Detailhandelen klager. Kunderne vil ikke bruge penge. De sparer op i stedet.
Indekstallene holder overhovedet ikke. I Tyskland er de sure over, at de skal betale så meget til Grækenland. De sydlige lande har det ikke godt. Grækenland blev måske reddet. Men også Danmark har fået advarsler med realkredit – obligationer.
Og hvad skete der lige i USA, hvor man spillede hasard med verdens – økonomien. Og aktierne, ja de dratter ned. Måske hjælper det på det, nu hvor de tager sig sammen i USA. Det var dog længe før detailhandelen når op på samme nivue som før.
Flere kigger i tilbuds – katalog
Flere og flere familier bladrer tilbudskataloger igennem for at klare sig gennem krisen. En dansk familie med børn under 15 år med et forbrug kan spare 11.000 kr. om året, når de gennemgår kataloger, for at finde tilbud.
Forbrugertillid falder
Forbrugertilliden faldt i juli. Forbrugerne har et negativt syn på egen og Danmarks økonomiske situation. Pessimismen har igen overvægt. Det betyder, at vi skal vente endnu længere inden privatforbruget igen stiger. Og hvorfor er det nu sådan. Jamen læs følgende. Vi tager temperaturen på verdensøkonomien.
Manglende forbrug skaber arbejdsløshed
Den vakkelvorne verdensøkonomi gør danskerne ængstelige. De tør ikke at bruge pengene. De sparer op i stedet. Og dette betyder tab af arbejdspladser. Siden maj har 3.200 på den baggrund måtte sige farvel til arbejde.
En tikkende bombe
EU's ledere valgte at udskyde problemerne m.h.t. Grækenland. Der var mange, der måtte sluge store kameler, da man endelig viste politisk beslutsomhed. Euroens problemer er dog langt fra løst. Som en tikkende bombe venter Irland, Portugal, Spanien og Italien.
Verdensøkonomien holdes som gidsel
I USA truede en betalingsstandsning. Obama stod over for en urimelig republikansk opposition. Verdensøkonomien blev taget som gidsel. Amerikanerne har ellers for vane at løfte pegefingre af andre.
I USA stod valget mellem skattestigninger eller offentlige besparelser.
Uanset hvad der sker derover, så vil USA's rolle som verdens økonomiske stormagt måske ikke være svækket i evighed men i meget lang tid.
Temmelig afventende
Krisen rundt i verden påvirker selvfølgelig også økonomien og forbrugerne i Danmark. Optimismen er til at få øje på. Særlig i Danmark har forbruget været temmelig afventende i snart lang tid.
Det private forbrug er tynget af betydelige prisstigninger og politisk og økonomisk usikkerhed. Forbrugerne er fortsat langt fra så optimistiske, som de var inden krisen satte ind. Samtidig er sparerunderne i det offentlige sat ind.
Det betyder, at det går trægt med den indenlandske efterspørgsel.
Danmark
Forbrugerindekset steg med 3 pct. Der har været prisfald på især møbler, tøj, sko og bøger. For at få løst inflationen skal der ske en forbedring af reallønnen for at få i gang i forbruget.
Inflationen har betydet, at en almindelig familie på små to år har fået 9.000 kr. i ekstra udgifter pr. år. Priserne i butikkerne stiger mere end lønningerne. Og det er især fødevarer, der stiger.
Danskerne opsparing kniber. Men for de svageste bliver det endnu dårligere. Således er det blevet 15 pct. Flere i skyldnerregisteret, RKI.
Især de unge er havnet i gældsfællen. Lige nu står over 48.000 mellem 21 år og 30 år i RKI.
Også virksomheder har det dårligt. Også de små og mellemstore virksomheder har det dårligt
De store danske danske eksportvirksomheder er dybt bekymret for udviklingen i USA. Dollaren bliver trukket ned og renten op. Det giver store konsekvenser for danske virksomheder, når USA går i betalingsstandsning.
Hvor bliver opsvinget af?
Og hvis man skal tro kreditvurderingsbureauet Standard & Poor's så kan yderligere 15 banker krakke herhjemme. Siden 2008 er 11 danske banker gået ned.
I Danmark tales der hele tiden om at opsvinget er lige om hjørnet. Men krisen på arbejdsmarkedet er der stadig. Det er især de ældre, der ryger ud af arbejdsmarkedet, selv om det er blevet sagt, at det er de ældre vi har brug for.
Ledigheden er størst i København (7,6 pct.). I alt står 162.322 uden arbejde. Skal den kurve knækkes, skal Dankortet svinges igen.
Det danske forbrug fylder halvdelen af Danmarks nationalforbrug. Og en typisk dansk husstand har fordoblet deres opsparing.
Advarselssignaler
EU tænder advarselslamperne m.h.t. dansk økonomi. De mener, at danskernes private gæld, der er blandt de højeste i EU truer vores stabilitet.
