Salmiakspiritus i sodavand, Smørolie i isen, glasrester i agurken, tarmrester på bryggeriet, rengøringsmiddel til morgenkaffen. Vi besøger Danmarks mest beskidte supermarked. Vi spiser 50 mill. Kg udenlandsk kylligekød. En tredjedel er sundhedsfarligt. 1.700 er de sidste tre år blevet syge på restauranter. Der var rotter i lagkagen og Fødevarestyrelsen skal spare 68 millioner kroner. Og er DSB`s sandwich tre uger gammel. Vi skal i hvert fald høre om gammelt kød. Denne artikel indeholder mange sure smileys. Velbekomme.
Fødevarestyrelsen skal spare
68 millioner kroner skal der spares i Fødevarestyrelsen. Det har betydet at 65 har fået en fyreseddel. Styrelsen påpeger dog, at det ikke kommer til at gå ud over kontrollen.
Fæl lugt og farve.
Kigger du på datoen, når du handler i et supermarked. Det burde du gøre. Vi betaler for varen, og derfor må vi forvente, at dem er i orden.
Undertegnede har flere gange kunne lugte på kødet, at det ikke havde det godt, og at farven var forkert trods det, at datoen ikke var overskredet.
Kritik – ilde hørt, nogle steder
Hvis du opdager gammelt kød eller varer der har overskredet datoen så aflever det til personalet. Ja det er ikke alle steder, det bliver lige godt modtaget. Men det sker da, at man får et pund kaffe som tak for opmærksomheden. Og det må da også være flovt for et firma, at sælge gamle produkter.
Sundhedsfarlige varer på Nørrebro
Står det virkelig så dårlig til? Har vi ikke myndigheder, der skal checke det? For et par år siden kunne her på siden berette om, at ulovlige og sundhedsfarlige varer blev solgt åbenlyst mange steder på Ydre Nørrebro. Det var ikke os selv, der havde fundet ud af det. Det var et konsulentfirma, og resultatet blev præsenteret for Styregruppen i Områdeløft Mimersgade. Vi skrev om det her på siden, og straks var det i alle medier herhjemme.
Myter og rygter
Vi hører også, at Fødevare – myndighederne skærer ned, og måske ikke kan overkomme alle kontrolbesøg. Men det er jo sådan, at loven skal overholdes. Og det gælder både fødevare – samt skatte – og afgiftslover m.m.
I nogle brancher ser man rødt, når fødevarekontrollen nærmer sig. Nogle af dem virker uforsonlige og krigeriske. Medarbejderne bliver skræmte og trodsige. Ofte bliver det glemt at fødevarekontrollanterne har vejledningspligt. Fra Fødevarestyrelsens side bliver det påpeget, at kontrollørerne altid gør sig umage for at føre et godt tilsyn, optræde høfligt, korrekt og fremme en god kommunikation.
Mange myter og rygter går i specielle brancher.
På tre år er 1.700 danskere blevet syge
Men er det ikke nødvendig, at de er strikse? Kunderne kan blive syge, såfremt man sjusker med hygiejne og andre ting. Dårlig håndhygiejne kan føre til diarre hos kunderne.
Søndagsavisen foretog en række stikprøver hos seks københavnske slagtere.
I fire tilfælde man afføringsrester. Fødevarestyrelsen fandt:
- i 2008 syv sygdomsudbrud med 150 smittede
- i 2009 otte sygdomsudbrud med 550 smittede
På blot tre år er 1.700 danskere blevet syge af, at spise på restaurant. De besøgende er gået hjem med diarré, opkast og mavekramper.
I langt de fleste tilfælde stammede smitten fra køkkenpersonale i kantiner, restauranter, caféer og slagterens smørrebrødsafdelinger.
Danske slagtermestre mener, at de overholder alle regler med hensyn til håndhygiejne.
Og når vi nu er ved kød, ja så fandt man frem til et kødfirma i Kastrup, der havde gemt fire tons gammelt kød. I løbet af et år fandt Fødevarekontrollen mere end 150 tons gammelt kød hos grossister.
