Det blev ikke lykken at være butiksejere i december

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen,HD, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT - baseret d.d. på de nyeste værdiindeks (kroner) for brancher fra Danmarks Statistik for december og året 2010 sammenholdt med samme perioder i 2009 bearbejdet og kommenteret af civiløkonom Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Det blev ikke lykken at være butiksejere i december med kun fremgang for 15 ud af 37 specialbrancher
Bedst gik det for detailhandel med drikkevarer med +22% og dyrehandlere med +19%
Dårligst for cykelhandlere med –26% og fiskehandlere med –23% i tilbagegang

Den samlede detailhandel gik frem med 2% i december sidste år i forhold til december 2009. Dermed blev det til en beskeden samlet fremgang for detailhandlen i 2010 på 0,2% mod for året 2009 en tilbagegang på 3,9%. Det blev i december kun til en fremgang for 15 ud af 37 specialbrancher mod 21 i november.

For supermarkeder og varehuse m.v. i december
blev det for de 4 branchegrupper: Købmænd og døgnkiosker +3%. Supermarkeder +1%. Discount +9%. Og +0% for “Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger herunder varehuse og stormagasiner”. Fremgang hentet gennem flere søndage med åbent og fra specialbrancherne med fødevarer.

For de 7 specialbrancher med fødevarer i december
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 3%. Bedst gik det for gruppen: Detailhandel med drikkevarer med +22% og for slagtere med +5%. Dårligst gik det for fiskehandlere med –23% og for frugt-/grøntbutikker med –13%. Specialbrancherne med fødevarer afleverer markedsandele til supermarkeder, discount og varehuse med det stigende antal søndage med søndagsåbent.

For de 30 øvrige specialbrancher med udvalgsvarer i december
blev det en gennemsnitlig branchetilbagegang på 2% Bedst gik det for dyrehandlere med +19% og detailhandel med køkkenudstyr-glas-porcelæn m.v. med +16%. Dårligst gik det for cykelhandlere med –26%.

8 ud af 41 brancher med fremgang på 10% og derover i december
1. Detailhandel med drikkevarer +22%
2. Dyrehandlere +19%
3. Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn m.m. +16%
4. Detailhandel med legetøj +15%
5. Detailhandel med musik og videooptagelser +14%
6. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +11%
7. Skoforretninger +10%
8. Lædervareforretninger +10%

10 ud af 41 brancher med 10% eller mere i tilbagegang i december
1. Cykelhandlere -26%
2. Fiskehandlere -23%
3. Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil -22%
4. Farve- og tapetforretninger -21%
5. Radio-/TV-forretninger -19%
6. Forhandlere af musikinstrumenter -17%
7. Frugt- og grønthandlere -13%
8. Blomster, planter og havecentre -12%
9. Detailhandel med andre varer (ikke branchespecielle) -12%
10. Fotoforretninger -10%

Beskeden vækst på 0,2% i året 2010
Hjulpet i hus af en god november med +4% blev det til en beskeden vækst på 0,2% for den samlede detailhandel for årete 2010 sammenlignet med året før med en tilbagegang på 3,9%. Men. Men. Et niveau der lå 3,7% under året 2008. Og samtidig et salg især i løbet af 2. halvår med stigende priser for fødevarer.

For supermarkeder og varehuse m.v. i 2010
blev det til en tilbagegang for købmænd og kiosker på 0,3%, for supermarkeder en tilbagegang på 2,8%, for discountforretninger en fremgang på 5,8% og for “Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger herunder varhuse og stormagasiner” en beskeden fremgang på 0,7%. Vinderen i 2010 var i høj grad discount med en fremgang på 5,8%. Og taberen supermarkeder med en tilbagegang på 2,8%. I en kamp om markedsandele især med søndagsåbent med tilbud, der kun gælder søndag. En kamp i et marked med øget overkapacitet med stadig flere søndage med søndagsåbent.

For de 7 specialbrancher med fødevarer i 2010
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 4,3%. Bedst gik det for detailhandel med drikkevarer (bl.a. vin) med +13,2%. Værst gik det for tobaksforretninger med –16,2%, for frugt-/grøntforretninger med –15,6% og for fiskehandlere med –11,4%. Fiskehandlere, der i årene før finanskrisen vandt markedsandele taber nu til alle andre.

For de 30 øvrige specialbrancher i 2010
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 0,3%. Bedst gik det for: Detailhandel med “kjolestoffer, garn, broderier m.v.” med +21,9%. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst med +17,8%. Værst gik det for: radio-/TV-forretninger med –20,1% og fotoforretninger med –11,0%

10 ud af 41 brancher med mere end 5% fremgang 2010
1. Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier m.v. +21,9%
2. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +17,8
3. Detailhandel med drikkevarer +13,3%
4. Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn og bestik +12,3%
5. Dyrehandlere +11.0%
6. Detailhandel med legetøj +7,9%
7. Skoforretninger +7,9%
8. Lædervareforretninger +5,8%
9. Discount (dagligvarer) +5,8%
10. Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger +5,5%

7. ud af 41 brancher med mere end 10% tilbagegang i 2010
1. Radio- og TV-forretninger -21,1%
2. Tobaksforretninger -16,2%
3. Frugt- og grøntforretninger -15,6%
4. Detailhandel med andre varer (ikke branchespecielle) -15,5%
5. Fiskehandlere -11,4%
6. Fotoforretninger -11,0
7. Detailhandel med musik og videooptagelser -10,6%

Usikkerhed omkring december 2010
Der var mange forskellige meninger og forventninger omkring julehandlen. Det gik 2% bedre end i 2009. Dertil kommer så, at priserne på “fødevarer og ikke alkoholiske drikke” lå 3,5% højere i december 2010 end i december 2009. Så reelt blev det ikke stort bedre end for 2009

Kvinderne bestemmer og er fortsat svære at få op fra skyttegravene
Det er i stigende grad kvinderne, der bestemmer forbrugsudviklingen. Der er jo også flest af dem. Og de bliver ældst. De gik i de forbrugsmæssige skyttegrave med finanskrisen. Og er der endnu. De og befolkniungen som helhed tror lige nu med baggrund i den nyeste undersøgelse om forbrugertillid for februar fra Danmarks Statistik fortsat ikke rigtigt på, at politikerne, hverken rød eller blå blok, kan få løst op for en troværdig fremtid, hvori der kan “investeres” i øget forbrug.

Først efter næste folketingsvalg og en ny eller fornyet regering tager arbejdstøjet på og får demonstreret troværdighed, beslutsomhed og handlekraft, kan der blive udsigt til et øget forbrug – i en langsom stigende grad. Næppe en eksplosiv udvikling.

Det vil fortsat i høj grad nok være kvinderne, der mest bestemmer både forbrugsudviklingen og resultatet af et folketingsvalg.