Atter var Nørrebro i medierne. Islamisk Trossamfund havde inviteret en kontroversiel prædikant til Nørrebro. Han skulle vejlede de unge muslimer. Retorikken, omtale og angreb på ytringsfriheden omkring dette møde, har ikke været befordrende for fremmedhadet på Nørrebro. Forhåbentlig har alle lært af det. Norrebro.dk's udsatte medarbejder var på stedet.
Et møde skaber overskrifter
Så var Nørrebro atter i medierne. Islamisk Trossamfund havde inviteret en kontroversiel prædikant til Nørrebro. Han skulle give de unge gode råd.
Prædikanten Bilal Philips er uønsket i England og Australien på grund af hans holdninger.
Hitzb – ut Tahrir er gode til at skabe overskrifter og det har Islamisk Trossamfund også været i denne forbindelse.
Indrejseforbud
Meget forudsigelig ønskede Dansk Folkeparti, at vedkommende prædikant ikke skulle komme ind i landet. Man ønskede, at justitsministeren skulle kigge på lovgivningen.
Prædikanten vil bidrage til at skabe endnu mere uro i området.
Hvorfor må I tegne?
Det gjorde man også, da Hitzb – ut Tahrir holdt møde på Diamanten. Her opfordrede man til at dræbe danske soldater i Afganistan. Og det havde man åbenbart lov til.
Og Bilal Philips kommentar til Dansk Folkeparti var:
- Hvorfor må jeg ikke tale, når I må tegne?
Socialdemokraterne ville ikke nægte prædikanten indrejseforbud. Så ville han bare blive udråbt som helt, var argumentet. I stedet blev folk opfordret til at demonstrere.
Vokser fremmedhadet?
I ugerne op til mødet, kunne man høre om, at danskerne udøvede diskrimination og hetz mod danske muslimer. Politikerne var passive over for dette problem.
Fremmedhadet var voksende i det danske samfund, blev det påpeget fra muslimsk side.
Medierne fokuserede på Islamisk Trossamfund, hvor den tidligere talsmand måtte gå, fordi han blev fotograferet i en demonstration arrangeret af den fundamentalistiske organisation Hitzb – ut – Tahrir.
En person kan ikke uden videre afvises
Politikerne må vide, at en person kun kan afvises, hvis der er fare for landets sikkerhed, og hvis der er farer for optøjer og uroligheder. En person kan ikke afvises på grund af kontroversielle holdninger.
Hvem er Bilal Philips
Men hvem er denne Bilal Philips. Han er født på Jamaica. Hans bedstefar var kirkeminister. På et tidspunkt befandt han sig på den yderste venstrefløj, nærmest marxistisk leninist. En overgang var han medlem af den militante bevægelse, Black Panthers.
I 1972 konverterede han til Islam. Han lagde sin guitar på hylden. Musik var haram, urent og syndigt.
Han tog en mastergrad i islamisk teologi i den hellige by Medina. Senere tog han en ph.d grad i islamisk teologi. Han er tilhænger af den fundamentalistiske, saudiaribiske udgave af islam, wahabismen. Bilal Philips er en varm fortaler for sharia – lovgivningen. Han går ind for selvmordsangreb og mener at homoseksuelle og lesbiske skal slås ihjel. Han er fortaler for mænds ret til at banke deres koner. Sex uden for ægteskab skulle straffes med 200 piskeslag.
Prædikanten er kendt for at være antisemitistisk, intolerant og imod integration.
Skal rabiate holdninger fremmes?
Kan man fortænke politikernes og Nørrebro – borgernes frygt? Skal mangfoldighed og tolerance bruges til at fremme rabiate holdninger? Prædikanten med hans holdninger kunne støde direkte mod danske værdier. Han kunne sende et meget uheldigt signal til de unge.
Et kulturelt vakuum
Man kan så undre sig over, at Islamisk Trossamfund inviterer en person med så yderliggående synspunkter til at tale give unge mennesker råd og dåd.
Men ifølge trossamfundet havde prædikanten åbenbart fået lænker på. Han måtte kun tale om islamofobi.
Mange unge på Nørrebro befinder sig i et kulturelt vakuum. Et sådant radikalt input vil få dem til at gå i den forkerte retning. Og det er lodret imod den integration og tolerance som for eksempel Nørrebro Handelsforening arbejder for.
Ville ikke lade sig dirigere
Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev havde opfordret de unge til at boykotte mødet. Men det havde de unge på Nørrebro og omegn ikke lyttet til. De strømmede til. Ja i hallen var der vel dobbelt så mange, som der var plads til. Folk sad alle steder.
Fra Islamisk Trossamfund lød budskabet, at man ikke ville lade sig dirigere.
Moddemonstrationen skulle flytte
Men hvordan gik det så. Ja www.norrebro.dk's udsatte medarbejder fornemmede i begyndelsen en spændt og forhadt stemning uden for hallen. Det vakte en del utilfredshed med at moddemonstrationen skulle flytte cirka 500 meter. Politiet nævnte noget med, at det var af sikkerhedshensyn.
Det kom til nogle enkelte små episoder. Unge muslimer var trukket ned for at råbe efter moddemonstranterne. Disse kvitterede med at råbe idioter og en enkelt viste fingeren. Dette blev straks irettesat af politiet.
I mediernes søgelys
Nogle af de unge, der gik ind i hallen benyttede lejligheden til at komme i medierne:
- Demokrati – hykleri
- Vi går ind for Sharia – I går ind for Dyresex
Medierne havde oppisket en stemning
Og inde i hallen mente arrangørerne, at medierne havde pisket en unødig stemning op. Så fik vikingerne en tur gennem trædemøllen. Derefter var det politikernes tur, som rakkede ned på Islam for at skjule andre problemer. Den skarpe retorik blev brugt for at fjerne de store problemer for islam i Danmark.
Ikke overraskende blev det nævnt, at de største terrorister var dem, der kastede bomber over Hiroshima. Og overraskende nævnte Bilal Philips, at sharia i Danmark er utænkelig.
Der var ikke så meget kontroversielt i det som Philips sagde.
Alle kan lære noget
Arrangementet og retorikken omkring det har ikke bidraget positivt til at skabe bedre forhold på Nørrebro. Der er virkelig mange, der forsøger og bidrager til at skabe bedre forhold på Nørrebro. Måske var det ikke så meget Bilal Philips argumentation på selve konferencen, der skabte den store ballade.
Håbet er, at alle have lært af dette arrangement. Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes, eller kan den? |