Koteletter – galt i halsen
Ved læsning af Dansk Handelsblad var undertegnede ved at få en kotelet galt i halsen, for nu vil Fødevarestyrelsen undersøge, om det skal være lovligt at sælge fødevarer, hvor udløbsdatoen er overskredet.
- Vi er ved at finde ud af, om vi kan få mindre madspil ved at give mulighed for at sælge eller give nogle fødevarer væk, som i dag vil blive kasseret, selv om de ikke er sundhedsfarlige på nogen måde.
Man kan være betænkelig ved at supermarkeder kan sælge mad der har overskredet mindst holdbar – datoen.
Beskyttende atmosfære
Cirka hver tredje pakke oksekød, koteletter eller andre kødtyper bliver pakket i såkaldt beskyttende atmosfære. Det betyder, at kødet kan holde sig længere og ser mere frisk ud. Pakkerne kendes ved at være hermetisk lukkede. Selv om kødet bliver stegt ved 55 grader, kan der være sygdomsfremkaldende bakterier tilbage.
Snydt med oprindelseslandet
Der bliver snydt med oprindelseslandet. Således er en kødgigangt blevet afsløret i at forsyne hollandsk kød som dansk. Man afslørede, at der også var svindlet med datomærkningen. Foreløbig afslørede myndighederne, at der var svindlet med 976 kilo kød. Åbenbart var svindlen sket systematisk. Problemet med at vildlede kunderne på den måde, er at man ikke kan spore en eventuel kilde til sygdom.
En dansk særregel
Det virker også absurd, at mens dansk kyllinge og hønsekød er næsten salmonella – fri, ja så er salmonella – forekomst i udenlandsk fjerkræ hyppigt forekommende.
Det skyldes lovgivningen. Siden 2008 har Danmark haft forbud mod salmonella i danske friske kyllinger. Men i det øvrige EU kæmper man imod, at Danmark får særstatus. Man vil i Danmark have lov til at afvise importeret udenlandsk fjerkræ – kød, såfremt de indeholder salmonella.
50 millioner udenlandsk kyllingekød
Uhyggeligt er det faktisk at konstatere, at danskerne årligt spiser 50 millioner kilo udenlandsk kyllingekød.
Forbruget af antibiotikum og den tilsvarende mængde af resistente bakterier er sundhedstruende højt. Det gælder især fjerkræ, der stammer fra Brasilien, Thailand, Østeuropa og Holland. En tredjedel af det udenlandske fjerkræ er inficeret med resistente bakterier, der kan gøre os alvorligt syge.
Der er stor forskel på dansk og udenlandsk kyllingekøds sundhedskvalitet.
Hvor er kyllingen fra?
Det groteske er, at man som forbruger ikke har krav på at vide, hvor kyllingen er vokset op. Med andre ord, forbrugerne ved ikke, hvad de spiser.
Rotter i lagkagen
Det er ikke sjovt, når store kloakrotter er set i nærheden af Bager – kædes kagerester i gården. Når der er rotter i nærheden af en fødevarevirksomhed, så skal fødevaremyndighederne gribe ind.
I tilfældet med denne bager – kæde, fik pågældende bagermester en bøde og et pålæg, fordi gulvene i bageriet var beskidte, og i kølerummet flød der med gammelt dej og snavs. En håndvask med utæt afløbsrør, var fyldt med papir. Egenkontrollen virkede ikke og meget mere.
En kage på to år
Og når vi nu er ved kager, ja så kan de holde i over to år uden at mugne. Det gælder om at nedsætte bakterieaktiviteten. Og det gør man med rigelige sukker. Men aromaen er væk, og den smager vel nærmest af pap. Men der er ingen mug at se.
Kagemiks og købedej
Mange håndværksbagere bruger kagemiks og købedej. Ofte skal det bare tilsættes vand og måske æg. Miksen er ofte lavet af de samme store brødkoncerner. Det er lettere og sikre at bruge industrimix. Det er der selvfølgelig ikke sundhedsfare i, men ordet hjemmebag og eget håndværk får en anden betydning.