EU – Kommissionen mener, at det er skattestoppet og de afgiftsfri lån, der er skyld i danskernes høje gæld. Hele 158 procent af Danmarks BNP har man beregnet. Og det bliver et problem, når renterne begynder at stige. Samtidig vil det betyde, at danskerne får færre penge mellem hænderne til privatforbruget.
Realkredit – obligationer
For en gangs skyld er der bred enighed fra banker og realkreditten og Forbrugerrådet om, at det vigtigste er at sikre, at det danske realkreditsystem fortsætter. Men EU synes, at det er uholdbart at over halvdelen af alle lån er afdragsfrit. Den danske befolkning er alt for følsom over for udviklingen i realkreditten.
Nu betragter EU dog ikke Danmark som det næste Grækenland. Men man har dog givet en advarsel.
De såkaldte vismænd har også tidligere advaret mod at især de afgiftsfri lån har været kilde til økonomisk ustabilitet. I deres øjne er rentetilpasningslånene mindst lige så problematiske som afdragsfriheden.
Heldigvis har EU – Kommissionen i første omgang fredet de danske realkredit – obligationer. Danske banker har købt så stor en del af de danske realobligationer, at omkring 40 pct. af dem nu ejes af bankerne.
Manglende tillid til dansk økonomi
Verden har mistet tillid til dansk økonomi. Det betyder stigende låneomkostninger. Grunden skyldes, at Danmark grundet bankkrak er blevet nedgraderet.
Siden december har der i boligsektoren været frygt for, at EU skulle spænde ben for den danske model. Et direktiv fra EU fastslår, at kreditvurderinger skal fokuserer på obligationen og ikke på udstederen.
Erhvervslivet er negativ
Også erhvervsliver er negativ. Danmark mangler konkurrenceevne. Regeringens pakker er ikke nok, siger topfolk fra erhvervslivet. En styrket konkurrence skaber vækst og produktivitet.
Men Danmark halter bagefter de andre eurolande på alverdens vækstmarkeder. Det er i lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Mexico, Vietnam, Tyrkiet og Indonesien, at Danmark har svært ved at komme i gang. Der skal en helt særlig indsats til.
Kreditklemme
Allerede nu mærker halvsunde virksomheder bankernes strategi. De har fået vanskeligheder ved at låne. En sådan kreditklemme kan i længden skade dansk økonomi. Ifølge Håndværkerrådet har halvdelen af deres medlemmer svært ved at låne i banken. I maj måned havde bankerne en nedgang på 9 pct. i deres udlån.
Og så påstås det, at Danmark ingen risiko løber. Det er ikke korrekt. Danmark har således deltaget i en hjælpepakke til Irland for 170 milliarder kroner. Danmark hefter sig for 2 pct. dvs. 3,4 milliarder kroner. Danmark har også været med til en hjælpepakke for Portugal via EU.
Det er en reel risiko for, at danske skatteydere kommer til at tabe penge under krisen.
USA
For ti år siden stod amerikanerne med et overskud, der var så stort, at det truede med at fjerne statsgælden. Men ubetalelige skattelettelser, krige, finanskrise og kæmpehøje sundhedsudgifter vendte billedet.
Finanskrisen
Finanskrisen var skyld i, at underskuddet på USA's offentlige budgetter blev fordoblet med over en billion dollars i 2007 og siden vokset yderligere.
Regeringen låner faktisk 42 cent af hver dollar de bruger. I år ventes USA's offentlige gæld at vokse til 15,2 billioner dollars. Det er det samme som værdien af USA's samlede produktion igennem et helt år.
Pengekassen er oprindelig beregnet til at være tom den 2. august. Men juni indbragte flere skatteindtægter end beregnet, så måske holder pengekassen på nogle flere penge et par uger ekstra.
Økonomisk hasard
Men hvis den kassen først er tom, vil det påvirke hele verdensøkonomien. Investorerne vil stille krav til landets økonomi, ellers vil de ikke investere mere.
Kreditvurderingen af USA vil blive nedgraderet. Og det kan forstærke gældsproblemerne. Ja man kan sige, at amerikanerne spillede økonomisk hasard.
Global økonomikrise
En bankerot af landet ville sende verdens økonomier tilbage og overgå den globale økonomikrise, der accelererede fra 2008. USA's troværdighed vil lide alvorlig skade, hvis det ikke allerede er sket. USA har et stort ansvar over for resten af verden m.h.t. økonomien, og det har de slet ikke levet op til i denne situation.
Obama mener, at demokraterne stiller ultimative krav. De modarbejder et kompromis.
Mens den amerikanske økonomi nærmede sig afgrunden i takt med at gælden steg, forsøgte bankerne at opbygge likviditet og sikre en mere langsigtet finansiering.
Arbejdsløsheden steg til 9,2 pct. Det er tredje måned med stigende arbejdsløshed.
Hvad sker der?
Det amerikanske finansministerium var for længst gået i gang med at finde ud af, hvad der skal ske, når landet går bankrot.
