Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Samlet 12% færre konkurser i Danmark

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT om konkurser i januar 2011 i forhold til januar 2010 baseret på de nyeste tal fra Danmarks StatistikBank v/Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Samlet 12% færre konkurser i Danmark i januar i år end i januar sidste år

Det samlede antal faktisk erklærede konkurser lå i januar i år 12% lavere end i januar sidste år i henhold til de nyeste tal fra Danmarks StatistikBank. Dog en stigning i Region: Hovedstaden på 9% og i region: Nordjylland på 39%. Det største fald var i region: Sjælland på 42% og i region: Midtjylland på 36%.

Faktisk erklærede konkurser (alle)
2010 2011 +/-%

Januar 458 403 - 12%

fordelt på:
Region:
J a n u a r
Hovedstaden 171 187 + 9%
Sjælland 85 49 - 42%
ØST DANMARK 256 236 - 8%
Syddanmark 74 68 - 8%
Midtjylland 105 67 - 36%
Nordjylland 23 32 + 39%
VEST DANMARK 202 167 - 17%
HELE DANMARK 458 403 - 12%

heraf for:
DETAILHANDEL 34 28 - 18%

Usikker udvikling for detailhandlen

For detailhandlen viser tallene fra Danmarks StatistikBank et fald på 18% (fra 34 til 28 i antal). Hvor vidt det er holdbart på længere sigt for detailhandlen med et fald, afhænger meget af, om forbrugerne igen lukker op for pengepungen. Stordetailhandlens forventede maksimale brug af mulighederne for søndagsåbent med ofte tilbud kun gældende søndag kan blive en meget hård konkurrence for den øvrige detailhandel at klare sig imod. Især hvis forbrugerne fortsat her i 2011 vil være tilbageholdende – forbliver i de forbrugsmæssige skyttegrave og sparer op i stedet for

De nyeste tal fra NETS/PBS om DANKORT-forbrug viser for januar i år i forhold til januar sidste år en stigning på 5,2%.

Sidste år lå dankortforbruget for hele året på +5,6% mod den samlede detailhandel på +0,1% i kroner i kasseapparaterne. Altså en forskel på (5,6%-0,1%) = 5,5%. For december lå dankortforbruget på +5,9% og den samlede detailhandel på +1,6% i kroner i kasseapparaterne. Altså en decemberforskel på (5,9%-1,3%) = 4,7%.

Der er ikke noget nyt i, at dankorttallene ligger bedre end detailtallene. Det har de gjort længe. Det er formentlig, fordi stadig flere bruger dankort og stadig flere bruger dankort tiere og til meget andet end køb i detailhandlen

Ligger forskellen lige så højt for januar i år i forhold til januar sidste år, så tyder meget med en stigning i dankortforbruget på 5,2% i januar på, at den samlede detailhandel i bedste fald er landet på lidt over 0-vækst i januar i år i forhold til januar sidste år. Lidt over 0-vækst også fordi detailhandlen sidste år i januar i forhold til januar 2009 oplevede en tilbagegang på 4%. En tilbagegang, der også var påvirket af en tilbagegang i kreditkøb genem detailhandlen og stadig færre reservekroner i “strømpeskafterne”

Detailhandlen går en usikker udvikling i møde. Det er jo kvinderne, der træffer op mod 80% af en families forbrugsmønster. Det er dem, der holder mest igen. Det er også dem, der fylder mest som offentlig ansatte med øget risiko for at blive fyret. Det er også dem, der er mest usikre overfor den med manges øjne “politiske børnehave”, vi befinder os i. Og oveni nu Amagerbankens konkurs og den negative dialog, det kaster af sig i medierne. Det mest sikre i dag er, at kvinderne som forbrugere er meget usikre.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16