84 pct. af detailhandelen i London har mistet omsætning efter betalingsringens indførelse. Transportministeren vil haste en lov igennem. Nørrebro Handelsforening er meget betænkelig med denne udvikling. Vil dem, der bliver berørt overhovedet blive hørt? Er der tale om en reel borgerindragelse? Mange vil blive berørt. Mangfoldigheden og kulturlivet vil blive berørt. Har København en egentlig trafikstrategi? Hvor er havnetunnellen? Positiv med Metro og Letbane. Ny undersøgelse viser, at befolkningen også synes, det er en dårlig ide.
Hastværk
Inden for tre måneder vil transportministeren fastlægge placering og prisniveau for den røde mur.
Inden jul skal der holdes en konference for alle relevante parter. Hele loven skal så godkendes inden sommerferien. Det er simpelthen hastværk.
Nørrebro Handelsforening – meget betænkelig
Nørrebro Handelsforening er meget betænkelig med den hastighed, man vil have betalingsringen indført på. Gennem en del artikler har foreningen påpeget mangler og usandheder i planlægninger og udtalelser. Vi vil fortsætte med at fokusere på betalingsringen og diskussionen om trafikken på Nørrebro og København i det hele taget.
Hvad er udgangspunktet?
Udgangspunktet kendes ikke. Det kan være
- Ring 2
- Ring 3
- Kommunegrænsen
Er det reel borgerindragelse?
Regeringsgrundlanget indeholder en høringsfase og indragelse af alle relevante interessenter. Er det så på et par måneder?
Det er vel ikke det, der kaldes egentlig borgerinddragelse
Skindemokrati?
Kun en dag er sat af til høring. Er det ikke skindemokrati? Betalingsringen er så omfattende og får så stor betydning især for erhvervslivet, at man burde tage det lidt mere seriøst.
FDM vil have havnetunnel og Motorring 5
FDM mener således, at en betalingsring løser problemerne i København. De foretrækker investeringer i en havnetunnel og en østgående ringvej. Desuden vil man gerne have en Motorring 5 mellem Helsingørmotorvejen og Købe Bugt Motorvejen via f.eks Allerød og Høje Taastrup.
Man mener, at trafikken med en betalingsring bliver skubbet ud i de områder uden for Ring 2, hvor der i forvejen er allermest trængsel.
Vi spilder 130.000 timer dagligt
På grund af overbelastning af det københavnske vejnet, spilder vi dagligt 130.000 timer i trafikken på grund af overbelastning og trængsel. Det er en samfundsøkonomisk belastning på 7 mia. kr. årligt.
Frem til 2020 forventes trafikken at stige yderligere 10 pct.
Kan man sammenligne?
Vi skal passe på ikke at gå til i bilos, eller bygge os fattige i anlæg af veje. De danske politikere har vendt blikket mod London og Stockholm. Man synes, at det er den bedste løsning – også for København. Men kan man direkte sammenligne København med disse to byer?
Trafikmønstret for hver by er forskellig. Københavns arbejdspladser er mere spredte. 70 pct. af arbejdspendlingen går på tværs af byen. De rammes derfor ikke af en betalingsring.
Cyklismen kan udvides
Det mest optimale ville være, at kortlægge bevægelsesmønstre, udviklingsmønstre m.m. Man ville så finde ud af at man ikke kunne sammenligne København med de nævnte byer.
35 pct. af københavnerne cykler på arbejde. Måske kan dette tal udvides, hvis man tilbyder en række fordele for cyklister. Målet er, at det i 2015 skal være 50 pct., der cykler på arbejde.
Transportsystemer må se på alternativer
Inden for transportbranchen må man også tænke anderledes, ellers bliver det konkurrenceforvridende. Det betyder at københavnere skal betale mere for varene end andre. ,
Middelalderens voldgrav
En betalingsring minder om middelalderens voldgrav. Ambitionerne er ikke for store. Fjenden er bilerne, og de skal betale masser af afgifter for at komme ind og forpeste luften. En ring vil ganske givet reducere trafikken en smule.
Den største forurener er de dieseldrevne erhvervskøretøjer, og de vil fortsætte deres kørsel.
