Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Detailhandlen gik tilbage med 6% i marts og med 1,6% i 1. kvartal 2001

DANMARKS HANDELSSTANDSFORENINGER
Bent Aarrebo Pedersen,HD, formand, Vestre Messegade 9a, 2650 Hvidovre
Telefon 36 47 01 28 23 23 00 28 aarrebo@adr.dk

NOTAT vedr. januar+februar-marts (1. kvartal 2011) - baseret på de nyeste værdiindeks (kroner) for brancher fra Danmarks Statistik for 1. kvartal 2011 sammenholdt med 1. kvartal 2009 bearbejdet og kommenteret af civiløkonom Bent Aarrebo Pedersen, formand for Danmarks Handelsstandsforeninger

Detailhandlen gik tilbage med 6% i marts og med 1,6% i 1. kvartal 2001
Forhåbentlig frem med henved 10% i april, hvor Påsken faldt i år

Marts
Den samlede detailhandel gik tilbage med 6% i marts i år i forhold til marts sidste år, hvor hele påskesalget faldt sidst i marts. 6% lidt mindre end frygtet af mange, nok fordi priserne er steget en del mere end ventet.

Supermarkedet gik tilbage med 11% i marts. Discount frem med 6% og varehuse/stormagasiner tilbage med 13% i marts. Købmænd/kiosker nøjedes med 6% tilbagegang.

For de 7 specialbrancher med fødevarer blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 14%, værst for frugt/grønt-forretninger med en tilbaggegang på 32% og fiskehandlere en tilbagegang på 21%. For de øvrige 30 specialbrancher med udvalgsvarer m.v. en gennemsnitlig branchetilbagegang på 8% i marts

1. kvartal
Den samlede detailhandel gik tilbage med 1,6% i 1. kvartal i år set i forhold til 1. kvartal 2010. Det er mindre end prisudviklingen .

For supermarkeder og varehuse m.v. i 1. kvartal.
blev det for de 4 branchegrupper: Købmænd og døgnkiosker –1,7%. Supermarkeder –5,7%. Discount +8,0%. Og –6,0% for “Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger herunder varehuse og stormagasiner”. En udvikling/omsætning hentet i hus gennem flere søndage med åbent, især hentet fra specialbrancherne med fødevarer og udvalgsvarer samt ved højere priser.

For de 7 specialbrancher med fødevarer i 1. kvartal.
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 8,9%. Bedst gik det for gruppen: Detailhandel med drikkevarer med +5,0%. Dårligst gik det for frugt-/grøntbutikker med –30,1%, fiskehandlere med –15,6% , tobaksforretninger med –10,1% samt bagere med -10,9%. Specialbrancherne med fødevarer afleverede i 1. kvartal store markedsandele til supermarkeder, discount og varehuse med et stigende antal søndage med søndagsåbent og tilbud kun gældende på søndage. Og det bliver måske værre endnu fremover med mange lukninger til følge.

For de 30 øvrige specialbrancher med udvalgsvarer i 1. kvartal
blev det til en gennemsnitlig branchetilbagegang på 2,2%. Bedst gik det for cykelhandlere med +17,8%. Dårligst for Detailhandel med kjolestoffer, broderiet, garn m.v. med en tilbagegang på 15,2%

8 ud af 41 brancher med fremgang på 5% og derover i 1. kvartal 2011
1. Cykelhandlere +17,8%
2. Dyrehandlere +12,1%
3. Optikere +9,0%
4. Discountforretninger (fødevarer) +8,0
5. Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik m.v. +7,9%
6. Lædervareforretninger +7,9%
7. Forhandlere af gaveartikler og brugskunst +5,9%
8. Detailhandel med drikkevarer +5,0%

9. ud af 41 brancher med 10% og mere i tilbagegang i 1. kvartal 2011
1. Frugt- og grøntforretninger -30,1%
2. Fiskehandlere -15,5%
3. Detailhandel med kjolestoffer, broderier, garn m.v. -15,2%
4. Detailhandel med musik- og videooptagelser 14,9%
5. Fotoforretninger -14,6%
6. Radio- og TV-forretninger -13,7%
7. Bagere og konditorier -10,9%
8. Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger -10,6%
9. Tobaksforretninger -10,1%

Blev det til henved 10% fremgang i april og dermed omkirng +1,3% i årets første 4 måneder?

Sidst år faldt hele påskesalget jo i de sidste dage af marts og gav marts en fremgang på 9%. I år blev det “kun” til en tilbagagang i marts på 6%, mindre end frygtet. April sidste år landede på en tilbagegang på 7%. Med stigende priser og hele påskesalget i april i år er der gode muligheder for, at Danmarks Statistik her den 1. juni for april vil vise en fremgang på henved 10%. Bliver det 10%, så vil årets første 4 måneder lande på en fremgang på omkring 1,3% – men det vil samtidig være en fremgang på under det halve af prisudviklingen for føde- og dagligvarer i årets første 4 måneder på 3,0% som månedsgennemsnit.

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16