fattige på Nørrebro
|