Indtægterne for august ventes at blive 172 milliarder dollars. De planlagte udgifter er på 306 milliarder dollars. Udgifterne skulle derfor reduceres med ca. 45 pct., hvis ikke politikerne blev enige om at hæve gældsloftet.
Nervepirrende
Republikanske og demokratiske topfolk forhandlede på livet løs. Gældsloftet blev atter engang hævet, men det nye er,at der skal findes nye besparelser.
Skatteforhøjelser vil man åbenbart ikke gå med til.
I 1917 indførte amerikanerne gældsloftet, og det er blevet hævet over 100 gange siden. I dag udgør den 14.294 milliarder dollars.
Der skal foretages nedskæringer på 1.000 milliarder dollars og et udvalg bestående af både republikanere og demokrater skal finde yderligere 1.500 milliarder dollars. Det kommer til at gøre ondt.
KINA
Også Kina mærker prisstigninger. Således viser juni – tallene en stigning på 6,4 pct. Centralbanken satte derfor renten op. Alene fødevarepriserne steg med 14,4 pct.
Italien
Italiens banker er kommet under pres. Man er i tvivl om deres sande tilstand. Og dette skabte uro på det italienske finansmarked.
Indtil videre har Italien klaret sig bedre ud af krisen end Grækenland, Irland og Portugal. Italiens økonomi er 16 pct. af Euro – økonomien.
Underhuset i Italiens parlament har godkendt en omfattende spareplan på 48 milliarder euro.
Men den italienske stat har mistet 385 milliarder Euro i skatteunddragelser, fra mafiaen, sort arbejde, piratkopiering, svindel m.m. Det er mere end fem gange underskuddet.
Portugal
Portugal går hårde tider i møde. De næste par år får landet negative vækst. Væksten vender først tilbage i 2013.
Grækenland
Efter et syv timers højst dramatisk møde var toppolitikerne enige om et nødlån til Grækenland på 810 milliarder kroner. Nødlånet har gennem lang til skilt Tyskland på den ene side og Frankrig og Den Europæiske Centralbank på den anden side.
Men Frau Merkel fik sin vilje. Hun havde ellers i første omgang proklameret, at Grækenlands krise ikke var en sag for stats – og regeringschefer.
Banker, store pensionskasser og andre finanshuse, der gennem årene har lånt grækerne penge, skal også spytte i kassen med 275 milliarder i form af eftergivelse af gæld og forlængelse af betalingsfrister på eksisterende lån.
Direktøren for tyske Comerzbank foreslog, at man skulle lade Grækenland. Han foreslog at private investorer skulle kunne afskrive gæld fra Grækenland.
Truslen om græsk statsbankrot er udskudt. Men med den ringe græske konkurrenceevne har grækerne svært ved at betale deres kreditter. Og det er ikke godt for euroen. Grækerne er præget af en kæmpe inefektiv offentlig sektor,
Korruption, mangelfuldt skattesystem og en elendig produktivitet er med til at gøre livet svært.
Sverige
Opgørelsen for 2. kvartal i Sverige viser en stigning på 5,3 pct.. Væksten i privatforbruget i Sverige er positiv og investeringerne er stigende. Eksporten ser også lovende ud. Man kan godt udnævne Sverige som den økonomi, der har det bedst i Europa. Siden den sidste finanskrise, har det været opsving.
De europæiske banker
Samlet set skal de 8.200 banker i EU finde 460 milliarder euro i ekstra kapital inden 2019 for at leve op til nye krav. Lige nu har banksektoren ikke kapital nok, vurderer EU – kommissionen.
Tyskland
Der er voksende utilfredshed i den tyske befolkning, at det er de tyske skatteydere, der skal betale mest til grækerne. Hjælpeaftalen får dog også store konsekvenser for Deutsche Bank.
I Tyskland er erhvervslivet heller ikke mere så optimistiske, som de har været. Europas største økonomi har også begyndt at vise svaghedstegn.
Euro – ja eller nej
I den sidste tid er der kommet flere argumenter for, at det er godt at stå uden for euroen. Men Lars Barfod har ellers presset på, for at få en euro – afstemning.
Udmiddelbart skulle man tro, at det var fordele ved ikke at skulle bidrage så meget til hjælpepakkerne, ved at stå udenfor. Men faren er, at vi mister indflydelse i eurolandenes fælles finanspolitik.
Efter hjælpen til Grækenland ånder Euroen lettet op og trækker vejret. Renten på statsobligationer i Grækenland, Portugal, Spanien og Italien er faldet.
Men er redningsfonden stor nok?
Hvad bringer fremtiden
Uanset om verdensøkonomien bliver stabiliseret eller ej, skal vi ikke forvente, at familien Danmark kommer til at forbruge det samme som før krisen. Når detailhandlere kigger på deres statistikker, skal de heller ikke forvente, at kunderne køber det samme som før. Det er helt andre og mindre materielle ting, de vil købe, når de igen svinger Dankortet. |
