Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

De små butikker skal med

Kampen om Nørrebrogade har kostet medlemmer. Det kneb med opbakningen, selv om bestyrelsen arbejde i døgndrift. Mange butikker har ikke kunnet klare trafikomlægning og finanskrise. Nørrebro Handelsforening har taget mange initiativer i tidens løb. Det var den mest omtalte handelsforening i Danmark. Denne side har stigende besøgstal. Nu tilbyder Nørrebro Handelsforening to tilbud til nye medlemmer. Man vil igen tages med i afgørelser, der ikke går imod detailhandelens udvikling. Engang var der 800 medlemmer i Handelsforeningen.

Sammen er vi stærk 

  • Sammen er vi stærk.

Ja sådan hedder det sig i den gamle fagbevægelse. Og det holder vel stadig.

Dengang havde man 800 medlemmer
Sådan var det også engang på Nørrebrogade. Detailhandelen stod sammen om det hele. Man turde ikke tage nogen beslutninger uden om den lokale detailhandel. Det var dengang, Nørrebro Handelsforening havde 800 medlemmer.

I kan alligevel ikke noget
Sådan er det ikke mere. En af årsagerne er, at de gamle butikker, der synes, at det er naturligt, at man organiserer sig, er lukket.
Nyetablerede butikker synes, at det er unødvendigt at være medlem af en handelsforening. 

  • I kan alligevel ikke gøre noget.

Beslutninger skader detailhandelen
Efterhånden tages der masser af beslutninger som skader detailhandelen. Den enkelte detailhandler tager det blot til efterretning og tager først konsekvensen, når det er for sent.

Mishag mod kommunen
En meget aktiv bestyrelse arbejdede dag og nat for at redde Nørrebrogade. Det lykkedes ikke. På Rådhuset mødtes 75 butikker for at udtrykke deres mishag mod Københavns Kommune.

I er fulde af løgn
Politikerne fortalte medierne, at handelsforeningen var fulde af løgn, foreningen er manipulerende. Det var ikke ændringerne af Nørrebrogade, der var årsag til omsætningsnedgangen, ifølge medierne.

I tabte kampen
Dette fik butikker til at melde sig ud. 

  • I tabte kampen

Det kneb gevaldig med opbakningen. Men sådan er det vel. Lever man ikke op til forventningerne, så kommer skuffelserne.

Den mest omtalte handelsforening
I tidens løb har Nørrebro Handelsforening taget initiativ til en masse. Det var den mest omtale handelsforening i Danmark. Der blev linket til denne hjemmeside fra nær og fjern.

Meget er glemt
Glemt er også alle de initiativer som foreningen tog i forbindelse med Ungdomshuset. Politikere og medier glemte, at bestyrelsen havde et arbejde ved siden af. Man forventede, at man stod til rådighed i 24 timer. Og det gjorde medlemmerne også.

Mange klarer den ikke
Detailhandelen på Nørrebro forandrer sig i disse år. Der kommer masser af flotte nye butikker, restauranter og in – steder, som ungdommen elsker. Men mange klarer den ikke. De må opgive.

Så kom krisen
Efter omlægningen af Nørrebrogade kom krisen. Det betød også et andet forbrugermønster. Discount – butikkerne klarede sig bedst. Men alle butikstyper var ude for at finde varegrupper, de kunne sælge. Og mange kastede sig over det samme. I gamle dage kaldte man dette for brancheglidning.

Ikke mange er over 100 år
Dette har betydet at et par kædebutikker har forladt Nørrebrogade. De store supermarkeder har taget kædebutikkernes andel. Det er ikke ret mange butikker på Nørrebro, der er over 100 år.

De burde ikke kunne overleve
Og særlig på Nørrebro er der mange butikker, der på papiret ikke har en mulighed for overlevelse. Arbejdstid står slet ikke mål med den indtjening, man har. Kunne man få dagpenge i stedet, gav det meget mere.

Se blot på kiosker, pizzeriaer,shawarmabarer og grønthandlere på Nørrebro. De har det ikke godt indtjeningsmæssigt. Og så er det for mange af dem, set ud fra et markedsføringsmærssigt perspektiv. Man har ikke forstået at finde andre varegrupper. Det kniber også for ny etablerede at finde ud af den danske lovgivning.

Behovet for viden er stor
Behovet for viden og oplysning er stor. Men hvem skal give de butikker den viden. Man har ikke selv økonomi til at tage en større uddannelse.
Al ære og respekt, så er iværksættertrangen hos de udenlandske butiksejere endnu stor. Ofte skyldes det manglende adgang til det ordinære arbejdsmarked. Især pakistanerne har en stor iværksættertrang.

Men det er langt mere end de 37 timer, vi andre kender til, som disse iværksættere bruger. Ofte er familiemedlemmer tvunget til at deltage i virksomheden.

De små er velkommen
Engang støttede kommunen etablering af handelsforeninger for nydanskere. Nu tilbyder Nørrebro Handelsforening at disse butikker melder sig ind for et meget lavt kontingent. I en kampagne, som handelsforeningen på et tidspunkt vil etablere, vil man gå fra butik til butik for at tilbyde et medlemskab.

Kom tilbage
Det gælder også for de butikker, der er beskrevet overordnet. For dem, der faldt fra, da bestyrelsen forgæves havde forsøgt at bevare Nørrebrogade. Og for dem, som dengang ikke bakkede bestyrelsen op.
Det gælder også for dem, der sagde I kan alligevel ikke gøre noget.

Barsler med aktiviteter
Man barsler i foreningen med annoncekampagner, medlemsmøder m.m. Men det er som er vigtigt, det er at stå sammen over for offentlige myndigheder. Sker det ikke, bliver Nørrebro og Nørrebrogade et butiksløst sted.
Som vi tidligere har nævnt er det manglende forbrug en del af krisen.

Tænk, hvis man kunne fortælle alle Københavns forbrugere, hvorfor man skal handle på det mangfoldige Nørrebro.

Nørrebro Handelsforening har to gode tilbud til virksomheder på Nørrebro:

Tilbud 1 – Basismedlemsskab 100,- kr. 

  • Man bliver optaget på medlemslisten 
  • Man har adgang og taleret, dog ikke stemmeret til generalforsamlingen
  • Der skal betales for medlemsarrangementer 
  • Man får tilsendt foreningens nyhedsmail 
  • Man har mulighed for at påvirke bestyrelsen med input 

Tilbud 2 – Nye fuldgyldige medlemmer tilbydes 50 pct. rabat det første år 

  • Læs tidligere artikler om Nørrebros mangfoldige handelsliv og mødet med Lokaludvalget.
  • Læs også, om dengang da detailhandelen på Nørrebro stod sammen – kig i arkivet

Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16