Nørrebro Handelsforening
Formand Hans Mejlshede
Nørrebrogade 84
2200 København N
Tlf. +45 35 37 18 91

Metro forandrer Nørrebro

Nørrebro Handelsforening har ikke fået tilstrækkelig information omkring det store anlægsarbejde i forbindelse med omlægning af Nørrebrogade og sidegaderne. Butikkerne har frygtet en lignende situation i forbindelse med Metro – byggeriet. Nørrebro Handelsforening har derfor truffet aftale med Metroselskabet direkte, der her på siden fortløbende vil orientere om arbejdet og de gener, det vil give for bydelen. Nørrebro Handelsforening er glade for Metroselskabets åbenhed. Foreningen håber, at en bedre information vil mindske følgerne.

Informationsmøder
I forbindelse med de store anlægsarbejder på Nørrebro har Metroselskabet afholdt informationsmøder på Nørrebro med stor søgning fra de lokale beboere.

Ingen rulletrapper på Runddelen
Når de nye Metro – Stationerne er en realitet i 2018 så skal du ikke forvente rulletrapper alles steder. Men på det rige Frederiksberg vil det forekomme.
I myldretiden vil der fra 2018 køre et Metro – tog fra Nørrebros Runddel hvert andet minut. Over 10.000 passagerer vil dagligt stige på.

Kirkegård omdannes til park
Efter planen lægges store dele af Assistens Kirkegård om til park i 2020. Efter mange lokale indbyggeres mening er der allerede sket en massakre på den historiske kirkegård. Kirkegården er blevet en turistmagnet, der tiltrækker mange til Nørrebro.

Lokaludvalgets forslag vil forvolde alvorlige gener
Nørrebro Lokaludvalg har forslået fire nedgang til stationen. De mener, at stationen skal ligge på selve Runddelen. Cykel parkeringen mener man, skal ligge under jorden.

Problemet med Lokaludvalgets forslag er bare lige det, at skulle det gennemføres, ville det betyde, at Nørrebrogade skulle være lukket i anlægsperioden. Også Jagtvejen ville være lukket i en lang periode.
Dette ville betyde store gener for erhvervslivet på Nørrebro.

Handelsforening utilfreds med information
I Nørrebro Handelsforening har man været stærk utilfreds med informationen fra Københavns Kommune i forbindelse med anlægsarbejde og omlægning af Nørrebrogade. Mange erhvervsdrivende har henvendt sig til denne side. Det vil kunne ses i en anden artikel.

Forsøgt at få en konsekvens – vurdering
Nørrebro Handelsforening har også gennem Nørrebro Lokaludvalg forsøgt at få en konsekvens – analyse af trafikken i forbindelse med Metro – byggeriet.
Man vil gerne undgå, at eventuelle trafikalle ændringer kommer som en overraskelse for kunder og butikker.

Foreningen håber, at man sammen med Nørrebro Lokaludvalg kan foretage nogle initiativer, der giver bedre information til erhvervslivet.

Vi har kontaktet Metroselskabet
Nu har denne side også selv taget affære. Vi har taget kontakt med Morten Rixen, der er kommunikationsmedarbejder ved Metro – selskabet.
Han vil gerne være behjælpelig med at levere målrettet information til forretninger og erhvervsliv på Nørrebro. Og det er vi meget taknemmelig for.

Her er Morten Rixens første indlæg.

Information fra Metroselskabet
Allerede inden den nye Metrolinje, Cityringen er indviet sætter den sit tydelige præg på Nørrebro. Cityringen er det største anlægsprojekt i København siden Christian den Fjerde anlagde Christianshavn. Og beboerne og de forretningsdrivende på Nørrebro har allerede gennem længere tid levet med generne, mens der er blevet flyttet ledninger til el, gas, vand og varme fra jorden de steder, hvor der skal graves ud til nye stationer.

Nu tager Metroselskabet og entreprenøren Copenhagen Metro Team hul på de første rigtige anlægsarbejder. Det sker i Nørrebroparken og Nørrebros Runddel. I den forbindelse har Metroselskabet indgået en aftale med Nørrebro Handelsforening om løbende at levere informationer til de forretningsdrivende på Nørrebro om arbejdet og de gener, det vil give for bydelen.

Ved Nørrebros Runddel og i Nørrebroparken er entreprenøren allerede gået i gang med at gøre byggepladsen klar. Og til september rykker entreprenøren ind på Nuuks Plads. Byggepladshegn vil skyde op og pladsen vil blive indrettet med forsyningsledninger, skurby og diverse tekniske anlæg, der skal bruges i forbindelse med arbejderne.

Som nabo til en byggeplads, skal man vænne sig til en ændret udsigt og til lastbiler, der så småt begynder at køre til og fra byggepladsen med materialer. I denne fase er lastbiltransporterne dog begrænsede. Og de store anlægsmaskiner vil af hensyn til den øvrige trafik blive kørt til byggepladsen om natten.

Inden de store anlægsarbejder går i gang, vil vi her beskrive, hvad de første arbejder består af og indebærer af gener.

Hvis du vil vide mere om Cityringen eller en byggeplads nær dig, kan du besøge vores hjemmeside www.m.dk/cityringen . Her kan du tilmelde dig vores e – mailservice og løbende modtage nyheder om forskellige byggepladser. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til nabo@m.dk

Tak til Morten fra Metroselskabet, som her på siden fortløbende vil informere om anlægsarbejderne. Nørrebro Handelsforening håber her igennem, at vi med en ordentlig informationer kan mindste generne både for kunderne og forretningslivet.

Læs også artiklen: 

  • Bedre information ønskes




Copyright 2024 • Nørrebro Handelsforening • All rights reserved
Nørrebro Handelsforening • Nørrebrogade 84 • 2200 København N • Tlf.: 35 37 18 91 • CVR nr.: 72 01 43 16