Mange rydder stadig op efter skybruddet den 2. juli. Miljøministeren har lavet en task force, der skal komme med forslag. Forsikringsselskaberne beregner skaderne til at have kostet 5 milliarder kroner. Og på Nørrebro vil man fritlægge Ladegårdsåen. Den skal kunne transportere overskydende regnvand. Desværre er beregninger og konsekvens – vurderinger som sædvanlig alt for luftige, når det gælder trafikvurderinger.
I gang med oprydning
Det næste skybrud kom med sikkerhed. Mange er endnu i gang med at rydde op efter det sidste. Man frygter for det næste.
Særlig Nørrebro blev hårdt ramt. Sker det igen?
Miljøminister Ida Auken går nu løs mod barrierer i lovgivningen, som strækker kommunerne i deres kamp mod monsterregn.
Hvem har ansvaret?
Ministeren vil ændre lovgivningen , så det står soleklart, hvem der har ansvaret for at forebygge fremtidige skader fra heftige regnskyl., og hvordan indsatsen finansieres. Kommunernes Landsforening har presset på, for at få en afklaring.
Vandet skal ledes derhen, hvor den gør mindst mulig skade. I dag er det ret mudret med hensyn til, hvem der skal betale.
Eksperter mener, at der skal mindst en milliard kroner til forbedring af kloaknettet – om året.
Fem milliarder kroner
Monsterregn har siden 2007 kostet forsikringsselskaberne fem milliarder kroner Klimaforskere mener, at det er det varmere klima, der har betydet de heftigere regnskyl. Mon ikke det er billigere for samfundet at tilpasse sig de ændrede forhold, frem for bare at lade stå til. Problemerne er bare at kommunerne savner penge til iværksættelse af initiativer.
Et rejsehold på 11 millioner kroner
Regeringen har stillet 11 millioner kroner til rådighed for et rejsehold, der skal hjælpe kommunerne med at udarbejde planer for deres klimatilpasning.
Nu er 11 millioner kroner ikke mange penge – men det er trods alt en begyndelse.
Nye opgaver – Nye Penge
Kommunernes Landsforening mener, at der skal følge penge med, når der pålægges nye opgaver.
Foreløbig skal der laves en overordnet plan, hvor man vil se, hvordan Vand – og spildevandsselskaberne kan bidrage.
Udenlandsk kapital
De store erstatninger i forbindelse med skybruddet over København den 2. juli, har betydet at udenlandsk kapital har overstrømmet landet. Det er det store net af forsikringsselskaber, der er genforsikret i global net af selskaber. Her anser man begivenheden som den mest alvorlige i tre årtier.
Og det er den næststørste erstatningssag nogensinde, kun overgået af december - stormen 1999.
Det hele betyder prisstigninger, og nye krav til indretning af lager.
Ladegårdsåen skal fritlægges
På Nørrebro har miljøorganisationer samt Nørrebro Lokaludvalg fremsat et forslag om, at blotlægge den gamle Ladegårdså. Det vil betyde nye rekreative arealer til en bydel uden for meget af det grønne.
Et sådant initiativ kan måske også gavne afhjælpning af konsekvenserne i forbindelse med et skybrud. Men man savner noget konkret?
Hvad betyder det for trafikafviklingen?
Desuden rummer forslaget heller ikke konsekvensberegninger for trafikafviklingen. En stor del af åløbet vil ligge på Åboulevarden, som bekendt er en af Københavns store pendlergader. I forvejen vil man begrænse trafikken på Nørrebrogade.
I forbindelse med fritlægningen af åen har det været nævnt, at flere gader og veje skulle lukkes. Hvad vil dette betyde for trafikafviklingen på Nørrebro?
Konsekvens – beregninger – lidt for luftige
Man har så været fremme med tanker om, at kan det lade sig gøre i Aarhus, så kan det også lade sig gøre i København. Man glemmer så lige at nævne, at m.h.t. Aarhus, så var strækningen i forvejen en strøggade.
Så har Betalingsringen været fremme som et argument for, at trafikken vil blive begrænset.
Man må sige, at argumenterne med hensyn til konsekvenserne er lidt for luftige, selv om forslaget som sådan er meget positivt.
Vi har tidligere her på siden beskæftiget os med Skybruddet. |