Ja så fandt man også orme i pizzamel. Her var der heller ikke sundhedsfare, men det blev sagt, at det kunne smage lidt gammelt – velbekomme.
Livsfarlig bakterie
Nu er det jo også en reel sundhedsfare, når man finder fødevarer med bakterier. Således kan den multiresistente bakterie ESBL være livsfarlig for ældre og svagelige. Denne bakterie fandtes således i 36 pct. af al udenlandsk kyllingekød, der blev undersøgt i 2009. Ja, tænk hver tredje gang du sætter tænderne i en udenlandsk kylling, så er der fare på færde. Hvis bakterien går i blodet, er den svær at nedkæmpe.
Senere har vi artiklen mere om udenlandske kyllinger
Tarteletter var ikke i orden
På Hotel Frederik 2 i Slagelse blev man dømt til at betale 60.000 kr. i bøde. Det skete som følge af en salmonellaforgiftning, der førte til at 122 julegæster fik maveonde. Årsagen var utilstrækkelig opvarmning og varmeholdelse af tarteletfyldet. Hotellet fik også en meget sur smiley.
Ulovligt importeret fjerkræ
Og ved juletid havde Styrelsen travlt med at jagte inficerede ænder. Ulovligt importerede fjerkræ kunne være inficeret med campylobacter, salmonella eller fugleinfluenza. Importørerne havde ikke overholdt de gældende regler.
Småvirksomheder, der som regel står for denne import havde heller ikke styr på hygiejne eller tilberedning.
En sandwich på tre uger?
DSB er ikke tilfredse med Fødevarestyrelsen. I en kontrolrapport påpeger styrelsen blandt andet:
- Virksomheden pakker sandwich på trolleyer, som udbydes til salg på tog uden køl. De ikke solgte sendes retur til DSB's Klargøringscenter, sættes her tilbage på køl og pakkes på ny. Dette forhold gør sig gældende til holdbarhed udløber, for sandwich 3 uger.
DSB hævdede således, at dette ikke var korrekt. Sandwich kasseres ifølge DSB efter tre timer. Men udover sure Smileys fik DSB to bøder på 20.000 kr.
Danmarks mest beskidte supermarked
Ikke langt fra Nørrebro dukkede Fødevarekontrollen en dag op i et supermarked. Værst så det ud hos bageren. Hylderne og væggene var belagt med hvid og grøn skimmelvækst. Ved loftet og på hylder i bagerafdelingens baglokale var der masser af mellemstore fluer.
Gulvet var snavset og flød med madrester. Bagerens arbejdsbord var belagt med indtørret snavs. De farlige skimmelsvampe havde gode vækstvilkår.
I fryserne og i kølemontre med pålæg, ost, æg og mælk var der skimmelsvampe.
Nogle kurve med mad var indhyllet i tykke belægninger med grønt og sort skimmel.
Hos slagteren var det ikke meget bedre. Hylderne i flere kølerum var belagt med hvid skimmelsvamp. Endelig var væggene i varemodtagelsen belagt med skimmel.
Supermarkedets personale fik omgående besked på at desinficere det møgbeskidte supermarked.
Fra supermarkedskæden lød forklaringen, at der havde været travlhed i butikken, hvilket for en stund havde fjerne fokus fra fødevarekontrollen. Desuden mente man, at Fødevarekontrollen havde brugt ordet ”skimmel” for mange gange. Man mente også, at Fødevarekontrollen havde overdramatiseret sprogbruget.
Pas på indkøbsvognene
Det er heller ikke let, at være kunde eller for den sags skyld drive supermarked.
Således har man i USA foretaget stikprøver på indkøbsvogne i 85 supermarkeder i fire stater. Håndtagene var fyldt med colibakterier. Der var flere bakterier på vognene ind på supermarkedernes toiletter.
Mange af bakterierne var harmløse, men andre kunne føre til bl.a. diarré, urinvejsinfektion og blodforgiftning. Måske skulle rådet være, at kunderne også skal vaske hænder jævnligt.