Betalingsring dræber mangfoldigheden
Men en betalingsring vil langsomt dræbe den mangfoldighed, der ved hjælp af målrettet byudvikling langsomt er blevet bygget op. En ring vil skabe nogle utilsigtede og negative ting på bysamfundet.
Det vil også gå ud byens kulturliv. Fritidslivet vil også opleve konsekvenser. Borgerne vil i fremtiden bruge byen på en anden måde.
Det går ud over kulturlivet
FDM har lavet en undersøgelse. På spørgsmålet om, hvilke ture folk ville skære ned på, hvis de skulle betale bompenge svarede:
- 57 pct. på kulturelle aktiviteter
- 44 pct. indkøbsture
- 33 pct. ville skære i turene til fritidsinteresser
84 pct. af detailhandlen i London mistede omsætning
Placeringen får i fremtiden nogle helt andre konsekvenser. Erfaringstal fra London viser jo netop, at 84 pct. af detailhandelen har oplevet en nedgang i omsætningen. Sker det tilsvarende for Københavns detailhandel vil vi oplevede de københavnske politikeres sædvanlige retorik: Det skyldes finanskrisen.
Foretrækker butikscentre
Tendensen bliver, at kunderne vil foretrække de store butikscentre frem for butikkerne inde for betalingsringen.
Ville ramme Nørrebros oprindelige handelsliv
Flere trafikforskere har påpeget at trafikken vil resultere i en øget trafik langs ringens yderside. Man vil lægge sit indkøb længere væk, for at undgå betaling.
Ringen vil ramme dem, der bor tæt på.
I det oprindelige forslag skulle ringen ligge midt i Nørrebros oprindelige opland. Hvor det skal ligge nu, er det ingen, der egentlig ved. Placeringen var ikke til diskussion, hed det ellers. Det vil sige, at dem, der bliver ramt, ikke havde noget at skulle have sagt. Spørgsmålet er, om de har det nu.
Er den kollektive trafik god nok?
Er det et godt alternativ til privatbilismen? Udbygningen af Metrocityringen og letbanen langs Ring 3 er et skridt i den rigtige retning.
Når DSB skal løfte opgaven, skal de have massiv støtte. Men togstammerne kan ikke blive større. Det kræver udbygning af perronerne. Og der kan vel ikke køre flere S – tog som i myldretiden?
Hvor er en samlet trafikstrategi?
Men hvor er Københavns samlede trafikstrategi? Hvor er havnetunnelen? Hvad med en udvikling inden for grønne trafiksystemer?
En by som Lyon ligner København. Her har man fulgt en strategi der hedder Biler ud af byrummet i stedet for Biler ud af byen, som er den København går efter. Lyon har således fire gange så mange p – pladser som Lyon.
Brug teknologien
Ved at anvende den teknologiske udvikling kunne man lave individuelle afgifter afhængige af, hvor trafikanterne kom fra. Skal en pendler straffes, fordi der ikke er ordentlig kollektiv transport fra det område, han kommer fra.
Havnetunnel i glemmebogen
En havnetunnel, som er gået i glemmebogen, kan vise sig at være guld værd, hvis den bliver planlagt rigtig. Den kan være en del af den ringvej, som København mangler. Her kunne man også lave en tvangsrute for lastbiler.
De røde var imod i 2008
Det er meget påfaldende, at i 2008 afviste Anne Vang i Borgerrepræsentationen en betalingsring med argumentet, at betalingsringen ville umuliggøre menneskers hverdagsliv. SF sagde ved samme lejlighed, at en betalingsring skulle tage hensyn til sammenhængende bydele.
Befolkningen er også imod
Regeringspartierne har ændret en del på retorikken omkring betalingsringen. Man har forsøgt sig med Miljøringen og Trængselsringen. Man har desuden forsøgt at påpege sundheds – og miljøgevinster.
Men argumenterne preller af på befolkningen. CEOPS har netop spurgt befolkningen:
- 56 pct. af borgerne i Region Hovedstaden er imod
- 50 pct. af borgerne i Region Sjælland synes også, at det er en dårlig ide.
Tre ud af fire pendlere er imod ordningen. De opfatter de ca. 11.000 kr., de skal betale for at komme til og fra arbejde om året, som en ekstra skat.
Siden indeholder talrige artikler om Betalingsringen, trafik m.m. |