Medicin på nettet
På nettet er det let at købe medicin, men ofte er det ulovligt medicin. Danskerne er frygtløse, hvad det indgår, og der importeres masser af dopingprodukter, potenspiller og ukendte slankepiller. Man løber en stor sundhedsrisiko ved at importere disse varer.
Masser af klager
Fra forbrugerne indløber der også jævnligt klager på musepels i brød, gift i sodavandsflasker, olie i is, glasskår i agurker og så videre. Så vidt vides indløb der i 2010 cirka 150 klager. Og det var langt fra i alle tilfælde at de produkter, forbrugerne klagede over, blev fjernet fra hylderne.
Ja hele syv gange klagede forbrugerne over glasskår i agurker, uden at disse blev trukket tilbage.
Rengøringsmiddel i morgenkaffen
En fastfoodkæde kom ved en fejltagelse til at hælde et stærkt basisk rengøringsmiddel i en kaffemaskine. En mandelig besøgende troede, at han havde fået en dejlig kop morgenkaffe. Men han fik i bogstavligste forstand indholdet, det ufortyndede industrielle rengøringsmiddel galt i halsen.
En måned efter besøgte Fødevarestyrelsen den omtalte kæde. Man fandt et frygtelig svineri i restauranten. Isterningemaskinen var befængt med tykke brune og sorte belægninger af kalk, råd og snavs og bakterier. Der sad madsprøjt på vægge og i loftet.
Tarmbakterier på bryggeriet
En række forbrugere havde klaget over en følelse af mathed og bedøvelse i hele kroppen . Det viste sig, at forbrugerne havde drukket produkter fra et kongelig hofbryggeri. I ugerne inden var der fundet tarmbakterier i vand på bryggeriet.
Alligevel blev produkterne ikke trukket tilbage fra butikkerne. Både bryggeriet og Fødevarekontrollen fastholdte, at der ikke var sundhedsfare.
Der var også eksempler på mælkesyrebakterier og endda eddike i sodavand fra det omtalte bryggeri. Dette førte dog ikke til yderligere foranstaltninger fra Fødevarekontrollens side.
Salmiakspiritus i sodavand
En kunde røg på intensiv. Hun fik ætsningsskader ved at drikke en Schweppers Indian Tonic Water. Ingen tvang bryggeriet til at tage produktet tilbage. Og dette var selv om Fødevarekontrollen ikke kunne udelukke, at flere flasker kunne have indholdt Salmiakspiritus. Det kan så undre, at forbrugernes egen sikkerhed ikke kommer i første række.
Smørolie i isen
En dreng på 13 måneder havde fået nye tænder, som generede ham. Moderen ville trøste barnet med at give en is. Men det kom hun til at fortryde. Barnet vrængede ansigt og spyttede det ud. Moderen smagte efterfølgende på isen. Den havde en ekstrem smag og lugt af diesel. Hun henvendte sig til isproducenten. De forklarede, at de havde haft problemer i produktionen. Isen havde fået tilført for meget salt. Men det forklarede ikke diesel – lugten. Moderen fik 50 kr. som erstatning.
Isen blev undersøgt på et laboratorium. Her erkendte man at der var tale om smørolie. Men fra Fødevare – myndighederne skete, der ikke yderligere.
Glasrester i agurken
Da der blev gentagende gange blev konstateret glasskår i glas med syltede agurker, ville Fødevarekontrollen ikke trække produktet tilbage. Begrundelsen var, at det var for dyrt for producenten.
Farlige bageprodukter
Forskere har fundet frem til det stof, der har gjort en række danskere alvorlig syge med alvorlige allergiske reaktioner efter at have spist AMO – bageprodukter. I første omgang værgede Fødevarestyrelsen i, at fjerne produktet fra hylderne. Og det var da også producenten selv, der valgte at tilbagekalde deres produkter. Begrundelsen til Fødevaremyndighedernes tøven var angiveligt, at kun få ville blive ramt af en allergisk reaktion ved indtagelse af produkter lavet af dette bagemel.
Hvis du vil vide mere om sure Smileys og den omtalte rapport om sundhedsskadelige produkter på Nørrebro, så gå ind i vores arkiv. |
